Screenshots
14 billeder

Gik du glip af nyhederne fra Sony Computer Entertainment Europe ved dette års E3 Media & Business Summit? Vær ikke bekymret - her er en oversigt over alle de bedste nyheder til dig, nu hvor PlayStation marcherer videre gennem 2008 og ind i 2009.
Der blev afsløret et hav af spændende nye titler til PlayStation-systemerne ved E3 Media & Business Summit 2008 i Los Angeles sammen med Sony Computer Entertainment Europes planer for den nærmeste fremtid.
Der blev fremvist masser af genre-trodsende software, der appellerer til både garvede og mindre erfarne spillere, bl.a. den længe ventede skabelsesdrevne platformsverden i LittleBigPlanet, den åbne sandkassestil i superheltefortællingen inFamous, den vilde tropiske raceraction i MotorStorm: Pacific Rift og de imponerende førstepersonsskydespil Killzone 2 og Resistance 2 - som alle rammer PlayStation 3 i 2008 og 2009.
Udover at afsløre nyt indhold til mere end 20 tidligere annoncerede egne titler blev der også præsenteret ti spil, som aldrig er set før, bl.a. voksenactionspillet God of War 3, som er på vej til PS3, og et onlineskydespil for 256 spillere, MAG, PlayStation Network-softwaren Ratchet & Clank: Quest for Booty og de sprudlende nye PSP-titler Resistance: Retribution, Patapon 2 og LocoRoco 2.
Der blev også præsenteret andet originalt indhold, som kan fås via PlayStation Network, hvilket betyder adgang til hidtil usete optagelser af den eksperimenterende PixelJunk Eden, den uafhængige spiloplevelse i Flower, det episodiske Siren: Blood Curse og ikke tidligere annoncerede spil som f.eks. CRASH COMMANDO og Fat Princess.
I tillæg til det flotte udvalg af egne spil blev der sat fokus på et udvalg af titler fra tredjeparter, bl.a. Segas banebrydende rollespil, Valkyria Chronicles, og Namco Bandais Ultimate Ninja Storm med frit bevægeligt, kampdrevet gameplay i fuld 3D.
PS3-ejere, som er gået glip af nogle af de tidligere klassiske titler, der er udgivet til systemet, kan også glæde sig til godbidder med præsentationen af Platinum-serien på PS3 den 1. august 2008. Serien giver dig mulighed for at opleve store spil til en lille pris. Til at starte med består udvalget af Heavenly Sword, MotorStorm, Uncharted: Drake's Fortune, Ratchet & Clank: Tools of Destruction, Virtua Tennis og Assassin's Creed. Hver titel kan købes til en tilbudspris, så der er ingen undskyldning for ikke at prøve disse forrygende spil.
Nybegyndere på PlayStation 3 vil også kunne nyde en ny 80 GB-model, når den kommer ud i Europa den 27. august 2008. Den nye model tilbyder alle de funktioner, som 40 GB-modellen har, med dobbelt så meget lagringsplads, så du kan opbevare flere spil, film, grafik, musik, fotos og anden underholdning - alt sammen til den samme pris. Der er også kommet løfter om nye hardwarepakker til PSP og PlayStation 2.
Vil du have mere? Den revolutionerende onlinefællesskabsoplevelse PlayStation Home varmer op til at give dig mulighed for at udforske en helt ny verden af interaktivitet og underholdning i slutningen af 2008. Du vil kunne købe, chatte, spille og meget, meget mere ved hjælp af din PlayStation 3, så der kommer aldrig et bedre tidspunkt at komme online med PlayStation.
E3 viser bare toppen af alt det, der er på vej til dig på PlayStation, så hold øje med eu.playstation.com for at høre mere om disse produkter, når de kommer.
14 billeder
| Dato: | 16/07/08 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.