Screenshots
8 billeder

Giv brætspillene en pause - PlayStation giver dig interaktive spil for hele familien, muligheder for at holde kontakten og endda tv i bilen...
Med PlayStation bliver spil mere familievenlige end nogensinde før. Vi har skabt en genre af sociale spil: Spil, hvor folk i alle aldre kan være sammen om at spille. For børn og barnlige sjæle er der EyeToy-spil, hvor man får brugt både fysisk og mental energi. Vi har puzzle-spil, som alle vil have lyst til at prøve - hjemme eller i bilen - og vi giver dig mulighed for at se tv på farten.
I kan endda gå sammen som familie og udfordre familie i udlandet i en runde online-quizspil via PlayStation Network - og I kan også holde kontakt på andre måder: PSP har netop fået tilføjet egenskaber til stemmechat.
PlayStation 3: Næstegenerationssystemet, der giver dig spil i high definition, Blu-ray Disc-film, internetbrowsing, musik, tv og adgang til onlinefællesskabet PlayStation Network.
Buzz!: Quiz TV
Buzz!: Quiz TV til PS3 er et næstegenerationsspil, som bringer Buzz! -oplevelsen videre ind i fremtiden og ud over hele verden via PlayStation Network. Spillet ankommer i juni, og det vil give dig omgående adgang til quizzer om stort set alle emner, du kan forestille dig. Det vil være understøttet af masser af brugergenereret indhold og indhold, der kan downloades.
echochrome (PSP og PS3)
I echochrome handler det ikke om det, du ser, men om måden, du ser det på - og jo flere sæt øjne, der ser med, jo bedre er chancerne for at løse de mange djævelsk svære gåder.
Folding@home
Folding@home, som er udviklet af Stanford University, udnytter den samlede kraft fra forbundne computere over hele verden til at foretage matematiske udregninger, som hjælper forskningen inden for proteinfoldning - forskning, der kan føre til gennembrud i kampen mod sygdomme som Alzheimers, Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), Parkinsons og forskellige former for cancer.
PlayStation Network
PS3's online-hjem hedder PlayStation Network, og her finder du nogle af PlayStations sjoveste og mest innovative spil, som du kan downloade til rimelige priser. Du finder også ekstramateriale til download, gratis onlinespil, stemmechat, videochat, websurfing og meget mere.
Elefunk
En elefantflok, som skal klare sig sikkert igennem en række farefulde niveauer, har brug for en fører, så hjælp med at styre junglens kæmper i sikkerhed i maj. Igennem 20 niveauer skal du hjælpe elefanterne sikkert over slugter, floder, ildebrande, huller og sumpe med de materialer, du har til rådighed.
Buzz! Junior
Til sommer kommer børnenes sjove Buzz! Junior-serie til PlayStation Network med pakker med minispil, som PS3-ejere kan downloade til lommepengevenlige priser. Buzz! Junior-spil indeholder den sjove, lettilgængelige spilleform med Buzz! -controllere, men med skøre minispil, der handler mere om behændighed og hurtighed end om paratviden.
PixelJunk Eden
Efter at have udfoldet sig med spillene Racers og Monsters slår PixelJunk rødder på PlayStation Network med PixelJunk Eden. Hop og sving dig mellem frodige fremmedartede planter i et virkelig nyskabende platformspil, der konstant udvikler sig over tid, mens du bevæger dig gennem den perfekt gengivne underskov, hvor du jager efter skatte og udsletter fjender på din vej.
PlayStation 2: Verdens mest sælgende underholdningssystem tilbyder dig fantastisk gameplay og de største titler inden for sociale spil
EyeToy Play: PomPom Party
Begynd at varme op til det første cheerleaderspil til PS2, der leveres med rigtige pomponer, som vil få enhver cheerleader-aspirant til at finde sine sejeste moves frem. Mens du følger vejledningen på skærmen og ryster dine pomponer til musikken, registrerer EyeToy-kameraet dine bevægelser og giver dig point for dine serier.
EyeToy Play: Hero
Den ultimative udfordring for alle eventyrer-spirer - tag ud på en fantastisk rejse gennem en farverig, spændende fantasiverden. EyeToy Play: Hero indeholder et legetøjssværd, som du kan svinge, og EyeToy-kameraet vil så registrere dit sværds bevægelser, når du udfører heltemodige gerninger over hele landet.
PSP: Det håndholdte underholdningssystem, der tilbyder spil, musik, film, tv, kommunikation, GPS og meget mere
Buzz!: Master Quiz
Buzz! forvandler PSP-spil til den ultimative sociale spiloplevelse i sin håndholdte debut i Buzz!: Master Quiz. Underhold venner og familie på farten, når Buzz! gør sig fri af dagligstuens begrænsninger.
Skype
Skype, online-kommunikationssoftwaren, der giver internetbrugere mulighed for at ringe gratis til hinanden, er nu kommet til den nye PSP Slim & Lite. Ved hjælp af din PSP kan du tale med enhver af de hundrede millioner Skype-brugere på verdensplan med gratis stemmeopkald, administrere din kontaktliste og se, hvem af dine venner der er online.
8 billeder
| Dato: | 06/05/08 |
|---|---|
| Kategori: | Feature |
