Screenshots
12 billeder

Marvel vs. Capcom 2 ankommer sammen med andre hårdtslående titler på PlayStation Network - download dem, og kom i gang med at spille.
Fryd dig over dette
Fansene spurgte, og Capcom lyttede - og nu er et af de mest populære kampspil nogensinde tilbage. Marvel vs. Capcom 2 indeholder legendariske figurer fra hele Marvel Comics' og Capcoms historie, som skal kæmpe i en vanvittig tag-team-kampoplevelse. Med en hidtil uset rolleliste med 56 figurer og nu med HD-understøttelse og onlinespil er et af de bedste kampspil lige blevet bedre... så sørg for at holde dig til.
Rød varme
Handlingen udspiller sig adskillige år før Alec Masons ankomst til Mars, og med pakken Red Faction: Guerrillas Demons of the Badlands kan du tage kontrol over Samanya og føre an i Marauder-oprøret. Uskadeliggør EDF med Spiker-maskingeværer og nye Marauder-nærkampsvåben, gennemsøg terrænet på Mars i nye Marauder-køretøjer og -robotter, nyd ti nye Guerrilla-aktioner og meget mere i dette helt nye singleplayer-spil.
Masser af SMERTE
Morskaben vil ingen ende tage i overflødighedshornet af komedie og action - PAIN - og nu er udvalget af downloads endnu større, så du kan få det endnu sjovere. Den første er Smooth Jarvis Pack, som giver dig mulighed for at downloade spillets titelhelt og føje lidt ekstra kvindebedårerstil til PAIN-katapulten.
Hvis han er lige lovlig slesk efter din smag, så er der også den amerikanske komiker/skuespiller/superstjerne Andy Dick, som du kan downloade og grine sammen med - eller ad - ved hjælp af Andy Dick Pack.
Og endelig kan du, hvis du har brug for et nyt sted at smadre disse ulykkelige sjæle ind i, tage et lynkursus i historie med PAIN Museum Pack - hvor man virkelig kan tale om kultursammenstød. Indstil sigtekornet på uvurderlige malerier, sjældne skulpturer og gamle dinosaurusknogler, og kast dig selv hovedkulds ind i en smerteligt oplysende oplevelse.
LittleBigPlanets historie
LittleBigPlanet tager dig tilbage i tiden med nogle downloadpakker, som er baseret på nogle af de mest berømte personer i historien. Sæt lidt kulør på Sackboy med kostumer, der er inspireret af typer som Ada Lovelace (datter af digteren Lord Byron), Djengis Khan (den frygtede krigsherre fra det 13. århundrede), Boudicca (dronning af icenerne) og Mozart (klassisk komponist fra det 18. århundrede). Du kan også downloade en samling af tematiske godbidder baseret på disse berømte personer i History Level Kit.
Hvis du vil tage hul på en ny turnering i dag
Prøv en af verdens 100 bedste og længste golfbaner i Tiger Woods PGA TOUR 10 Gary Player-pakken. Denne golfbane ligger i Sydafrika og kræver udholdenhed og præcision, og den er hjemsted for Nedbank Million Dollar Golf Challenge. Vær forberedt på 9. hul, som er kendt for dets risiko/belønningsfaktor.
Blodsudgydelse
Oplev det vildeste vesten nogensinde med singleplayer-demoen af Call of Juarez: Bound in Bloods kapitel om en flugt fra fængslet - og sadl op til en støvet tur fuld af kugler, pistoler og mænd med ben i næsen.
12 billeder
| Dato: | 13/08/09 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.