Bring verden i spil med PlayStation Vita, og skab en dramatisk forandring i verden omkring dig ved hjælp af augmented reality...
Uanset om du forvandler dig til en hævntørstig kriger i God of War, en dygtig racerkører i Gran Turismo eller en kreativ niveaubygger i LittleBigPlanet, giver videospil dig muligheden for at udforske din fantasi.
Augmented reality tilføjer endnu en vidunderlig vej, som du kan rejse ad i disse fantasiverdener. Det forvandler dine omgivelser til en utrolig, virtuel legeplads med brug af computergenererede billeder, som du kan interagere med - via en tv-skærm, et kamera... og nu, PlayStation Vita.
Bring verden i spil
Ved at sammenblande den virkelige verden og spillenes verden hjælper augmented reality dig til at opdage en ny måde at spille på - og PS Vita er klar til at tage denne augmented reality med ud af dit hjem, så du kan tage den med dig overalt.

"Sony Computer Entertainment Europe har altid været interesseret i spil med augmented reality," siger Studio Liverpool-producer John McLaughlin. "Der var EyeToy-titlerne på PlayStation 2, så Invizimals-serien på PSP, og Start the Party! og EyePet på PlayStation 3. Med PS Vita kan vi gå endnu længere."
Fra lanceringen den 22. februar 2012 vil PS Vita være på vej med fuld kraft frem ind i den spændende verden af augmented reality - og du bliver taget med på en rejse, der vil ændre den måde, du opfatter bærbare spil på.
Lav dit hjem om til et fodboldstadion
Når du køber en PlayStation Vita, får du ikke bare det nyeste inden for håndholdt teknologi - du åbner også et vindue til masser af sjov med augmented reality. Sammen med systemet får du seks AR-spilkort og en PlayStation Store-værdikuponkode til download af tre spil med udvidet virkelighed (AR - Augmented Reality) - Bordfodbold, Cliff Diving og Fireworks - uden ekstra omkostninger.
Ved at placere flere AR-spilkort på et fladt underlag og se dem på skærmen via PS Vita-systemets bagsidekamera kan du omdanne dit bord til et summende sportsstadion i Bordfodbold. Du kan bruge flere AR-spilkort til at skabe projektørlys og en måltavle, mens du spiller det smukke spil.
De samme AR-spilkort kan bruges til at opsætte en vippe og et bassin til Cliff Diving. Den ultimative kontrol over den spændende opsætning ligger hos dig, da du bestemmer, hvor langt fra hinanden du vil placere vippe og bassin ved at flytte dine AR-spilkort.
Virkelighedstro WAAR
"Dette muliggøres med en ny teknologi, vi har udviklet, som kaldes Wide-Area Augmented Reality [WAAR]," forklarer McLaughlin. "I de fleste spil med augmented reality er gameplayet samlet omkring et enkelt kort. WAAR giver os muligheden for at spille med seks kort.
"Så når du spiller et spil med augmented reality med én markør, så flytter du dig væk fra handlingen, hvis du flytter dig fra kortet. Med WAAR har vi mulighed for at skabe en større verden af augmented reality ved at placere markørerne på forskellige steder."
Andre fantastiske AR-spilkort-titler er i støbeskeen for at give dig forrygende underholdning med augmented reality i en lang række underholdende og fængslende genrer. Og det bedste er, at du ikke behøver at købe nye AR-spilkort for at spille disse titler - du kan blive ved med at bruge de samme til at skabe nye og friske gameplay-oplevelser. Hvis du mister dem, sker der ikke noget ved det, da du vil kunne udskrive AR-spilkort uden ekstra omkostninger fra eu.playstation.com.
Kæmp i hele verden
Ikke alle spil med augmented reality på PS Vita har brug for AR-spilkort. Med Fireworks kan du pege bagsidekameraet mod enhver baggrund og projicere et flot fyrværkeri på den, som du kan se på din PS Vitas skærm. Hvis du ikke har en flot udsigt over en by i nærheden, kan du skabe en med et AR-spilkort - hvor mange spil gør det muligt at skabe et iøjnefaldende landskab med ting, du har i lommen?
Der er også programmer som f.eks. t@g, graffitiskaberen, som gør dig i stand til at sætte dit mærke, overalt hvor du kommer hen. Andre brugere af t@g kan bruge PS Vita-systemets evner til augmented reality til at opdage nye t@gs.

Reality Fighters er endnu et spil med augmented reality, som udnytter PS Vita-systemets unikke egenskaber fuldt ud. Du kan tage et billede af dit ansigt - eller en af dine kæres - og placere det i spillet. Giv dem din egen stemme ved at tale ind i den indbyggede mikrofon, tilpas deres udseende og kampstil, og kast dem så ind i kampen... og nærmest alle steder i verden kan være din arena.
Det er lige meget, om det er den lokale park, en lufthavn eller dit køkkenbord - ved at tage et billede af dine omgivelser med PS Vita-systemets bagsidekamera kan du kæmpe mod hvem som helst hvor som helst i Reality Fighters.
Fremtidsfantasi møder virkeligheden

Det her er bare begyndelsen for augmented reality på PS Vita. Teknologien i det kraftfulde bærbare system får udviklere til at undersøge, hvordan de bedst kan udnytte de spændende nye muligheder.
"Jeg tror, at vi vil begynde at se mange flere eksempler på augmented reality i spil," siger McLaughlin. "For eksempel kunne man lave et spil med efterforskning a la Heavy Rain, hvor man kan bruge begge PS Vita-kameraer til at panorere hen over omgivelserne for at finde spor.
"Eller måske kunne man tage billeder af nogle af de smukke biler i Gran Turismo, placere dem i din dagligstue og køre rundt med dem som fjernstyrede biler. Man kunne lave en racerbane med bakker og chikaner, alt efter hvor du lægger AR-spilkort."
Augmented reality betyder, at du virkelig har hænderne på gameplayet, og blander fantasi og virkelighed til en sømløs helhed. Med PS Vita kan du tage denne nyskabende oplevelse med dig overalt - har du råd til at gå glip af det?
Hold dig opdateret med alle de seneste PlayStation Vita-nyheder ved at tilmelde dig Inside PS Vita nu på eu.playstation.com/psvita, og bliv ved med at læse eu.playstation.com og blog.eu.playstation.com for at få mere at vide om den håndholdte spilrevolution.
| Dato: | 30/01/12 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Tilmeld dig vores officielle danske Facebook-side, og deltag i fantastiske konkurrencer samt få eksklusive nyheder.