Screenshots
2 billeder

Få indsigt i skuespilleren Andy Serkis' tanker om processen bag skabelsen af PlayStation 3-eventyret Heavenly Sword.
Heavenly Sword er et spil, der rykker grænserne for filmisk præsentation og skuespilleres optræden i et videospil. En del af grunden til spillets utrolige atmosfære er historien, der er skrevet af Rhianna Pratchett, og præstationerne af dygtige skuespillere, som er instrueret af Andy Serkis. Serkis er ikke uvant med at lægge bevægelser og stemmer til figurer, da han har optrådt som Gollum i Ringenes Herre og for nylig som Kong i Peter Jacksons King Kong, men Heavenly Sword er hans første optræden som instruktør og i videospilsverdenen.
"Jobbet som instruktør strækker sig meget bredt", siger Serkis. "Når du afholder casting, har du det grafiske koncept, så figurerne har et foruddesignet udseende, men du skal prøve at finde sjælen bag figuren".
Og hvilke figurer - de strækker sig fra heltinden Nariko med det ildrøde hår til Serkis' sindsforvirrede King Bohan samt slangekvinder, sindsforvirrede fuglemennesker og overvægtige monstre, der dukker op hen ad vejen. Serkis anser dog performance capture (bevægelsesskuespil) som en befriende oplevelse for skuespillerne og bestemt ikke som en begrænsning.
"Det interessante ved motion capture er, at du kan spille hvad som helst - du er ikke begrænset af din fysik eller dit ansigt, så du kan være med hvor som helst".
Kunstnere bag motion capture bruger op til 100 markeringer på skuespillerens ansigt, og hver eneste bevægelse registreres af 60 kameraer, der filmer alt hele tiden. Når først skuespillerens præstation er optaget, kan digitale kunstnere forme figurernes ansigter vha.en computer, på samme måde som en traditionel skulptør ville gøre det. Det er en teknik, som har medført utrolige resultater på det hvide lærred, og som fungerer godt i udviklingen af filmscener i videospil.
"Før jeg blev involveret i hele ideen omkring filmiske spil, var jeg slet ikke en fan", siger han. "Men det ændrede sig alt sammen, da jeg så traileren til Heavenly Sword og mødte fyrene i Ninja Theory. Jeg blev øjeblikkeligt mindet om den følelse, jeg havde, da jeg mødte Peter Jackson og Fran Walsh på Ringenes Herre - der var nogle mennesker her, som havde en ekstraordinær vision, og som havde bevæget sig ind på et skuespilområde, som er på vej frem, og det tændte mig virkelig".
Så det næste skridt var at omvende Serkis. "De gav mig Shadow Of The Colossus, som jeg skulle spille, og det blev min pilgrimsrejse", mindes han med et smil. "Jeg brugte flere uger på at ride rundt på en hest og kæmpe mod kolosserne, og mod slutningen var jeg lige så spændt som Ninja Theory på udsigten til at højne standarden i spil".
Det primære for Serkis i instruktionen af skuespillerne i Heavenly Sword var at gøre figurerne og historien så virkelige som muligt. "Vi fastslog på et tidligt tidspunkt, at vi havde brug for, at en tekstforfatter var involveret fra starten, og vi har heldige at få den fantastiske Rhianna Pratchett med på holdet. Takket være hende fik vi hurtigt afgjort, hvem figurerne var, hvad de betød for hinanden, og hvad baggrunden for og resultatet af hver filmscene var, så vi på det filmiske plan kunne gå videre med historien".
Som ny i videospilsverdenen, opdagede Serkis så nogle forskelle ved at spille/instruere et spil i forhold til en film eller et teaterstykke?
"Den psykologiske proces ved at skabe en rolle er den samme som at spille en rolle på scenen eller på film. Det handlede slet ikke om, at "jeg kan komme her og tjene nogle penge bare ved min stemme" - alle var virkelig opsatte på at udvikle deres evner inden for et nyt område og tage det så seriøst som muligt. Vi øvede og spillede faktisk hele Heavenly Sword som et skuespil - hele molevitten fra start til slut og med hele gameplayet. Hvilket var interessant! Men det var også utroligt brugbart, da du kunne se rytmen i hele historien - hvor tempoet skulle sættes op, når du skulle være medfølende over for Nariko, eller hvornår en årsag ikke svarede til effekten. Så det var en enorm fordel at øve det ligesom et sceneeventyr".
Kan Serkis så se en fremtid for sig selv i videospilsverdenen? "Jeg kan helt bestemt se en fremtid for mig selv inden for spil - jeg synes, det er en virkelig interessant tid, da det her kun er begyndelsen. Til den første prøve sagde jeg til de andre skuespillere: "Lad os forestille os, at det var til et bredt publikum og gøre figurerne så virkelige som muligt", og jeg er nået til det punkt, hvor jeg er helt religiøs omkring det - jeg ville elske at blive ved med at arbejde med spil og historiefortælling med fantastiske figurer, uanset om jeg blot iagttager dem eller deltager interaktivt. Jeg har fået lige så meget ud af det og nydt det lige så meget som arbejdet på Ringenes Herre. Det var en spændende oplevelse at rykke grænserne og skubbe tingene frem på et område, jeg ikke kender noget til!"
2 billeder
| Dato: | 25/09/07 |
|---|---|
| Kategori: | Feature |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.