Screenshots
3 billeder

Sony Computer Entertainment Europe bekræfter ankomsten af den spændt ventede trådløse DUALSHOCK®3-controller til PS3.
Sony Computer Entertainment Europe (SCEE) har annonceret, at den trådløse DUALSHOCK 3-controller bliver tilgængelig til PlayStation 3 i Europa fra 2. juli 2008. Den længe ventede trådløse controller med vibrationsfunktion lægger virkelig hurtigtreagerende spil i spillerens hænder, så spiloplevelserne bliver rystet godt sammen, når den kommer på PS3 denne sommer.
Det er ikke det, du ser - det er det, du mærker, der gør DUALSHOCK 3 til det foretrukne valg for alle spillere. DUALSHOCK 3 lægger noget seriøs kraft til nuværende og fremtidige PS3-titler med sin vibrationsfunktion, der giver mulighed for endnu mere interaktivt spil i mange spil - fra fortid, nutid og fremtid - der understøtter vibrationsfunktionen. DUALSHOCK 3 fastholder også de bevægelsesfølsomme aspekter med høj præcision og hurtig reaktion, som har gjort den trådløse SIXAXIS-controller så populær.
David Reeves, præsident og adm. direktør for Sony Computer Entertainment Europe, kommenterer nyheden: "Vi glæder os over at kunne bekræfte, at DUALSHOCK 3 udgives i SCEE-områderne i starten af juli. Vi håber, at dette vil gøre spiloplevelsen endnu mere intens for vores fans, mens vi fortsætter med at udvikle PS3, dens software og dens tilbehør".
Næsten alle fremtidige PS3-udgivelser vil understøtte den trådløse DUALSHOCK 3-controller, og controlleren er allerede kompatibel med mange eksisterende PS3-titler (systemsoftwareopdatering 1.94 eller nyere kræves). Mød den hjertebankende frygt ved krig med rumvæsner i Resistance: Fall of Man, hold dig godt fast, mens du drøner gennem gaderne i Gran Turismo 5 Prologue, og mærk spændingen ved skattejagt i Uncharted: Drake’s Fortune - dine yndlingsspil til PS3, som du aldrig har oplevet dem før.
Din spiloplevelse bliver mere fængende, mere intuitiv og mere realistisk med den trådløse DUALSHOCK 3-controller, som er den eneste Bluetooth-controller, der kombinerer vibrationsfunktionen og funktioner fra den trådløse SIXAXIS-controller, og det sikre valg for alle, der vil have mest muligt ud af deres PS3-spiloplevelse.
3 billeder
| Dato: | 30/06/08 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.