Screenshots
14 billeder

Resident Evil 5 kaster dig ud i en helt ny slags rædsel sammen med en genial samling andre spændende downloads på PlayStation Network. Klar til at fyre den af?
Bekæmp hinandens ondskab
Resident Evil 5 er blevet endnu ondere med en ny mode til download, hvor du kan spille ansigt til ansigt med dine venner. Versus-mode tillader op til fire spillere online, hvor I kan konkurrere om point ved at besejre de fjendtlige Majini i Slayers eller kæmpe imod hinanden i Survivors. Tag kontrollen over Chris, Sheva og andre favoritter fra RE5, og find ud af, om du virkelig kan overleve.
Kæmp med Plastic-kraft
Er du klar til verdens skøreste kung fu-oplevelse? Velkommen til Rag Doll Kung Fu: Fists of Plastic, hvor en bunke utrolige action-figurer er på vej til at give den gas med uafbrudt kampsportsvanvid. Med bevægelsesfølsomme kontroller og 360° kamp for op til fire spillere kan du godt gøre dig klar til et komplet vanvittigt slag, der helt sikkert får dig til at kæmpe for endnu et forsøg.
En ny Storm er på vej
PSP får sin egen version af brutal off-road-racing, og du kan nu få en forsmag på det i den nye trailer fra MotorStorm Arctic Edge. Temperaturer under nulpunktet, komplet vanvittige hastigheder og den evigt truende risiko for laviner... det her er ræs i dets mest ekstreme form. I MotorStorm Arctic Edge er verdens mest brutale motorsportsfestival flyttet til vildmarken i det snedækkede Alaska – og traileren giver et indtryk af det iskaos, der venter.
Ind i frygtens by
I kølvandet på en katastrofe har regeringen overladt indbyggerne i Empire City til sig selv. Den engang så stolte metropol er blevet et arnested for kriminalitet, og kun én mand kan vende udviklingen. Spørgsmålet er: vil han? Tjek traileren til det tegneserielignende action-eventyr inFamous , og vær vidne til forhåbninger og ængsteligheder i en by, der er tvunget i knæ.
Få dig nogle Worms
Worms er på vej til PlayStation 3, og denne gang vil de have krig. Kæmp mod op til tre andre spillere offline eller online på et af seks landskabstemaer, og benyt et udvalg af klassiske Worms-våben fra den berømte Bazooka til den ødelæggende Banana Bomb. Med et fint udvalg af singleplayer-slag og masser af måder at tilpasse din ledormehær på er det en pakke med skyhøj underholdningsværdi - gør klar til kamp og latterkramper...
Regn med mere modstand
To nye trailere fra PSP-systemets episke sci-fi-beretning Resistance: Retribution er nu tilgængelige som downloads. Den første er Shattered Stone-traileren, som giver et indblik i den utrolige titels rædsel og hæder. Den britiske marinesoldat James Grayson ved bedre end nogen anden, hvordan man besejrer de onde Chimera. Men kan menneskeorganismen overleve, hvor selv sten splintres?
Hvis det ikke er nok, viser den anden trailer dig, hvordan Resistance: Retribution kan kombineres med PlayStation 3 og give dig flere måder at bekæmpe Chimera-fremmarchen på med to unikke modes: Plus Mode og Infected Mode. Find ud af, hvordan du kan åbne helt nye dimensioner i gameplayet i den spændende trailer.
Sackboy kan Kung Fu
LittleBigPlanets Sackboy er klar til nye klude, som kan friske garderoben op, og hvem kan modstå det nuttede lille ansigt? For at efterkomme hans ønsker er der blændende nye kostumer, du kan downloade. Var det noget med Patapon-kostumet, der klæder Sakcboy ud som hovedfigurerne fra rytme og action-eventyrspillet på PSP?
Eller hvad med Rag Doll Kung Fu: Fists of Plastic-kostumesættet, som er en hyldest til dine yndlingsfigurer fra PSN-beat 'em up-spillet, og som giver mulighed for udklædning som Helten, Mester Hip, Mester Sin, Mester Tang eller Mester Sung Ling og desuden giver mulighed for for at lege med flere klistermærker.
Tag på eventyr med Riddick
Gå i galaksens mest berygtede antihelts fodspor i demoen til The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena. Tag kontrollen over Riddick, og kast dig ud i nærkamp, snigeri og skududvekslinger. Der skal flyde blod i universet i nat...
Bond får Camille
James Bonds seneste eskapader, Quantum of Solace, har fire nye multiplayer-kort, som du kan blære dig med dine 007-færdigheder i. Camille Map Pack indeholder Canals, en klaustrofobisk del af Venedig; Baggage, et dystert område i Miamis lufthavn; Dam, en udendørs arena med behov for konstant samarbejde, og til sidst Cistern, Sienas mørke underverden, hvor problemer ligger på lur omkring hvert eneste mørke hjørne.
14 billeder
| Dato: | 09/04/09 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.