Sony make.believe
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

"Vi er blot i gang med at varme motoren op"

David Reeves, præsident for Sony Computer Entertainment Europe, taler med eu.playstation.com om de store nyheder på dette års E3.

Hvordan har E3 ændret siger over de seneste år, hvad angår begivenhedens størrelse og omfang?
Som en global begivenhed er E3 relevant, fordi det fungerer som en milepæl. Selvom detaildelen er en langt mindre del end tidligere, vil pressen og medierne være der, og de forventer annonceringer. E3 er nu fokuseret på tre områder: annonceringerne og, på et langt mere neddroslet niveau, at udgiverne viser, hvilken software de har tilgængelig. Det er også en god mulighed for folk at mødes, navnlig med andre udgivere. Så relevansen for vores region består i, at det hele strømmer fra E3, fra Leipzig og fra Tokyo Game Show. Disse tre steder udgør grundpillerne, og når noget annonceres her, vil kunderne vide, hvilken relevans det har for dem.

Når det drejer sig om annonceringerne, hvad er så nøglepunkterne for de europæiske kunder?
Der er tre: Det første er, at vi har annonceret en 80 GB PlayStation 3-model til introduktion i august/september 2008 i Europa. Denne udgave har de samme specifikationer som 40 GB-modellen i Europa, men med dobbelt så meget harddiskkapacitet. Modellen introduceres til samme pris, og senere på året designer vi nogle pakkeløsninger til julesæsonen.

Nr. 2 er introduktionen af Platinum-softwareserien til PS3, der betyder, at folk kan købe de bedst sælgende PlayStation 3-titler til halv pris.

Den tredje nyhed er, at vi har fået bekræftet softwareudvalget for resten af året: LittleBigPlanet, den næste udgave af Buzz!, såvel som den næste række titler fra andre udgivere, f.eks. FIFA, PES, Call of Duty, Guitar Hero m.v.

Er du begejstret over de softwaretitler, der blev afsløret på messen?
Udvalget af software er det bedste, vi har haft, og rent faktisk er det allerede tilgængeligt. Vi kalder det landingslys: Titlerne begyndte med GT5 Prologue og fortsatte derefter til GTA IV, Metal Gear Solid 4, SingStar Vol.2, Buzz!, LittleBigPlanet og tilbage til Buzz!. Derudover var der mindst 6-7 titler fra andre udgivere, der hittede stort. Længere nede af banen venter Resistance 2, MotorStorm: Pacific Rift og endelig Killzone 2 i februar 2009. Det er et stærkt udvalg.

Hvordan vil PlayStation Network udvikles i løbet af det kommende år?
Jeg tror, det vil udvikles på to måder: PSN's funktionalitet bliver meget mere problemfri, og der vil være langt mere indhold tilgængeligt. Efter at have set, hvad der kommer fra europæiske og amerikanske udviklere, kan vi vente os nogle stærke PSN-titler og udvidelsespakker.

Desuden har vi indtil videre kun haft to højkapacitetsdownloads, Warhawk og Gran Turismo 5 Prologue, og man vil opleve, at vi i højere og højere grad lader forbrugerne vælge, om de vil downloade en titel eller købe Blu-ray Disc'en i en fysisk forretning. Det gælder også PSP: Vi forsøger stadigt at få gjort UMD-versionerne tilgængelige som downloads og at gøre spil til download tilgængelige på disk. Der kan være forskellige udgivelsesdatoer, men i sidste instans vil det være kundernes valg.

Desuden skal PlayStation Network være noget, som folk oplever hver dag på samme måde, som når de logger på bestemte websteder på deres pc. Vi ønsker, at folk skal nyde det, og i et vist omfang chokeres, samtidigt med at de underholdes.

Hvordan vil dette skift til udgivelse på flere forskellige formater påvirke detailbranchen?
Jeg betragter det som forholdet mellem DVD'er og biograffilm: Folk var overbeviste om, at biografbranchen ville kollapse, men det er ikke sket. Rent faktisk trives den i bedste velgående, selvom der nogle gange kun går tre uger mellem en films biografpremiere og udgivelse på DVD. Så jeg tror ikke rigtigt, at detaildelen kommer til at lide under det.

Den helt store nyhed er faktisk, at det har været et godt år for industrien i hele vores område. Markedet er gået markant op. Flere og flere er kommet til, og en del af dette skyldes naturligvis vores konkurrenter, mens den anden del drives af SingStar, Buzz!, Guitar Hero og Rock Band. Det er nærmest som om, vi befinder os midt i en revolution. Det, jeg har set af udviklingen, viser virkelig, at der kommer masser af idéer til verden.

Hvor vigtige er ikke-spilprogrammer til PlayStation, når det drejer sig om at drive denne revolution fremad?
Takket være vores partnerskab med CanalPlus i Frankrig har vi været de første til at markedsføre ikke-spilindhold til PSP. Mens vi på længere sigt vil vi være i stand til at fokusere på, hvad vi er gode til, nemlig spil, skal vi justere denne balance med ikke-spilindhold uden dermed at gå for langt i denne retning.

Det var det, der skete med PlayStation Home: Fokus er nu helt på spil og muligheden for at køre spil inde fra Home-miljøet såvel som at få vist trophies, i takt med at man indsamler dem. Rent faktisk var årsagen til, at vi udsatte lanceringen af Home ikke, at konceptet var forsinket, men at vi ville give andre udgivere mulighed for at blive integreret i Home. Jeg er glad for at kunne sige, at idéen er på tegnebrættet og lanceres senere på året.

Hvor vil Home befinde sig i folks oplevelse af PlayStation?
De første, der vil begynde at bruge det, er de nuværende ejere af PlayStation. Herefter, som det kan ses af den måde, som folk har opdaget Facebook og MySpace på, engageres brugerne i høj grad af fællesskabsfunktionaliteten på bestemte websteder.

Så Home er vores fællesskab. Folk kan tale med hinanden, gå ind i videorum og spille de spil, de vil spille med hinanden. Det er et mødested; et startpunkt snarere end selve destinationen. Det skyldes, at vi nu er fokuseret på ordentlig lancering af spil og trophies, og at der vil komme flere nyskabelser derefter.

Hvor stor er vigtigheden af brugergenereret indhold inden for PlayStation-fællesskabet?
Psykologisk er det, der i øjeblikket driver folk, muligheden for at udtrykke sig selv, enten kunstnerisk, ved at skrive eller skabe noget eller socialt ved at fortælle folk, hvad de gør, og hvad deres planer er. Dét, sammenlagt med muligheden for at sælge og tjene penge, gør det meget attraktivt.

Så det vi f.eks. forsøger at gøre med LittleBigPlanet er næsten som at krydse iTunes med eBay i den forstand, at når først en person eller en udgiver har kvalificeret sig ved at producere bestemte niveauer eller bestemt nyt indhold, vil de være i stand til i fremtiden at veksle dette indhold til penge. I sidste instans er det ikke usandsynligt, at verden får sin første LittleBigPlanet-millionær!

Selv hvis man debiterer mindre end én euro, skal der ikke mange downloads til, før man virkelig har et stærkt LittleBigPlanet-niveau til at tjene penge. Det er en god måde at vise andre, hvad de er i stand til at gøre.

Hvordan vil PSP-softwarebranchen fortsætte sin udvikling?
Navnlig i Japan har vi oplevet, at en masse udgivere fremstiller anden- eller tredjegenerations PSP-spil, der ikke er synderligt lange, men som er meget, meget interessante, og som sikkert kommer til Europa næste år. På samme måde har jeg set fire-fem spil fra Amerika, der bliver rigtigt store hits.

Det andet er, at vi har lanceret Go!View og du kommer til at se andre dedikerede programmer til PSP i løbet af 2009 .

Hvilke muligheder vil det at reklamere i selve spillet skabe for ejere af SCEE og PlayStation?
Jeg tror, at nogle producenter vil foretrække ikke at have reklamer i deres spil. Product placement har det med at virke, som man kan se i titler som f.eks. Pain, men jeg tror ikke, det vil fungere at få en model til at svinge en kendt læskedrik rundt i Killzone.

Det vil sikkert have en bedre effekt i det, vi kalder netværksreklamer. Ligesom på internettet kan man få vist ikke-forstyrrende reklamer eller oplysninger, når man klikker sig gennem PSN. Det er muligt, at man på eu.playstation.com eller på PSN kan få adgang til særligt, gratis indhold mod at få vist reklamer.

Hvad er hovedattraktionen for folk i vores region på dette års E3?
Hovedattraktionen er, at PS3 er i konstant udvikling. I øjeblikket skifter vi fra tredje til fjerde gear, og næste år går vi op i femte. Vi er blot i gang med at varme motoren op.

Artikeloplysninger

Dato: 17/07/08
Kategori: Nyheder

PES 2010 sparker en ny sæson i gang

13/11/09
PlayStation®3

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.


Fest igennem med DJ Hero

04/11/09
PlayStation®3

Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.


Tilbage til Liberty City

03/11/09
PSP™

Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.


Vis alle previews

Det nyeste og bedste

Aktuelle spil

SingStar® Take That

PlayStation®3

Genre: Musik

Cars Race-O-Rama

PlayStation®2

Genre: Racing

SingStar® Take That

PlayStation®2

Genre: Musik

Fairytale Fights

PlayStation®3

Genre: Action/eventyr

Kommer snart

Tekken 6

PSP™

Genre: Beat'em up

Dark Void

PlayStation®3

Genre: Action/eventyr

Vis alle spil

The Game

The Game

Hundredvis af udfordringer, tusindvis af spillere, endeløs underholdning.

Slut dig til The Game

Vi præsenterer Minis

Vi præsenterer Minis

De perfekte spil til enhver situation, tid og sted.

Få mere at vide