Lad sværdet tale i Ninja Gaiden Sigma 2
Har du, hvad der kræves for at blive den ultimative ninjakriger?
Kend din ninja
Ninja Gaiden Sigma 2 følger den legendariske helt og ninjamester Ryu Hayabusa et år efter begivenhederne i udvikleren Team Ninjas seneste titel i serien. De foragtelige Black Ninja Spiders har angrebet Ryus hjemby i forsøget på at stjæle deres hellige dæmonstatue og udrydde ninjamesterens klan.
Ryus mission fører ham til flere forskellige steder, lige fra Tokyo til Venedig, for at stoppe Black Ninja Spiders. Og han er ikke helt alene på rejserne, da han undervejs får følgeskab af tre nye spilbare figurer: Ayane med det lilla hår fra beat ‘em up-spillet Dead Or Alive, Momiji fra Ninja Gaiden: Dragon Sword og seriefavoritten Rachel - hver med sin egen kampstil og egne missioner.
Til at begynde med får du to sværhedsgrader at vælge imellem, den normale/nemme Path of the Acolyte og den sværere Path of the Warrior, som erklærer "i en sand ninjas liv bringer hver dag ham ét skridt nærmere på døden". Tør du tage en ninjamesters udfordring op?
Dødens blik
Ninja Gaiden Sigma 2 imponerer med en flot grafik, der er lige så skarp som Ryus sværdklinge. Figurerne er flydende animeret (komplet med fikse små tilføjelser, som f.eks. når Ryu ryster dæmonblod af sit våben), og passer perfekt ind i de smukke kulisser, som omfatter et ildevarslende Tokyo ved nattetide og et dystert, regnvådt New York. Uanset hvor du kæmper henne, ser det hele overbevisende ud og skaber en atmosfære, så du bliver revet med af spillets action.
De fantasy- og horror-inspirerede skurke sætter din skub i din fantasi med hver sin unikke måde at bevæge sig og kæmpe på, hvilket gør dem lige så underholdende at se på, som de er at kæmpe imod. Spillet gør også god brug af en indledning i tegneseriestil, som efterfølges af filmsekvenser i høj kvalitet, der markerer historiens udvikling.
Et filmisk musikspor og passende udpenslede lydeffekter afrunder spillets imponerende præsentation og sørger for, at du kan høre alle slagets råb og sammenstød og også se resultaterne af din hævntørstige mission.
Lev for sværdet, dø for sværdet
Smidig, lydløs, dræbende - det er en sand ninjas karaktertræk, og Ninja Gaiden Sigma 2 lader dig leve dem helt ud. Ryu er en afvekslende og stærk figur, som kan udføre en række adrætte manøvrer og teknikker. Det er ikke noget problem at løbe op ad og over en mur, heller ikke at spurte hen over vandet, udføre kraftspring og piruetter eller sætte af fra fjendens hoved med overmenneskelig hurtighed. Og når kampen kalder, kan ninjaen uddele hug og flænger med en myriade af våben, herunder hans legendariske Dragon Sword-katana, Lunar-staven og shuriken-kastestjernerne.
Hver af Ryus primære våben kan udføre en lang række bevægelser og giver mulighed for opgradering, så du har et nærmest endeløst antal af metoder til at udrydde dine fjender. Du kan også bruge stærk magi i kraft af Ninpo, som kan omspænde dine fjender i flammer og kløve fjender på nært hold med vindklinger, som er én blandt mange spektakulære effekter.
Når alt dette kombineres med Ryus fantastiske adræthed, føler du dig virkelig som en trænet ninja og kan udføre en række dræbende angreb, som kan ende med at halshugge dine overnaturlige fjender. Det betaler sig dog at passe på - efterhånden som du kommer længere frem i spillet, belønner Ninja Gaiden Sigma 2 forsigtigt, velovervejet spil og straffer uhæmmet hamren på knapperne. For at gennemføre er det derfor essentielt at lave blokerings- og kombinationsmanøvrer, især når du møder nogle af bosserne, som kan fylde hele skærmen med deres skræmmende størrelse.
Team: ninja
Ved siden af den medrivende singleplayer-handling kan man også underholde sig med samarbejdsbaserede Team Missions. Her må du overvinde odds'ene i over 30 scenarier, hvor du skal besejre alle fjenderne på den enkelte bane. Hvis du går offline, kastes du ind i arenaen mod en computerstyret spiller. Går du online, kan du få en ven til at styre din makker, mens du forsøger at overleve det kommende stormløb af uhyrer og helst dræbe flere end din følgesvend.
Med chancen for at vælge mellem forskellige figurer, våben, dragter og magiske midler samt muligheden for at uploade dine monsterdræbende præstationer online (som også viser dine andre oplysninger som f.eks. dit foretrukne våben og dine længste kombinationer) er der masser at foretage sig i spillets Team Missions, som kan holde dig og en ven beskæftiget.
Hvis du har lyst til en forsmag på Ninja Gaiden Sigma 2, kan du prøve den spændende og eksklusive demo på PlayStation Network.