Screenshots
8 billeder

Hold børnene beskæftigede i julen med et udvalg af nogle af de bedste spil til børn fra 2007.
Uanset om du leder efter noget til børnene, eller du selv er et stort barn, er der masser til PlayStation her til jul. Læs videre for at se nogle af de fantastiske spil til børn, du kan få nu.Buzz! Junior-serien (PS2)
Buzz! handler om meget mere end quizspil. Buzz! Junior-serien af spil, der nu dækker universelle emner som aber, robotter og monstre, er vidunderligt sjove samlinger af spil, som hele familien kan nyde – fra rollinger helt op til bedsteforældrene. Uanset om du forsøger at undgå, at en gorilla opdager din abe prutte i badet, om du spiller sammen med en kæmpe blæksprutte på trommer, eller du pakker mumier ind sammen med en række frække monstre, er Buzz! Junior sjovt for hele familien.
Ratatouille (PS2, PS3, PSP)
Ratatouille er baseret på monsterhitfilmen fra Pixar af samme navn. Du styrer Remy, en parisisk rotte, der inderligt ønsker at blive en verdensklassekok. Ratatouille er pakket med humor, sjov og fantastisk platformaction, og det fanger sjælen i en af de bedste film fra 2007 og giver mange timers underholdning til spillere i alle aldre.
Harry Potter og Føniksordenen (PS2, PS3, PSP)
Der findes få, unge som gamle, der ikke kan lide fortællingerne om den unge troldmand Harry Potter, og det seneste spil med hans eventyr skuffer bestemt ikke. PlayStation 3-versionen giver mulighed for at bruge trylleformularer vha. den trådløse SIXAXIS-controller, så det her er det tætteste, du kommer på at være Harry uden at hoppe om bord på Hogwarts-ekspressen.
EyeToy Play: Astro Zoo (PS2)
EyeToy Play: Astro Zoo giver dig mulighed for at more dig med at indfange en række vilde og vidunderlige dyr i en intergalaktisk rumzoo, hvor EyeToy USB-kameraet kan bruges til at placere dig selv i billedet. Med 60 fantastiske spil for op til to spillere er EyeToy Play: Astro Zoo perfekt til børn, der elsker at lade fantasien få frit løb.
Ratchet & Clank: Size Matters (PSP)
I øjeblikket begejstrer Ratchet & Clank: Tools of Destruction næste generation på PlayStation 3, men også Ratchet og Clanks sidste eventyr på PSP var en triumf og bestemt en af de sjoveste ting, du kan beskæftige dig med, når gaverne er blevet åbnet, og anden er spist. Ratchet & Clank: Size Matters har en hel række nye våben, fjender og verdener, og det er uundværligt for børn denne jul.
Toy Home (PS3)
Sidst, men ikke mindst, er der et andet spil til hele familien. Toy Home, det nye racingspil på PlayStation Network, bruger den trådløse SIXAXIS-controller til at guide din optrækkelige bil rundt i et legeværelse fyldt med sjove forhindringer og bonusser, der skal samles. Det kan fås til en favorabel pris i PlayStation Store (PS3), og det holder med garanti de små beskæftiget hele julen.
8 billeder
| Dato: | 14/12/07 |
|---|---|
| Kategori: | Feature |

Pro Evolution Soccer vender tilbage med forbedret grafik for at gøre det klassiske arkadefodboldspil slående realistisk.
Bliv klubbernes konge, pladespillerpultens mester og festens midtpunkt i DJ Hero på PlayStation 3.
Søg efter et legendarisk sværd, og genrejs din families ære i Grand Theft Auto: Chinatown Wars på PSP.