Sony make.believe
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

Mirror's Edge™

PlayStation®3
Screenshot
Fødselsdato skal oplyses

Fødselsdato skal oplyses


Dette indhold kan kun ses af personer, der opfylder den aldersgrænse, der er fastsat for dette spil. Når du indtaster og sender oplysninger om din fødselsdato, bekræfter du, at du har denne alder, og du accepterer betingelser for brug for dette site.


Screenshots

13  billeder

  • Screenshot - 1
    Screenshot - 1
  • Screenshot - 2
    Screenshot - 2
  • Screenshot - 3
    Screenshot - 3
  • Screenshot - 4
    Screenshot - 4
  • Screenshot - 5
    Screenshot - 5
  • Screenshot - 6
    Screenshot - 6
  • Screenshot - 7
    Screenshot - 7
  • Screenshot - 8
    Screenshot - 8
  • Screenshot - 9
    Screenshot - 9
  • Screenshot - 10
    Screenshot - 10
  • Screenshot - 11
    Screenshot - 11
  • Screenshot - 12
    Screenshot - 12
  • Screenshot - 13
    Screenshot - 13

Video

4  videoer

 

Alle videooptagelser på denne side er blevet komprimeret og konverteret fra den originale high definition-version.


Download instruktioner

Det kunne ikke være nemmere at downloade nyt indhold til din computer. Følg de enkle instruktioner, og find ud af, hvordan du gør.

Wallpapers
Frisk dit skrivebord op med vores eksklusive udvalg af wallpapers. Vælg den størrelse, der passer til din skærmopløsning, klik på wallpaper, og gem derefter billedet på computeren. Når billedet er downloadet, skal du bruge systemindstillingerne for at anvende det som baggrund på skrivebordet.

Screensavere
Sæt liv i din computer med en af vores fede screensavere. Når du har foretaget dit valg, skal du klikke på filen og gemme den på computeren. Når filen er gemt på computeren, skal du dobbeltklikke på filen og følge vejledningen på skærmen.

Sprint på tværs af tagene og hop fra kraner i dit forsøg på at redde din søster fra en korrupt regering.

Mirror's Edge finder sted i en tilsyneladende utopisk verden med lav kriminalitet og rene gader og handler om en totalitær regering, der holder alle under konstant overvågning. Al elektronisk kommunikation bliver overvåget, den eneste måde at dele privat information på er ved hjælp af løbere - kurerer med utrolig adræthed, der løber på tværs af byen og leverer dokumenter.

Du styrer Faith - en forældreløs løber, hvis søster er i myndighedernes kløer - når hun følger instruktionerne fra en mystisk figur kaldet Mercury.

Mirror's Edge er et revolutionært førstepersons-spil, der tager fokus væk fra våbnet og i stedet sætter det på figurens bevægelser. Faith kan bruge våben, men det er vigtigere, hvordan hun bevæger sig gennem byen og bruger sin atletiske kunnen til at hoppe over afsatser og mellem kraner og bygninger i forsøget på at undgå regeringsagenterne.

Spillet indeholder fantastisk grafik, der fanger spændingen i at sprinte tværs over tagrygge, som du aldrig før har gjort det, samt Runner Vision, der viser dig specielle fremspring og døre, så du kan se, hvor du er på vej hen uden at skulle sætte farten ned.

  • En fængslende historie, der finder sted i en tilsyneladende utopisk verden, som styres af en totalitær regering
  • Fritløbende gameplay giver nye dimensioner til førstepersons gaming
  • Runner Vision hjælper dig med at navigere gennem byen uden at du nogensinde er tvunget til at sætte farten ned

Faith på spring

Mirror's Edge er et stilfuldt førstepersons actionspil, der vil gøre dig svimmel.

Faith i løb. I en by med et totalitært styre, som overvåger alle, løber hun hen over hustagene og leverer pakker. Da hun prøver at befri sin søster fra den korrupte stats kløer, bliver hun forfulgt af væbnede styrker. Nu må hun løbe for at overleve, og der er ikke tid til at se sig tilbage.

Mirror's Edge ligner måske et førstepersonsskydespil, men det er et actioneventyrspil hele vejen igennem med mere fokus på undvigelse og flydende bevægelser end skydefærdigheder. Byens hustage er din legeplads, der fyldt med forhindringer, som du skal overvinde, og målet i spillet er at komme forbi disse forhindringer så hurtigt og effektivt som muligt. Du har Faiths Runner Vision til at lede dig, og det viser mål i en klar, rød farve, så du får en ide om, hvor du skal hen, og så er det op til dig at finde den bedste vej.

Lille spejl...

Visuelt er spillet enestående. Byen er domineret af en hvid farve. Reflekterende overflader skinner i sollyset, og primærfarver springer ud fra skærmen, når du går ind i bygninger og undergrundsbaner i senere missioner. Faiths bevægelser er fantastisk udformede, og de giver dig en sand fornemmelse af momentum, når hun sætter farten op og svæver af sted mellem skyskraberne. Denne fornemmelse af at være tilknyttet Faith er central for at få spillets innovative koncept til at fungere.

Kontrolsystemet er enkelt og intuitivt, og de fleste spillere vil opdage, at de kan udføre utrolige manøvrer efter kort tid. Bevægelserne styres med venstre og højre pind som i de fleste andre førstepersonsspil. Bevægelser opad, som f.eks. spring, vægklatring og vægspring, udføres vha. L1-tasten, og med L2-tasten kan du f.eks. krybe sammen, glide og rulle. Dette enkle system gør det nemt at komme rundt – udfordringen er at sætte disse bevægelser sammen, så du øger fart og undviger spillets ubarmhjertige fjender.

Du vil meget tidligt opdage, at hvis fjenden får øje på dig, vil du sandsynligvis ikke overleve – især ikke på de høje sværhedsgrader. Derfor er det næsten altid den bedste løsning at flygte. Der er nogle nervepirrende forfølgelser, hvor du har helikoptere og bevæbnede styrker i hælene, og en labyrint af ramper og rør mellem dig og et sikkert sted.

Et liv på kanten

Indimellem er konfrontationen uundgåelig, og i disse situationer er Faith lige så hurtig og adræt, som hun er hen over asfalten. Du kan slå og sparke, men det er ikke særlig effektivt mod en bevæbnet vagt, så du kan også afvæbne modstandere og bruge deres våben mod dem selv. Du kan beholde disse skydevåben, men de sinker dig, og de er derfor faktisk kun nyttige som en midlertidig hjælp. Det er næsten altid bedst at løbe væk i en vanskelig situation.

Enten kæmper vi eller flygter i kampen, og det er forfriskende at spille et førstepersonsspil, der fokuserer på det sidste – især når det er så visuelt enestående. Mirror's Edge er et nervepirrende eventyr, der fanger spændingen ved forfølgelse. Når først du er i gang, kan du ikke se tilbage... eller ned.

The Game

The Game

Hundredvis af udfordringer, tusindvis af spillere, endeløs underholdning.

Slut dig til The Game

Uncharted 2: Among Thieves™

Uncharted 2: Among Thieves™

Historien ligger for dine fødder.

Få mere at vide

PlayStation Network Cards

PlayStation Network Cards

Put penge i din PlayStation Network-wallet uden at bruge et kreditkort.

Få mere at vide

Vi præsenterer Minis

Vi præsenterer Minis

De perfekte spil til enhver situation, tid og sted.

Få mere at vide

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris.

Få mere at vide