Screenshots
12 billeder

Kør en tur i nogle nymalede køretøjer med nye downloads til MotorStorm Pacific Rift, få et kig bag kulissen i Killzone 2 og meget mere på PlayStation Network.
Kom ind på livet af Killzone
Tag en tur bag kulisserne, og mød Guerrilla Games, udviklertemaet, som gav os det fantastiske førstepersonsskydespil Killzone 2, i en speciel fortælling i to afsnit om spillets tilblivelse. Se, hvordan teamet prøvede at få krigens følelser med ind i spillet, og hvor hårdt de arbejdede for at skabe omgivelser, hvor spilleren er helt opslugt af handlingen, helt uden distraherende elementer.
Sand smerte i Pain
Det komiske actionspil Pain bliver skudt tilbage i rampelyset med et pletskud af nyt indhold. Sore Spots Pack giver dig to nye miljøer at smadre ind i, med gymnastiksalen på Morningwood High School eller en militær hangar fuld af hemmelig rumteknologi som dine mål for smerte og ydmygelse. Oveni hatten giver Sore Spots dig chancen for at deltage i PAINalympics - som bl.a. omfatter pinefulde discipliner som Anvil Toss og Pimp Slap Relay Race.
Vil du have en ny figur at spille med i disse omgivelser? Så behøver du bare den nye download af Daxter fra den populære Jak and Daxter-serie. Daxter er en handlekraftig lille ottsel (halvt odder, halvt væsel) - hvordan tror du, at han klarer Pain-katapulten? Download Daxter, og bered dig på at sende det berømte pelsdyr på en flyvetur.
Skaf dig ædelstene
Oplev det klassiske ædelstensbyttende gådespil, som nu findes på PlayStation Network. Fans af Bejeweled 2 kan nu opnå mere end ti unikke PlayStation 3-system-trophies og spille Bejeweled 2 på PSP ved hjælp af Remote Play.
Byt ædelstene for at få tre eller flere, der passer sammen, og nyd fire forskellige spilmodes samt eksplosive nye ædelstenstyper. Med fantastiske planetariske baggrunde og utrolige special effects i ægte 1080p High Definition vil Bejeweled 2 tage pusten fra dig.
MotorStorm bringer vildskaben frem
Evolution Studios bad seks af deres bedste grafikere om at vælge deres fire yndlingskøretøjer fra MotorStorm Pacific Rift og give dem deres eget stilistiske præg. Resultatet er 24 af de mest spændende og eksotiske udsmykninger, der nogensinde er set, og de fås gratis i Signature Livery Pack hver uge fra maj til juli 2009. Kast et blik på det, der venter dig, i traileren, og download Lunar-Tec Signature Livery Pack for at få dit køretøj til at skille sig ud fra mængden.
Vær med til RoboJam
Forbered dig på mekanisk vanvid i Buzz! Junior: RoboJam, når du spiller som et af fire nuttede robo-børn og konkurrerer i en række gakkede udfordringer. Grib en Buzz! Buzzer eller en trådløs controller, og dyk ned i fem forrygende minispil fra det originale PlayStation 2-hit, som kommer til PS3 med ekstra trophy-support. Så er det tid til at buzze...
Sonic Unleashed i Holoska
Ved at downloade denne Holoska Adventure Pack til Sonic Unleashed kan du udforske fire baner i dagslys og to i mørke, dækket af sne og med huse af is. Vi skal advare om, at du kommer til at manøvrere gennem isglatte huler og skarpe istapper. Denne pakke omfatter fire helt nye baner og to nye missioner.
Street Fighter 4 skifter kluns
Kunne du tænke dig en frisk garderobe til fighterne i Street Fighter 4? Her får du chancen for at vinde et sæt helt nye klude med Complete Alternate Costume Pack, som indeholder nye kostumer til alle 25 figurer. Download pakken, og prøv det nye tøj.
12 billeder
| Dato: | 15/05/09 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.