Sony make.believe
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

Race Driver: GRID™

PlayStation®3
Screenshot
Fødselsdato skal oplyses

Fødselsdato skal oplyses


Dette indhold kan kun ses af personer, der opfylder den aldersgrænse, der er fastsat for dette spil. Når du indtaster og sender oplysninger om din fødselsdato, bekræfter du, at du har denne alder, og du accepterer betingelser for brug for dette site.


Screenshots

6  billeder

  • Screenshot - 1
    Screenshot - 1
  • Screenshot - 2
    Screenshot - 2
  • Screenshot - 3
    Screenshot - 3
  • Screenshot - 4
    Screenshot - 4
  • Screenshot - 5
    Screenshot - 5
  • Screenshot - 6
    Screenshot - 6

Video

1  video

 

Alle videooptagelser på denne side er blevet komprimeret og konverteret fra den originale high definition-version.


Download instruktioner

Det kunne ikke være nemmere at downloade nyt indhold til din computer. Følg de enkle instruktioner, og find ud af, hvordan du gør.

Wallpapers
Frisk dit skrivebord op med vores eksklusive udvalg af wallpapers. Vælg den størrelse, der passer til din skærmopløsning, klik på wallpaper, og gem derefter billedet på computeren. Når billedet er downloadet, skal du bruge systemindstillingerne for at anvende det som baggrund på skrivebordet.

Screensavere
Sæt liv i din computer med en af vores fede screensavere. Når du har foretaget dit valg, skal du klikke på filen og gemme den på computeren. Når filen er gemt på computeren, skal du dobbeltklikke på filen og følge vejledningen på skærmen.

Det handler om alle faser af løbet - lige fra adrenalinsuset ved startlinien til glæden ved det ternede flag.

Spillet indeholder kun de bedste og stærkeste biler - nye og klassiske, til banekørsel og drift - og spillerne skal konkurrere om at besejre de mest prestigefyldte officielle baner og mesterskaber og derefter gå videre til at konkurrere i bybaserede konkurrencer, bl.a. gadeløb og byløb.

Løbene er spækkede med handling og ulykker, og genstandene vil i susende fart komme imod dig, det ene efter det andet; sprængte motorer, eksploderede dæk, tætte overhalinger, uheld, modstanderes biler, der vælter rundt, hjulspin, kollisioner med andre biler og genstande i vejsiden.

Bliv en sejrherre og byg dit eget hold, der kan konkurrere ved dramatiske løb over alt i verden. I Europa kan du teste dine evner på de største officielle racerbaner i prestigefylde biler som Aston Martin, Koenigsegg og Pagani.

Deltag i gadeløb og kør med højtydende V8 muskelbiler gennem kendte byer som San Francisco, Washington DC og Detroit. I det fjerne østen er det den japanske racerkultur, der sætter dagsordenen, hvor natløb så som Drift racing tager kørerne gennem de neonoplyste byer og ud på de omkringliggende bjergveje.

  • Besejr de største racerbaner og kom derefter ud på gader og veje i de mest kraftfulde sportsvogne.
  • Konkurrer i Europa, USA og Japan og opbyg dit hold fra bunden
  • Spektakulære kollisioner og dramatiske slow-motion gentagelser af uheld

 

Skru tiden tilbage

Race Driver: GRID kombinerer realisme med en forkærlighed for det spektakulære, og gør det i overbevisende stil.

Typiske racerspil tilhører en af to kategorier: Simulation eller arkade. Nogle går efter realisme, mens andre smider den ud af vinduet fra en flyvende Cadillac, før de støder ind i en lygtepæl, der står i lys lue. Race Driver: GRID placerer sig imidlertid imellem de to kategorier. Det simulerer karriereforløbet for en racerkører på vej frem, samtidig med at det byder på masser af fart og ødelæggelse. Utroligt nok lykkes denne kombination perfekt.

Arkaderacerspil lægger op til fart og hasarderede manøvrer ved at se meget lempeligt på sammenstød. I Burnout Paradise kan en kører f.eks. køre ud over kanten af en klippe, og det eneste, der sker, er, at han mister nogle få sekunder. Skønt dette kan give et spændende spil, strider det mod realismen, eftersom de fleste jo ved, at bilsammenstød bør undgås. Race Driver: GRID's Flashback-system giver spilleren mulighed for at spole tiden tilbage efter et alvorligt sammenstød på næsten samme måde som i Prince of Persia: The Sands of Time og efterfølgerne. Det giver ikke blot spilleren fri adgang til at køre aggressivt, det tillader en tilsvarende vildskab fra en computerstyret modstander. Alt sammen uden at det går ud over realismen.

Og dette racerspil er så virkeligt, som det kan blive. Skader på bilerne er utroligt detaljerede, helt ned til den mindste ridse i lakken. Kofangere, udstødningsrør og hjul fra sammenstød forbliver på banen, så du bliver kastet af banen, hvis du rammer dem hårdt nok. Og computerstyrede kørere fejlvurderer også svingene og støder ind i barriererne frem for stift at følge kørelinjen.

Grafikken er forbløffende, bilerne er smukke, og banerne er betagende. De præcist gengivne lokaliteter omfatter San Francisco, Shibuya og Milano, og de indeholder dækvægge og barrierer, som kan ødelægges. Særligt nævneværdig er banen i Milano, som snor sig gennem byens indkøbsdistrikt og forbi katedralen, hvor de 135 spir spidder den overskyede himmel. Hele spillet kæler for de små detaljer, så man spørger sig selv, hvorfor ikke alle racerspil er som dette. Og det gælder ikke kun det, der sker på banen. Det samme høje niveau findes i GRID World - den fremragende karrierefunktion i singleplayer.

Du begynder som en ukendt kører med et værksted og en gammel udbrændt Ford Mustang, der trænger slemt til at blive repareret. For at skaffe de nødvendige penge kan du tage imod tilbud om at køre for etablerede hold overalt i spillets tre territorier - Amerika, Europa og Japan. Når du har penge nok, kan du etablere dit eget racerhold og deltage i racerløb. Ledelsen af dit hold bliver en balancegang mellem at tjene nok penge gennem tilbud om at køre i uafhængige løb og at optjene vigtige anseelsespoints gennem racerløb.

Anseelsespoints er det, der bestemmer din position på ranglisterne og din status, uanset om du er amatør eller pro. Men når du vinder løb i f.eks. Amerika, forbedrer du kun din anseelse i dette territorium. Det er derfor vigtigt, at du fokuserer lige så meget på de japanske og europæiske konkurrencer. Efterhånden som din anseelse forbedres, bliver du i stand til at rekruttere en partner, som kan hjælpe dit racerteam, uanset hvad du vælger at kalde det, med at klatre op ad holdranglisten og opnå sponsoraftaler, som kan betale for hurtigere biler.

Udvalget af biler og kørestile er omfattende. Du begynder med Pro Muscle-disciplinen, som omfatter amerikanske klassikere som f.eks. Ford Mustang og Dodge Viper, og avancerer til Touring Cars, Open Wheel, Drift GP, Formula 3 og mange flere. Hver klasse har sin egen særskilte stil og regler - i Drift GP kan kørerne f.eks. optjene point ved at skride rundt om hjørner, og det giver bonuspoint at sammensætte kombinationer.

Med en så spændende singleplayerkampagne er der næsten ikke plads til at nævne den fremragende onlinefunktion, som indeholder et effektivt ranking-system og gnidningsløst racerløb for op til 12 spillere, den praktiske kommentatorfunktion, som holder dig ajour med konkurrenternes placeringer og endda tiltaler dig med dit rigtige fornavn eller det kaldenavn, du ønsker, eller den realistiske motorlyd, som udsender små raslelyde eller pibelyde, hvis bilen er blevet beskadiget.

Race Driver: GRID er en sammensmeltning af arkade og simulation, og frem for at have opnået et halvhjertet resultat har Codemasters leveret det bedste fra begge verdener. Alt i forbindelse med spillet udstråler kvalitet, og Flashback-funktionen er den bedste nyskabelse, genren har oplevet i mange år. GRID World-funktionen er prikken over i'et, en kampagnestruktur, som giver spilleren lige netop den rette grad af kontrol over holdledelsen og et enkelt interface, som sikrer, at der aldrig går for lang tid, før du kan kaste dig ud i at vinde løb.

Udvikleren har fundet frem til, hvad racerløbsfans hungrer efter, og har leveret det til overflod, og resultatet kan ikke blive bedre.

Spildetaljer

Grid Packshot
Udvikler: Codemasters
Udgiver: Codemasters
Genre: Racing
Format: PlayStation 3
Udgivelsesdato: 30 Maj 2008
Spillere: 1 - 24
Netværksspil: Netværksfunktioner
Medietype: Blu-ray Disc
HD-opløsning: 720p
Lyd: Dolby 7.1

The Game

The Game

Hundredvis af udfordringer, tusindvis af spillere, endeløs underholdning.

Slut dig til The Game

Uncharted 2: Among Thieves™

Uncharted 2: Among Thieves™

Historien ligger for dine fødder.

Få mere at vide

PlayStation Network Cards

PlayStation Network Cards

Put penge i din PlayStation Network-wallet uden at bruge et kreditkort.

Få mere at vide

Vi præsenterer Minis

Vi præsenterer Minis

De perfekte spil til enhver situation, tid og sted.

Få mere at vide

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris.

Få mere at vide