Screenshots
13 billeder

Kæmp dig vej gennem gamle minder med Lyn & Torden-kortpakken (Flash and Thunder) - to oprindelige Killzone-kort, som er blevet lavet i en ny version til Killzone 2 og PlayStation 3.
Forbered dig på endnu mere intens action fra slagmarken i Killzone 2 med Lyn & Torden-kortpakken (Flash and Thunder), som kan downloades fra PlayStation Store den 11. juni 2009. Hent kortene Landgangen og Sydlige høje, to af de mest populære niveauer fra det oprindelige Killzone på PlayStation 2, som nu er lavet i en helt ny version til PS3 med en intens og eksplosiv ny gameplay-funktion, der kan holde dig på tæerne.
Landgangen er en regnpisket, forblæst slagmark, hvor ISA skal forsvare en fæstning ved kysten mod en Helghast-landgangsstyrke med nærkampe og list som de nødvendige taktikker for at overleve.
Sydlige høje er en blanding af bebygget område og åbne vidder, hvor ISA skal storme et Helghast-kompleks på toppen af en bakke. Det betyder, at du kan forvente masser af skjulesteder, hovedskud og snigdrab pga. omgivelsernes store omfang. Når ISA og Helghast-styrken kæmper om dominansen, er det nok en god ide at holde ørerne åbne for alarmerne - for når de høje lyde kommer, vil ISA's krydsere affyre deres kraftfulde energistråler ned mod Helghan, hvilket afstedkommer en kraftig atomeksplosion, som øjeblikkeligt dræber alle, der ikke er gået i dækning...
Download denne kortpakke, og oplev lyn og torden på Killzone 2 den 11. juni 2009.
13 billeder
| Dato: | 28/05/09 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.