Screenshots
5 billeder

Her er den tredje og sidste del af vores introduktion til nogle af de store spilgenrer.
RollespilRollespillet - eller RPG, som det ofte bliver forkortet - er en genre, der vækker næsten fanatiske grader af hengivelse hos nogle. Som navnet angiver, handler det om at spille en figur - men det adskiller sig fra actioneventyr ved at fokusere på udvikling af figurens evner og statistikker, som eventyret skrider frem.
RPG'er er ofte blandt de mest dybdegående spil, du kan spille; disse store epos kan fylde flere diske og spænde over hele galakser. De bedste spil i genren er også de mest visuelt fantastiske.
På PlayStation er den mest berømte RPG-serie uden tvivl Final Fantasy - med den kommende og længe ventede ankomst af Final Fantasy XII på PS2. Dens efterfølger FFXIII kommer imidlertid kun på PS3.
Andre RPG-højdepunkter omfatter Kingdom Hearts-serien, Dragon Quest VIII og denne sommers Rogue Galaxy - et af de mest ventede RPG-spil i årevis.
Prøv disse RPG-spil: Final Fantasy XII (PS2), Kingdom Hearts II (PS2), Untold Legends: The Warrior's Code (PSP), The Elder Scrolls IV: Oblivion (PlayStation®3)
Musikspil
Musikspil - sommetider også kaldet "rytme-action" - har udviklet sig meget, siden genren første gang blev populær i japanske spilarkader (takket være Konamis Beatmania-serie). Gameplayet i disse spil er domineret af musik; normalt gælder det, at jo hurtigere og mere indviklet musikken er, des sværere er spillet. Hvordan det specifikke gameplay fungerer varierer fra spil til spil - det eneste, de har til fælles, er musiktemaet, og at de er sjove at spille.
PlayStation®2 har flere spil af denne type end nogen anden, og Guitar Hero-serien har for nylig vundet applaus. Hvis du hellere vil synge end spille, findes der også den fantastiske SingStar-serie, som er ved at gå igennem en næstegenerationsforvandling på PlayStation®3.
Prøv disse musikspil: SingStar-serien (PS2 og PS3), Guitar Hero-serien (PS2), Amplitude (PS2)
5 billeder
| Dato: | 08/02/07 |
|---|---|
| Kategori: | Feature |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.