Tusindvis af spændte spilentusiaster får fingre i de mest ventede PS3-spil ved Games Convention i Leipzig.
Det summede af liv i messecentrets Hal 3, da luften fyldtes af en kakofoni af skud, motorlarm, sang og latter.
En af de mest populære PS3-titler på messen var LittleBigPlanet, og medlemmer af udviklerteamet var tilstede for at hjælpe spillerne, når de kastede sig ud i et af spillets niveauer, oplevede samarbejdsspil for fire spillere og udformede deres egne kreationer i en komplet version af Create-funktionen.
SingStar tiltrækker sig altid opmærksomhed fra de omkringstående, og Leipzig var ingen undtagelse, da gæsterne blev inviteret til at indtage scenen og synge for et taknemmeligt publikum. SingStar Vol. 3 blev vist frem for første gang, og på den seneste liste med numre er der noget for enhver smag. Blandt favoritterne var Michael Jacksons Billie Jean og Lionel Richies All Night Long.
En anden publikumsmagnet var Buzz!: Quiz TV-scenen, hvor gæsterne kunne gå på scenen og opleve hele quizshow-stemningen i en specialfremstillet kulisse, hvor selveste Buzz var mødt frem og styrede slagets gang.
Samtidig, et andet sted, kom The Island til Leipzig, da de fremmødte fik mulighed for at opleve MotorStorm Pacific Rift på første hånd. I et specielt område, som var komplet med underskov, palmer og udbrændte køretøjer, kunne spillere drøne gennem banerne Wildfire og Cascade Falls i singleplayer, og de kunne prøve Raingod Spires i split-screen multiplayer.
På en anden scene stod den intense koncentration malet i ansigterne på dem, der spillede Resistance 2 og Killzone 2. Resistance-fans kunne spille niveauet Grim's Alley, som foregår i 1950'ernes Chicago, og tage kampen op mod Furies - frygtindgydende nye fjender, der kan angribe både fra land og vand. Killzone 2 får også begejstrede anmeldelser fra spillerne, som stod i kø for at prøve spillets andet niveau, Corinth River.
Som den tredje i den imponerende trio af førstepersonsskydespil var der SOCOM: Confrontation. Der var opsat en særlig bunker, hvor spillerne kunne kravle ind under et telt og spille på skærme monteret på gulvet for at få den perfekte kampoplevelse. Niveauet Kasbah kunne spilles i Suppression-mode for op til 16 spillere.