Spillene er blevet spillet, annonceringerne foretaget og Games Convention 08 har lukket dørene for i år. Men der er stadig meget at snakke om, så kom og se, hvad der fangede de besøgendes fantasi...
Besøgte du Games Convention 08 i Leipzig? Et rekordstort antal besøgende på 203.000 oplevede Europas årlige kæmpe store videospilskonference, der var vært for branchens største, mest larmende, fedeste og mest ekstravagante titler. Over 500 udstillere, som Sega, Ubisoft, Midway og Electronic Arts, fordelt på fire haller - det skal bare ses.
Dørene åbnede for publikum kl. 9, og hundredevis af ivrige fans væltede gennem hovedindgangen for at få fingrene i de seneste og endnu uannoncerede titler. Muligheden for at spille nogle af branchens store spil førte til en opstemt og rar atmosfære hele vejen rundt.
Sony Computer Entertainment Europe havde en af de største stande med de længe ventede titler som LittleBigPlanet, Killzone 2, Resistance 2, MotorStorm: Pacific Rift og en række PSN-titler inklusive Fat Princess og Crash Commando på PlayStation 3, mens et helt område var indrettet med sofaer og bløde barstole til dem, der ville nyde noget mere håndholdt, takket være PSP's udvalg af spil, der kunne prøves af, så som Buzz!: Brain Bender og Super Stardust Portable.
Chancen for at synge, råbe og gi' den gas med SingStar, gav bogstaveligt talt publikum en chance for at komme frem med deres sangtalenter, så de modige (eller dem der var dygtige nok til at skubbe deres intetanende venner eller familie frem i rampelyset) kunne croone foran publikum, og være med til at skabe en munter atmosfære.
På samme måde havde Buzz!: Quiz TV på PlayStation 3 et fyldt auditorium til efterligning af et rigtigt tv-quizshow med pladser med bizarre navne (Pelvis, anyone?) til 8 deltagere, kulørte bagtæpper, en kæmpe tv-skærm og vores vært, den blonde bombe, Buzz, der var mere end lykkelig for at stille op til fotografering. Meget passende var der en hyggelig buzz'en i dette område, der blev fuldendt af Buzz!, en papmodel af en autocamper, en opslagstavle med billeder af folk, der får Buzz! ansigter på og rigeligt med konsoller til lidt Brain Bender- og Master Quiz-sjov.
Bilentusiaster fik chancen for at give motorerne nogle ekstra omdrejninger, med flere farvestrålende biler de kunne stå og savle over. En Aston Martin DBS fangede ånden i Activision's lovende afledning af 007-filmen Quantum of Solace, mens også Gran Turismo 5 Prologue og selv Guitar Hero viste deres automobilcharme: førstnævnte med specielt designede konsoller, så fansene får en ny måde at svælge i den ægte køresimulator.
Et af spillene alle talte om var LittleBigPlanet, der fik en sjælden spiltest hos det europæiske publikum - og det skuffede ikke, men samlede hele tiden publikum i et pragtfuldt indrettet område, der efterlignede spillets håndtegnede, blandede stil, der også vandt en pris for bedste PS3-spil på konferencen med udstillernes stemmer. Designerne fra Media Molecule var til stede for at demonstrere Create-funktionen, og de 25 konsoller var optaget igennem hele showet. Alle ville have fat i Sackboy, så mange glædede sig over at høre, at spillets officielle udgivelsesdato nu er 29. oktober 2008.
Folket fik lov at rocke igennem med Rock Band og Guitar Hero World Tour, der havde deres scener og lydtætte bokse med temaer, så store parykker og solbriller blev et must. Et par Helghast-tropper gjorde en lidt mindre kulørt entre. De cirkulerede truende og holdt øje med den store kø uden for 'over 18'-køen til SCEE's kæmpe stand, som var en overbevisende hjemmebane (afspærringer med kæder og brændende oljetønder) for nogle af PlayStation's voksenspil. Killzone 2 efterlod et varigt indtryk på dem, der spillede det, præcis som de andre skydespil SOCOM: Confrontation og Resistance 2. Resistance: Retribution, der er på vej til PSP, ønsker ikke at stå i skyggen af sin store PS3-bror og var også til stede og fik sig en "Bedste PSP-spil"-pris for sin tempofyldte tredjepersonsudgave af serien.
I overensstemmelse med messens optimistiske stemning, fik SCEE's konference en positiv modtagelse med nogle annonceringer, der betød, at PlayStation forblev på alles tunger. PSP-3000 er udstyret med en klarere skærm og indbygget mikrofon. Og 80 GB- og 160 GB-udgaverne af PlayStation 3 blev afsløret for europæerne med uhørt lagerplads til det voksende udvalg af multimedier til systemet, som f.eks. optagelse fra tv og afspilning af PlayTV, hvilket skaffede den en pris for "Bedste hardware".
Musikken blev ikke forbigået, da den nye tjeneste VidZone - med fri adgang til tusinder af musikvideoer fra verdens mest populære kunstnere, direkte streamet til systemet - blev annonceret til PS3-ejerne. Du kan tilpasse dit eget personlige bibliotek og afspilningslister og endda bruge Fjernbetjent afspilning på PSP for at få musik på farten.
En anden overraskelse viste sig i form af trådløs keypad til PS3. Dette minitastatur sættes i den trådløse controller, så man nemt kan skrive tekst i funktioner som systemets internet browser eller det revolutionerende interaktive fællesskab, Home.
Det var ingen overraskelse, at det følelsesladede Heavy Rain blev genstand for en overvældende opmærksomhed ved konferencen og blandt medierne bag lukkede døre, da mange blev imponerede over dets dybde og potentiale, allerede på dette tidlige stadie. I og med at SCEE's præsident David Reeves har fremhævet actioneventyret som "det store spil til PlayStation 3 i 2009", vil Heavy Rain være en titel, der afventes med spænding ved næste års Games Convention.