Screenshots
8 billeder

Nye kunstnere i SingStar Vol.3 Party Edition og SingStore.
Siden lanceringen i 2004 er SingStar blevet en af verdens mest populære spiltitler og en gigantisk succes for Sony Computer Entertainment Europe. Dermed er det bevist, at alle gerne vil have chancen for at synge med på deres yndlingssang.
På de fire år er SingStar til PlayStation 3 og PlayStation 2 solgt i i alt 13 millioner eksemplarer i SCEE-områderne, og der er downloadet over 2 millioner numre til spillet fra online SingStore-tjenester. Nu bliver spillet udvidet endnu mere, idet SCEE har annonceret spændende nyt indhold til det konstant voksende SingStar-univers ved Games Convention 2008 i Leipzig.
SingStar Vol.3 Party Edition
Michael Jackson kommer på SingStar-repertoiret for første gang i SingStar Vol.3 Party Edition, og han indtager sin plads mellem de bedste af de nye og gamle i popmusikkens verden.
Blandt de numre, der foreløbig er blevet afsløret, er Barry Manilows Copacabana, David Bowies Space Oddity og Stevie Wonder og Paul McCartneys Ebony & Ivory samt nyere hits fra The Ting Tings, Timbaland, Sara Bareilles og Coldplays Viva La Vida
SingStore bliver bare bedre og bedre
Hvert 10. sekund bliver der solgt en sang fra SingStore, og siden lanceringen i december 2007 er der downloadet mere end 2 millioner numre i SCEE-områderne.
Der er nu over 200.000 brugere af My SingStar Online, og de har uploadet mere end 50.000 videooptrædener.
Gør din SingStar-oplevelse personlig, så den afspejler din egen musiksmag, med lanceringen af SingStar Song Packs her i september. Downloadpakkerne består hver af fem numre, og vi starter med et af de største rockbands nogensinde - Queen.
Til en start vil der være to tilgængelige Queen SingStar Song Packs, som indeholder nogle af gruppens største hits - f.eks. Bohemian Rhapsody, We Will Rock You, We Are The Champions og mange flere. Der vil blive udgivet nye pakker hver 14. dag, og samtidig føjes der nye numre til SingStore.
SingStar er en oplevelse, et onlinefællesskab og en livsstil! Det er for familier, ekshibitionister og popstjerne-aspiranter overalt. Så grib en mikrofon, vælg din sang, og kom i gang med det verdensomspændende sang-fænomen – fås kun på PS3 og PS2.
8 billeder
| Dato: | 20/08/08 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.