Screenshots
8 billeder

Der er mange ting i PlayStation-verdenen, der vil gøre sportsfans glade i denne højtid.
Slutningen på året er en mærkelig periode for fodboldfans, hvor ligaerne i visse lande går ind i deres mest intense fase, mens de i andre lande holder pause vinteren over. En ting, som alle kan blive enige om, er imidlertid udvalget af flotte spil, der er baseret på det flotte spil, der er tilgængeligt på PlayStation-systemer.
FIFA 09 på PlayStation 3, PlayStation 2 og PSP er den ultimative fodboldsimulator, der kombinerer super-realistisk gameplay med autentiske spillere, hold, stadions og ligaer og skaber den næstbedste oplevelse i forhold til selv at tage et par støvler på og løbe ud på banen.
PS3-ejere kan nyde de mest omfattende online multiplayer-funktioner i serien til dato, herunder FIFA Interactive World Cup - den ultimative virtuelle fodboldkonkurrence, som giver én heldig vinder mulighed for hænge ud med de bedste spillere i verden ved FIFA World Player Gala.
Pro Evolution Soccer 2009 på PS3, PSP og PSP fortsætter en tradition i serien for at levere hurtig arkadefodbold, der er nemt at komme i gang med at spille, men svært at mestre. I denne sæson kan du kaste dig ud i en fuld UEFA Champions League-turnering med hvert af de konkurrerende hold og nyde den ikoniske temasang før hver kamp - Handel's Zadoc The Priest.
Hvis dit spil er mere beskedent, og du foretrækker at tilbringe denne tid på året med at spekulere over, om juletræ-formationen kan fungere i moderne fodbold er Football Manager Handheld 2009 tilgængeligt på PSP. Spillet bringer dig tættere på begivenhedernes centrum end nogensinde før, så der er intet sted, hvor dine overbetalte primadonnaer kan gemme sig, og spillet indeholder den formationsjustering og de transfer-forhandlinger, som fans af serien forventer.
Fra hurtige fødder til hurtige biler er der mange ting, som fartentusiaster kan kaste sig over i år. Gran Turismo 5 Prologue er første gang, at den roste serie omfatter onlinespil. Spillet har allerede frembragt to racertalenter via GT Academy-konkurrencen og er den ultimative test for seriøse racerfanatikere verden over.
På banen er jævn kørsel lig med hurtig kørsel, men der gælder andre regler på øen, og i MotorStorm Pacific Rift er det aggression, det handler om. At komme før din modstandere er kun halvdelen af udfordringen: Din værste fjende er omgivelserne, der truer med at smadre og afsvide dit køretøj, før det bliver sendt ud over en skrænt omspændt af flammer.
Hvis du foretrækker at køre på motorcykel uden at have en monstertruck i hælene, giver MotoGP 08 på PS3 og PS2 en oplevelse på to hjul med flere regler, men med lige så stor fart. Det er det officielle spil i 2008 MotoGP-sæsonen, og det indeholder alle kørerne, motorcyklerne og banerne fra begivenheden, herunder Indianapolis-banen og natkørsel på banen i Qatar. Og for første gang i serien kan spillerne skabe deres egen kører, der kan indgå i touren.
Fans af amerikansk sport vil finde mange ting, der kan sætte deres puls i vejret på PlayStation. Madden NFL 09 er den seneste version af et spil, der har begejstret fans af amerikansk fodbold i mere end 20 år. Spillet indeholder nyskabende grafik og online multiplayer, og det introducerer Madden IQ - et system, der vurderer hver spillers dygtighed og justerer spillets sværhedsgrad derefter.
Hvis du foretrækker store hits på is, har NHL 09 og NHL 2K9, der begge er på PS3 og PS2, det, du søger. Hvor NHL 09 tilbyder en dybdegående simulation rettet mod sportens puritanere, har NHL 2K9 et lettilgængeligt styresystem, der vil tiltale mere afslappede fans. Begge spil indeholder autentiske NHL-team, spillere og uniformer, så du får en autentisk oplevelse, uanset hvad dine præferencer er.
Ligesom sportsverdenen har noget for enhver smag, er der et PlayStation-spil til enhver sportsfan.
8 billeder
| Dato: | 03/12/08 |
|---|---|
| Kategori: | Feature |

Bevis din jernknytnæve mod nogle af de bedste fightere i verden. Namcos populære beat ‘em up-serie er tilbage… og den er mere hårdtslående end nogensinde.
Uanset om du sidder i toget eller står på gæstetribunen i halvlegen, så kan du nyde en fantastisk fodboldoplevelse med FIFA 10 på PSP.
Denne sæsons basketballsimulation fra EA SPORTS giver dig ikke kun lyde og billeder fra NBA, den integrerer også virkelighedens resultater, så du får den ultimative fordybelse.