Læs om nogle af de bedste spil på PS3 i 2008
Grand Theft Auto IVUdgivelse: april 2008
Den første blockbuster i 2008 overgik alle forventninger og blev alle tiders mest sælgende videospil. Det barske forbryderopus med Niko Bellic i hovedrollen, Rockstars østeuropæiske helt, der kommer til Liberty City for at slippe væk fra sin fortid og i stedet vikles ind i en verden af korrupte politimænd og vanvittige gangstere sammen med sin fætter Roman; en øjeblikkelig klassiker.
Metal Gear Solid 4: Guns Of The Patriots Udgivelse: juni 2008
Med sommeren ankom Solid Snakes farvel i Guns Of The Patriots, der er en gribende, futuristisk fortælling om lejesoldater, krigsmaskiner og politik set gennem PlayStations mest populære helts øjne. Spillet indeholder forrygende bosskampe, en nævekamp i Metal Gear Rex og en historie, der tager fat i struben på dig lige fra begyndelsen og ikke giver slip før rulleteksterne.
LittleBigPlanetUdgivelse: november 2008
Den kæreste PlayStation-figur nogen sinde ankom til konsollerne sidst på året, og Sackboy og hans hær af Sack-folk har allerede vendt op og ned på PlayStation med den lange række af spektakulære niveauer, der er skabt af dig. Du kan have det sjovt alene, med venner eller over PlayStation Network sammen med op til 4 andre spillere - LittleBigPlanet er det mest vanedannende platformsspil, du kommer til at spille i flere år.
Call Of Duty: World At WarUdgivelse: november 2008
Call Of Duty 4: Modern Warfare slog fødderne væk under PlayStation®3-ejere tilbage i 2007. Med den seneste tilføjelse til serien vendte handlingen i Call Of Duty tilbage til 2. Verdenskrig med et imponerende, hæsblæsende skydespil med action til et helt år - og lidt til! Spillet byder på et spektakulært singleplayermode, samarbejde online og offline samt den særlige episke multiplayer, som gjorde det så sjovt at spille Modern Warfare.
Resistance 2Udgivelse: November 2008
Chimera gav ikke op, efter at de takket være Nathan Hale og hans mænd blev besejret i London i slutningen af Insomniacs Resistance. Så i november vendte de tilbage med et brag i den med spænding ventede efterfølger. Større, mere larmende og endnu mere fyldt med fantastiske science fiction-kulisser end nogen sinde før, sætter Resistance 2 en ny standard for førstepersonsskydespil takket være en episk singleplayer-kampagne, onlinesammenspil og onlinekampe. Der er aldrig før blevet ført så stor en krig på PlayStation 3!