På gamescom i Köln afslørede Sony Computer Entertainment Europe en slankere, lettere PlayStation 3, nye PlayStation Network-tjenester, masser af indhold og værdi for pengene.
Den 18. august 2009 annoncerede Sony Computer Entertainment Europe (SCEE) en række nye produkter og tjenester, der vil forandre underholdningsoplevelsen på PSP, PlayStation 3 og PlayStation Network. Akkompagneret af det stærke globale salg og annonceringen af et omfattende udvalg af nye spil og underholdningstjenester blev PlayStation 3 med sine 120 GB harddisk afsløret.
Nyt PS3-system
Den sidste overraskelse var afsløringen af et nyt PS3-system. Den nye model honorerer kundernes krav til mere plads og skiftet i retning mod indhold og spil, der kan downloades, med en harddisk på 120 GB, samtidig med at modellen er 32 % mindre, 36 % lettere og med 34 % mindre strømforbrug. Den nye PS3 vil være tilgængelig fra den 1. september 2009.
Underholdning, når du vil
Opdateringen af systemsoftwaren version 3.00 forbedrer æstetikken og navigationen på PS3.
Andre nye funktioner præsenteres som en del af denne systemopdatering, herunder dynamiske baggrunde, forbedret navigation, en genvej til PlayStation Store fra Spil på XMB (XrossMediaBar) samt området Nyheder, der omfatter genveje til de tre sidst spillede spil og hurtigt gennemsyn af nyt indhold på PlayStation Store.
Derudover blev PlayStation-underholdningen også styrket med annonceringen af PlayStation Network Video Store til PS3 og PSP, der lanceres til november. Tjenesten tilbyder flere hundrede film, fra Hollywood-hit til indhold fra lokalmarkederne til udlejning eller køb i almindeligt eller High Definition-format. Tjenesten er tilgængelig i Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland og Spanien og vil blive tilgængelig i flere lande i løbet af 2010.
Sløret løftet for Digital Reader
Tjenesten Digital Reader til PSP bliver også tilgængelig i december, mens øvrige markeder følger efter i 2010. Det første tilbud kommer fra Digital Comics med hundredvis af tegneserier, der er tilgængelige fra starten, mens der tilføjes mange flere hver måned med store navne såsom Spider-Man, X-Men og Fantastic Four fra Marvel side om side med grafiske romaner og titler fra uafhængige og lokale udgivere. Kunderne skal først oprette forbindelse fra deres PSP til PlayStation Store via trådløs for at kunne downloade Digital Reader. Når den er downloadet, kan de vende tilbage til Store og vælge imellem et bredt udvalg af tilgængelige tegneserier.
Nyt betalingssystem
Adgang til PlayStation Network-indhold og -tjenester, herunder videoer og tegneserier, vil være nemmere fra september, når PlayStation Network Cards med værdier på enten kr. 100 eller kr. 300 bliver tilgængelige i butikkerne, således at kunderne kan købe ind i PlayStation Store uden behov for et kreditkort.
Andrew House, præsident og adm. direktør for SCEE, opsummerede effekten af de nye tjenester: "PlayStation Network åbner for en helt unik underholdningsoplevelse". Det her er ikke blot for hærdede spillere, men for alle og enhver. Vi tror på, at alle nyder underholdning på hver deres måde og skal kunne vælge, hvilken underholdning, de vil gøre brug af, og præcis hvordan de vil gøre det. PlayStation er porten til den underholdning."
Lancering af minispil
Til PSP blev der præsenteret mere indhold, flere valgmuligheder og flere spillemåder. Spilleoplevelsen på PSP vil blive forøget af minispillene, som består af en ny kategori spil i miniaturestørrelse på PlayStation Network. Den 1. oktober 2009 vil 15 spil blive tilgængelige sideløbende med lanceringen af PSPgo, mens mere end 35 udviklere over hele verden leverer mere end 50 spil i slutningen af året. I mellemtiden blev der bragt flere valg på banen med to nye farver til PSP-3000: Turquoise Green og Blossom Pink er til salg fra november, enten som et separat produkt eller, for Turquoise Green-modellens vedkommende, sammen med LittleBigPlanet .
Andre pakker omfatter Sony Computer Entertainment-titlerne Gran Turismo, InviZimals og MotorStorm Arctic Edge samt titler fra andre udgivere, herunder Assassin's Creed: Bloodlines, DISSIDIA FINAL FANTASY, FIFA 10, Hannah Montana og TEKKEN 6.
Heavy Rain
David Cage fra Quantic Dream præsenterede en dramatisk opdatering til den længe ventede PS3-titel. Spillet kaster spillerne ud på en følelsesladet, dramatisk rejse, hvor alle deres handlinger kan have stor indvirkning på den måde, som historien udvikler sig på, hvilket skaber en intens, medrivende og original oplevelse for spillerne.
PlayStation Home
Opgraderingen version 1.3 blev annonceret til PlayStation Home og er nu blevet downloadet 3,3 mio. gange på tværs af PAL-territorierne. Opgraderingen omfatter muligheden for at få vist elementer, før du køber, muligheden for at bære bærbare objekter som f.eks. et kamera eller en fjernkontrolleret luftpudefartøj samt muligheden for at starte spil i enhver titel. Et nyt fællesskabssted til SingStar blev vist sammen med et spændende sted skabt i samarbejde med den tyske bilproducent Audi.