Screenshots
5 billeder

PlayStation viser et enormt familieudbud på årets E3-messe.
Sony Computer Entertainment Europe genopfinder familieunderholdning med spil og hardware, som enhver kan more sig med – det handler om at være sammen med familien og have det sjovt. Og PlayStation har alle tiders udvalg af familiespil på PlayStation 3, PSP og PlayStation 2 på E3 2009-messen i Los Angeles. Kig engang på ideelle titler til både voksne, børn, venner og familie.
SingStar
Brug for festunderholdning? Med SingStar behøver du ikke at lede længere. Spillet går sin sejrsgang, og med de trådløse mikrofoner kan du fuldstændigt frit danse rundt i lokalet og skråle ad fuld hals til titler som SingStar Motown på PS3 og PS2.
Buzz!: Quiz World
Sæt jer sammen, og vær stjernerne i jeres helt eget quizshow i det mest alsidige og personligt tilpassede Buzz!-quizspil til dato. Med flere måder at spille på end nogensinde før kan både PS3- og PSP-gamere se frem til en helt unik udfordring i almenviden.
EyePet
Hils på det nyeste familiemedlem: det drilske, magiske EyePet – en elskelig pelstot af morskab, som bringes til live af PS3. Giv ham mad, kæl med ham, giv ham stil, og leg med ham. Hver eneste dag vil byde på nye idéer og nyt legetøj, der kan underholde din pelsklædte ven.
Ratchet & Clank: A Crack In Time
Nogensinde ønsket dig at være en galaktisk helt? Slut dig til Ratchet og hans snedige ven Clank, mens de rejser ind i fortiden og opdager hemmeligheder fra fremtiden i et helt nyt, action-mættet PS3-eventyr fra en af PlayStations mest succesrige franchiser.
Invizimals
Oplev dit hjem, som du aldrig har oplevet det før – fyldt med væsener, der kun er synlige via et PSP-kamera. Invizimals inviterer dig med på en underlig og vidunderlig jagt efter de virtuelle væsener, som kameraet finder, efterhånden som du bevæger dig rundt.
Det er imidlertid ikke det hele – der er også et enormt udvalg af andre titler at holde udkig efter, herunder f.eks. Jak and Daxter: The Lost Frontier til PSP og PS2, ModNation Racers til PS3 og de spændende PSP-titler LittleBigPlanet, Gran Turismo, Monster Hunter Freedom Unite, Petz: My Baby Hamster og Petz: My Puppy Family, Imagine Champion Rider og Hannah Montana: Rock Out the Show.
5 billeder
| Dato: | 02/06/09 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.