MotorStorm Pacific Rift, Killzone 2 og Far Cry 2 er bare nogle få af de spil, der tiltrækker sig opmærksomhed på PlayStation Network, så hvorfor ikke gå ind og downloade disse perler?
En frisk lille MotorStorm
Efter at have overvundet de golde sletter i Arizonas ørken har MotorStorm Festival sat kurs mod en fjerntbeliggende og farlig ø midt i Stillehavet. Drøn hen over varm lava, tril langs med knejsende klipper, og flå bevoksningen i stykker i et hensynsløst ræs for at nå frem til mållinjen i ét stykke. Download demoen for MotorStorm Pacific Rift, og forbered dig på at prøve noget virkelig brutal off-road-racing!
Lav en Killzone på din PS3
Sæt liv i menuen Home på din PlayStation 3 med dette særlige tema, der er taget direkte fra det kommende episke førstepersonsskydespil Killzone 2. Ved at downloade dette tema kan du ændre baggrund, ikoner og farver for at give menuen Home et Killzone 2-look.
Udvidelsespakker til Judgment
Samlekortspillet THE EYE OF JUDGMENT får et boost i form af Biolith Rebellion SET.3-udvidelsespakken, som indeholder 100 ekstra spillekort med et kæmpe udvalg af ekstra creatures, angreb, besværgelser og strategier. Tør du bruge vældige væsner som f.eks. den uheldssvangre Novogus War Mammoth eller den aggressive Goblin Chickenrider, som kan gøre sig usynlig?
Hvis du endnu har til gode at opleve alt det sjove i THE EYE OF JUDGMENT eller spillets udvidelsespakker, er det også muligt at downloade Biolith Rebellion-kombinationspakken, der indeholder udvidelsespakkerne SET.2 og SET.3 med over 200 ekstra spillekort i alt. Download denne kombinationspakke i dag, og bliv en del af oprøret.
Far Cry 2 nærmer sig
Få et glimt af Ubisofts helstøbte næstegenerations førstepersonsskydespil, Far Cry 2, hvor du spiller en lejesoldat fanget i et krigshærget afrikansk land. Du bliver ramt af malaria og tvunget til at indgå aftaler med korrupte krigsherrer på begge sider af konflikten for at gøre dette land til dit hjem. Download denne trailer, og opdag et af verdens smukkeste og farligste steder...
Mere Pain
Du har allerede jævnet Downtown med jorden, så nu er det tid til at tage videre til Amusement Park og gøre dig klar til en ny slags "Pain". Denne trailer viser en forsmag på det supersjove smash 'em up-spil Pain med gakkede forlystelsesparkture, bl.a. Dr Bomb's Log Flume og det skønne Tilt-a-Hurl.
Broderkærlighed
Se den gratis demo for førstepersonsskydespillet Brothers in Arms: Hell's Highway, og tag med Sgt. Matt Baker og 101st Airborne Division, når de går i kamp for at åbne Anden Verdenskrigs berygtede Hell's Highway i et vovemodigt forsøg på at få afsluttet krigen hurtigt.
Enden er nær
Oplev Tredje Verdenskrig hjemme i stuen med Tom Clancys EndWar, et revolutionerende, nyt krigsspil, der kan styres udelukkende med brug af stemmen, hvilket giver action, der går lige så hurtigt, som du kan tænke. Download denne trailer, og se supermagterne kæmpe mod hinanden.