Når det skakternede flag vejrer over den første etape af GT Academy, forbereder Europas bedste Gran Turismo 5 Prologue-spillere sig til de nationale finaler.
I syv uger i løbet af juni og juli 2008 ræsede 25.000 Gran Turismo 5 Prologue-spillere Eiger Norwands baner tynde i Nissan Fairlady Z, mens de kæmpede om de hurtigste omgangstider og muligheden for at komme på Nissans racerteam og deltage i næste års 24-timers racerløb i Dubai.
De 20 bedste kørere fra hvert land skal nu konkurrere i GT Academys nationale finaler, hvor de skal køre på tid og køre mod deres landsmænd. De kører om at få muligheden for at bevise deres sande kørefærdigheder i en Nissan GT-R på den klassiske Silverstone-racerbane i Storbritannien.
Mark Bowles, Brand Manager for Gran Turismo fra SCEE kommenterede: "Vi er helt overvældede over succesen med konkurrencens onlineelement. Gran Turismo har naturligvis allerede en ekstremt stor fanskare, og det er fantastisk, at PlayStation og Nissan er i stand til at samarbejde om at levere en oplevelse for livet."
På Silverstone-etapen - konkurrencens tredje - skal de tre hurtigste racerkørere igennem en række mentale og fysiske udholdenhedstest og indtage den legendariske Formel 1-racerbane i en højteknologisk superbil. Alt sammen for at få chancen for at blive en del af Nissans racerteam.
Darren Cox, Interactive Marketing Manager i Europa for Nissan Europe, sagde: "GT Academy har givet de folk, der har en ægte passion for motorsport, chancen for at forvandle deres drøm til virkelighed. Vi er overbeviste om, at der blandt de tusinder af ansøgere, vi har, findes nogle ægte køretalenter, der kan konkurrere for Nissan på internationalt plan næste år."
Skema over nationale finaler i GT Academy
26. juli - Spanien
1. august - Storbritannien og Irland
2. august - Tyskland og Østrig
2. august - Italien
9. august - Frankrig
12. august - Holland
14. august - Finland
14. august - Norge
14. august - Danmark
15. august - Sverige