"Hver kugle har en dramatisk effekt"

Killzone 2 vil ændre din holdning til førstepersonsskydespil. eu.playstation.com tog en tur til Amsterdam for at få et førstehåndsindtryk af denne spændende titel og holdet bag den, Guerrilla Games.

Der er noget lidt mærkeligt ved Guerrilla Games' kontorer. Ikke på en dårlig måde - det er mere ideen om, at med nogle få ændringer ville den historiske bygning fra det 17.  århundrede (senere en bank) være et fantastisk om end lidt gammeldags niveau i et førstepersonsskydespil. Væggene i skarpe farver passer godt sammen med de bevidst dystre nuancer i de utallige plakater fra Killzone-serien, mens den snoede metaltrappe er fantastisk foder for granater og snigskytter.

Hvis du hertil lægger de ildevarslende låste døre, den bemærkelsesværdige blanding af forskelligt formede rum, der er ideelle til intense ildkampe, en malerisk gårdhave, en sikkerhedspost og legemsstore Helghast-modeller, der skræmmer de besøgende forskellige steder, så er det ikke svært at se de uhyggelige ligheder.

Med andre ord er det den perfekte scene for en af de mest spændende titler i 2009...

Helghan via Amsterdam

Som et førstepersonsskydespil indeholder Killzone 2 genrens elementer - historiens indhold og præsentation er krigshærget, fyldt med action og umiskendeligt for voksne. Ironisk nok kan sådan et spil kun skabes i et fredeligt og organiseret miljø, hvilket virker lidt usædvanligt, når man tænker på, at Guerrilla Games' hjem i Amsterdam skulle bruge en række store dieseldrevne generatorer til at holde driften i gang, og naboerne undrede sig over, hvad der foregik i bygningen pga. de virkeligt overbevisende krigslyde i Killzone 2.

Guerrillas base huser omkring 130 medarbejdere, og stedet kan bestemt minde om gangene i et FPS fra ældre tid, men det har dog haft ringe indflydelse på Killzone 2, som er meget mere moderne i sin stil. Spillet foregår på den fjendtlige planet Helghan, hvor snævre gange suppleres af enorme, åbne rum, der har flere lyskilder og store, komplekse miljøer, som er dybe og i konstant detaljerig bevægelse - uanset om det er dine venner, den frygtindgydende Helghast, det voldsomme vejr eller finere detaljer som insekter og individuelle vanddråber. Enestående siger kun lidt om spillet.

Og det er åbenlyst, at Guerrilla er stolte. Der er en spændt stemning i luften. Den tydelige fornemmelse af at have noget særligt mellem hænderne - samt lettelsen over at være færdig med en fire år lang udviklingsperiode - kan kun erstattes af en forsigtig forventningsfølelse. Holdet er spændte på at få folk til at spille og bevise, at deres opus ikke blot er et smukt ydre, selv om det har skræmmende, skinnende røde øjne.

En sjælden præstation af Helghast-balletten

På trods af lange dage og nætter med gennemsyn af spillet har Guerrillas administrerende direktør Herman Hulst mere end nok entusiasme, når han starter sin præsentation. Med fremvisning af den imponerende 2005-trailer og spillets aktuelle opbygning viser Hulst udviklingen af Killzone 2 og spillets ekstreme størrelse - den åbne og kaotiske krigsførelse, en enormt omfattende multiplayer-mode og den imponerende smukke præsentation - før han indsnævrer principperne for, hvad der gør dette FPS så specielt.

"Det skal være tilfredsstillende at affyre dine våben," siger Hulst. "Hver kugle har en dramatisk effekt på verden omkring dig." For at demonstrere dette afspilles der en video, som viser det ødelæggelsesniveau, spillet tilbyder. Væggene smuldrer, mortér flyver, ting falder fra hinanden. Det at bruge miljøet som dække mod skud handler ikke blot om at gemme dig bag noget solidt og vente, medmindre du kan lide lyden af dit dække blive sprængt i stykker.

Styrken i dine kraftfulde handlinger påvirker ikke kun omgivelserne. "Vi har skabt noget, vi kalder et Response System til figurerne - det bruger på dynamisk vis motion captured animation og fysiske impulser, så de mulige reaktioner er virkelig ubegrænsede," forklarer Hulst, da han spiller et andet klip, der på morsom vis er sat op som en Helghast-ballet. De rødøjede fjender danser og snubler i en kuglefyldt montage med den operaagtige og tilpas stille Flower Duet, der spiller i baggrunden, mens de bliver skubbet i alle retninger af den dødbringende spærreild. Det er lige så imponerende, som det er smukt på en bizar måde.

Der er intet "jeg" i krig

Guerrillas sans for humor kommer yderlige til udtryk på en tur i studiet med kunstig intelligens, hvor Helghasts og dine soldaterkammeraters adfærdsmønstre laves. Blandt tegningerne og grafik er der et mærkeligt whiteboard fyldt med klistermærker og tegninger af forskellige børns tegneseriefigurer. "Normalt har vi en meget tilfældig samling af ting på tavlen," griner Rob Heald, designer. "Vi besluttede os for at spille sikkert og præsentere en lidt lysere stemning - noget der kunne skabe modvægt til mørket i Killzone 2-verdenen!"

Kontrasten mellem de fjendtlige planetomgivelser i spillet og udviklingsholdets nydelse af deres værk skaber en underholdende atmosfære, da Heald forklarer dybderne i systemet med kunstig intelligens. "[I nogle andre spil] fokuseres alt på spilleren, når spilleren kommer frem på scenen, hvilket helt sikkert giver dig en intens oplevelse, men der er en kamp i gang i verden omkring dig, og du er ikke automatisk centrum for den. Vi fortæller ikke automatisk fjender, hvor spilleren er."

Opmærksomheden på kunstig intelligens øger også antallet af venner, der kæmper ved din side, som ændrer taktik afhængigt af de våben, de bruger, og den måde, du spiller på. De bruger monterede skydevåben, hvis du ikke gør det, de hjælper dig, hvis du er under pres, og til tider giver de udtalt feedback fra opmuntring til advarsler, hvis du er ved at blive angrebet fra en blink vinkel. "Til at starte med var et af problemerne, at vi skulle forhindre vennerne i at storme frem - det er ikke lige så sjovt, hvis du venter lidt, går rundt om hjørnet og opdager, at de har ordnet det hele for dig," siger Heald.

Der er også en følelse af personlighed sprøjtet ind i alle disse figurer. "Vi har en række sekvenser, vi spiller, når spilleren dør, så en fjende nogle gange vil komme hen til dig og svinge sine næver, eller en ven vil sige "du må ikke lade mig dø!' og andre lignende ting, før spillet starter forfra," forklarer Heald.

"Resten af spillet fortsætter dog, mens det sker, så vi fik denne Helghast til at dræbe vores spiller og hans arme blev rejst i sejrsrus, men så kom der en ven forbi og skød ham i hovedet med et haglgevær! [griner] Det gjorde ikke nogen forskel i forhold til spillerens død, men den slags ting sker ofte i et dynamisk miljø. Vi er meget tilfredse med resultatet."