Mens SingStar-fællesskabet vokser støt, afslører chefproducer Tamsin Lucas, hvad der er på programmet for dette globale fænomen.
Da SCE London Studios prototypeafdeling begyndte at forske i genkendelse af stemmeleje, var de nok næppe klar over, at det skulle blive begyndelsen på et verdensomspændende hit.
Det, der begyndte som et eksperiment, er vokset til en serie, som er solgt i 12 millioner eksemplarer i Europa, og som har fået en helt ny, afslappet målgruppe til at interessere sig for spil. Grupper af venner, der synger sammen derhjemme, er blevet til et globalt fællesskab med udgangspunkt i My SingStar Online og singstargame.com – begge er onlineområder, hvor brugere kan dele videoer af deres bedste og værste præstationer, bedømme hinandens talenter og endda have indflydelse på, hvilke sange der kommer med i kommende udgaver.
Tallene taler for sig selv: 140.000 fans har registreret sig på My SingStar Online, og besøgende på singstargame.com har delt 20.000 videoer af deres sangfærdigheder... eller mangel på samme – alt sammen foreviget med PlayStation Eye – som er blevet set i alt 2,5 millioner gange. Konceptet bag serien er enkelt: Gør spilleren til stjernen, og de to onlinefællesskaber udgør ikke bare scenen, men får også fansene engageret – singstargame.com afholdt en afstemning, hvor britiske besøgende kunne stemme om en forestående titels musikalske retning, og hvor de kunne vælge de melodier, de gerne ville have med.
Til eu.playstation.com fortæller Tamsin Lucas, som er chefproducer på SingStar: "Vi er meget fællesskabsstyrede, og det er faktisk alle tiders hjælp at have en så entusiastisk gruppe mennesker, som bidrager med ideer og feedback.
"Vi er meget glade for My SingStar Online, og med SingStar Vol.2 på tapetet i juni håber vi, at stadigt flere vil bidrage med videoer".
Perfekt harmoni
Den nye funktion i SingStar Vol.2, Harmony Duet-tilstand, muliggør en spændende ny udfordring til dem, der gerne synger sammen med venner. Hver enkelt spillers tekst er farvekodet og tydeligt adskilt fra de andres, så der ikke opstår forvirring, og numrene på mediet, f.eks. California Dreamin' af the Mamas and the Papas, er fremragende udvalgt. Det er en fed fornemmelse, når de to dele mødes i et omkvæd, og man rammer en perfekt harmoni, hvilket begge spillere får ekstra point for.
"Det har vist sig, at folk er meget glade for at synge duetter", fortæller Lucas. "Derfor har vi tilføjet denne mulighed sammen med en række særlige numre.
"En anden ny funktion i Vol.2 er Remote Play for PSP, som giver mulighed for at downloade numre, oprette musiklister og dele videoer med venner, når man er undervejs".
SingStar Summer Party er den nyeste titel på PlayStation 2 og indeholder et genialt udvalg af sommerlig musik som f.eks. Girls and Boys af Blur og Whams Club Tropicana.
"Vi har stadig en enorm fanskare på PlayStation 2, så vi har udgivet en titel, som de kan bruge til deres sommerfester. Den indeholder den slags musik, som man gerne synger med på under en grillfest sammen med vennerne – sjove, energiske numre fra alle genrer", fortæller Lucas.
Mere på lager
SingStore fortsætter med at vokse og omfatter nu over 400 numre. Brugerne har taget vel imod funktionen og downloader gennemsnitligt seks numre hver.
På spørgsmålet om fremtidige planer svarer Lucas: "SingStore opdateres hver fjortende dag, og teamet arbejder hårdt på at licensere flere numre og få dem overført – der er stort set ingen grænser. Vi kunne godt tænke os at komme så langt, at vi kan udgive hele albums, men indtil videre nøjes vi med at udgive spændende numre på tværs af alle genrer".
SingStar fortsætter sin fremgang: SingStar Summer Party bidrager med det største udvalg af titler på PlayStation 2; SingStar Vol.2 bygger videre på PlayStation 3-forgængerens succes og introducerer den geniale Harmony Duet-tilstand; endelig fortsætter SingStore med at vokse.
Det er dog fællesskabet, der sikrer seriens succes. Fansene underholder ikke bare hinanden med deres egne videoer på My SingStar Online og singstargame.com, de former også fremtidige titler med deres forslag og feedback. Og endnu bedre – Tamsin Lucas og hendes team lytter.