Rock Band Unplugged
Den musikalske serie pakker turbussen og tager på farten med PSP.
Fans af Rock Band kan tage deres yndlingsspil med på farten, nu da serien er blevet bærbar med Rock Band Unplugged på PSP. Spillerne bruger en kombination af Triangle- og Circle-tasten samt de retningsbestemte knapper til at holde styr på rytmen i hvert af spillets mange numre i stedet for enkelte instrumenter.
Mens tonerne falder på et instruments spor, skal spillerne matche tasterne med rytmen i en bestemt periode, før de bruger tasterne L og R til at springe til næste instrument for at fortsætte. Hver gruppe af noder, som skal matches, kaldes en frase, og når den er færdiggjort, kan instrumentet spille alene i en given periode, mens du gentager processen med de øvrige.
Maksimalt Overdrive
Hvis du misser en tone, flytter frasen videre i nummeret, så du er nødt til at skynde dig mere for at følge med, men det betyder samtidig, at du misser en række toner på et andet instrument. Du kan dog redde det instrument, du har lavet fejl på, ved at udløse Overdrive-mode. For at opbygge Overdrive skal du ramme de lysende noder, der ruller ned på skærmen mod dig , og når du har indsamlet nok, kan du bruge funktionen Overdrive, som er meget nyttig især under nogle af de mere vanskelige sange.
På samme måde som PS3-versionerne har Rock Band Unplugged en World Tour Mode, dybtgående figurtilpasning og en række andre modes, bl.a. Band Survival, hvor alle spor spilles på samme tid, og Warmup, hvor du kan vælge blot at spille ét instrument gennem hele sangen. Når det gælder musikvalget, er der noget for enhver musiksmag - f.eks. The Polices Message In A Bottle, The Smashing Pumpkins' Today, ABC fra The Jackson 5 og Painkiller fra heavy metal-legenderne i Judas Priest.
Mere musik i vente
Udover de mange sange, der findes på UMD-disken, har Rock Band Unplugged også sin egen musikbutik i spillet, som du kan benytte online, hvis bare du har adgang til en trådløs internetforbindelse. Her kan du downloade en række ekstra sange som f.eks. Lynyrd Skynyrds Gimme Three Steps, Oasis' Wonderwall og Red Hot Chilli Peppers-favoritten Under The Bridge.
Masser af sange fra mange forskellige kunstnere og en helt ny måde at opleve rytme-actionspil på farten betyder, at Rock Band Unplugged fanger interessen lige fra første spil, hvor som helst og når som helst.
Download demoen fra PlayStation Store nu.