Sony make.believe
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

Clank - hemmelig agent

PSP™
Screenshot - 1

Screenshots

20  billeder

  • Screenshot - 1
    Screenshot - 1
  • Screenshot - 2
    Screenshot - 2
  • Screenshot - 3
    Screenshot - 3
  • Screenshot - 4
    Screenshot - 4
  • Screenshot - 5
    Screenshot - 5
  • Screenshot - 6
    Screenshot - 6
  • Screenshot - 7
    Screenshot - 7
  • Screenshot - 8
    Screenshot - 8
  • Screenshot - 9
    Screenshot - 9
  • Screenshot - 10
    Screenshot - 10
  • Screenshot - 11
    Screenshot - 11
  • Screenshot - 12
    Screenshot - 12
  • Screenshot - 13
    Screenshot - 13
  • Screenshot - 14
    Screenshot - 14
  • Screenshot - 15
    Screenshot - 15
  • Screenshot - 16
    Screenshot - 16
  • Screenshot - 17
    Screenshot - 17
  • Screenshot - 18
    Screenshot - 18
  • Screenshot - 19
    Screenshot - 19
  • Screenshot - 20
    Screenshot - 20

Secret Agent Clank ©2008 Sony Computer Entertainment America Inc. Published by Sony Computer Entertainment Europe. Secret Agent Clank is a trademark of Sony Computer Entertainment America Inc. All rights reserved.


Download instruktioner

Det kunne ikke være nemmere at downloade nyt indhold til din computer. Følg de enkle instruktioner, og find ud af, hvordan du gør.

Wallpapers
Frisk dit skrivebord op med vores eksklusive udvalg af wallpapers. Vælg den størrelse, der passer til din skærmopløsning, klik på wallpaper, og gem derefter billedet på computeren. Når billedet er downloadet, skal du bruge systemindstillingerne for at anvende det som baggrund på skrivebordet.

Screensavere
Sæt liv i din computer med en af vores fede screensavere. Når du har foretaget dit valg, skal du klikke på filen og gemme den på computeren. Når filen er gemt på computeren, skal du dobbeltklikke på filen og følge vejledningen på skærmen.

Vær med i et spændende spioneventyr sammen med galaksens sejeste hemmelige agent.

For første gang i Ratchet & Clank-serien tager vores lille robothelt Clank føringen - og han er stjerne i sit eget muntre spil som verdens bedste hemmelige agent.

Som Clank følger du nøje de spor, der kan bevise, at Ratchet er uskyldig i den forbrydelse, han er fængslet for, men ikke har begået. Kan du befri din bedste ven ved hjælp af en superspions samling af pistoler, gadgets og dimser?

  • Udnyt Clanks mange avancerede våben og gadgets, f.eks. manchetbomber, slips-o-ranger, termoptiske briller og den altid nyttige holo-forklædningsmonokel
  • Spil i en række forskellige spiltilstande, fra total action til listig snigen og krævende gåder
  • Kør med avancerede superspionkøretøjer, herunder speedbåde, snowboards og sportsvogne
  • Rejs til steder i rummet, stærkt bevogtede fængsler, intergalaktiske kasinoer og meget mere

Fra biperson til spion

Navnet er Clank, Secret Agent Clank.

Som en rigtig sofistikeret og skinnende verdensmand har Ratchets lille robotven Clank opfrisket sin forkromede metalkrop med en påmalet smoking, og så er han klar til at bekæmpe universets lovløshed i denne morsomme spionhistorie på PSP.

Med et strejf af Ian Fleming og Austin Powers i en god blanding starter historien med, at Clank begiver sig ud på en mission for at beskytte Uendelighedens øje, den største og mest værdifulde ædelsten i universet. Clank sniger sig ind i det museum, som rummer den sagnomspundne juvel, og opdager, at han kommer for sent. Øjet er allerede blevet stjålet. Til alt held kommer han lige i tide til at overvære, at forbryderen bliver pågrebet. Det er utroligt nok Clanks heroiske partner, Ratchet, og Øjet er forsvundet sporløst!

Nu da juvelen er væk, og Ratchet er på vej i fængsel, står Clank over for et kapløb mod tiden, hvor han må rejse til alle hjørner af universet for at finde Øjet og bevise sin bedste vens uskyld.

Secret Agent Clank er et ægte actioneventyr, hvor du bliver udfordret til at klare dig igennem en lang række uventede konfrontationer, afbrudt af handlingsscener, opgaver, der skal løses, og underordnede spil med de galaktiske helte Ratchet og Captain Qwark i hovedrollerne.

I de spilbare actionsekvenser bliver Clank belønnet for at bruge snedighed og opfindsomhed, når han sniger sig forbi vagter og potentielle farer. Som enhver spion med respekt for sig selv kan du anvende en række smarte gadgets, som kan hjælpe dig på din mission. Med alt lige fra en Slips-o-rang, som kan bruges til at uskadeliggøre fjender og skære reb over, til Blackout-pen, som kan sprøjte tyktflydende sort blæk over overvågningskameraer og stråleprojektorer, er Clank udstyret til at klare enhver situation.

At undgå dødbringende stråler, når du slår baglæns kolbøtter og dukker dig på din vej gennem korridorer eller lokaler med alarmsystemer, er et eksempel på de sjove, rytmiske actionprægede handlingssekvenser i Secret Agent Clank. Et andet er scenen, hvor du skal overleve en komisk og meget dødbringende selskabsdans, som byder på robotædende planter, rundsave og syrespringvand, med Iwana Lotabolts, en af de mere dragende robotskurke.

Opgaveelementerne kommer på banen, når du skal dirke elektroniske låse op. Med en særlig nøgle er Clank i stand til at klare de fleste låse, han møder. De består alle sammen af cylindre, som er fyldt med forskellige kombinationer af farvede blokke. For at fjerne disse og låse låsen op skal du få farveblokkene til at passe sammen med tilsvarende blokke i nøglen og dernæst placere de korrekte blokke i hver cylinder.

Ved siden af disse elementer byder Secret Agent Clank også på arenakampe, hvor Ratchet skal besejre alle angribere, hvoraf mange havner bag tremmer, og Captain Qwark skal forsvare galaksen mod en svøbe af dødbringende, om end utrolige, fjender. 

Sidst men ikke mindst - hvilket spioneventyr med respekt for sig selv ville være komplet uden smarte køretøjer og forfølgelsesscener? I hvert fald ikke Clanks, som betjener sig af snowboards, speedbåde og sportsvogne i kampen for at rense vennens navn for mistanke. Spækket med drama og skurke, der skal bekæmpes på hvert eneste hjørne, giver disse elementer en god afveksling mellem kapitlerne, og de viser de forskellige verdener, Clank oplever i jagten på Øjet.

Udviklerne High Impact Games har proppet et helt univers ind i denne medrivende spionhistorie. Det kan udforskes fra en række forskellige vinkler takket være et nyskabende gameplay, som hele vejen igennem byder på nye udfordringer.

The Game

The Game

Hundredvis af udfordringer, tusindvis af spillere, endeløs underholdning.

Slut dig til The Game

Uncharted 2: Among Thieves™

Uncharted 2: Among Thieves™

Historien ligger for dine fødder.

Få mere at vide

PlayStation Network Cards

PlayStation Network Cards

Put penge i din PlayStation Network-wallet uden at bruge et kreditkort.

Få mere at vide

Vi præsenterer Minis

Vi præsenterer Minis

De perfekte spil til enhver situation, tid og sted.

Få mere at vide

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris.

Få mere at vide