Lær mere om The Unfinished Swan, når udviklerne Giant Sparrow afslører nogle ukendte historier om dette fantastiske PS3-eventyrspil.
1. Virtuel virkelighed

The Unfinished Swan begyndte som et studieprojekt på afdelingen for Interaktive Medier på University of Southern California. Det var oprindeligt tanken, at spillet skulle spilles med en 3D-hjelm, men efterhånden udviklede spillet sig til at blive en eksklusiv Playstation 3-udgivelse.
2. Hold fast i rødderne
Vandhullet, som er der, hvor man starter i The Unfinished Swan, har ikke ændret sig, siden vi deltog med spillet i Independent Games Festival i 2009. Det skyldes både, at vi gerne vi hylde det område, der fik os i gang, men også at det er et vellykket banedesign.
3. Et lille hold

Giant Sparrow startede som et topersonersfirma og voksede til et 12-personersfirma i forbindelse med udviklingen af The Unfinished Swan. Der er mange fordele ved at være et lille hold, som f.eks. at man kan tillade sig at afprøve mange ting, som store studier ikke vil røre.
4. Auto-sigte
Da vi gik i gang med at teste spillet, hørte vi, at flere spillere efterlyste en eller andet form for våben, der kunne skyde med maling i den retning, man peger. Vi havde ikke lyst til at give Monroe – hovedfiguren i The Unfinished Swan – et skydevåben, men vi fandt en løsning. Det sker bag scenen: spillet tilpasser dine kast, så du rammer det, du sigter på.
5. Det hemmelige løb

Det er meget diskret, men Monroe begynder at bevæge sig hurtigere, hvis du går fremad længe nok. Det er en funktion, der tilpasser de spillere, der elsker at udforske, så de skal bruge mindre tid på at vandre over lange afstande.
6. Ikke helt hvidt
Den hvide farve, som du kan se i The Unfinished Swan, er faktisk ikke helt hvid, men nærmere en varm gullig form for hvid. På nogle LCD-fjernsyn får rigtig hvid et lidt blåligt skær – og det passer jo ikke så godt med eventyrbogsstilen.
7. Kom tættere på fortælleren
Fortællerens stemme blev oprindeligt optaget med en midlertidig dialog – det er creative director Ian Dallas' tante, der leverer stemmen. Men da vi havde afprøvet en række andre fortællere, indså vi, at man ikke kunne finde en stemme, der var lige så autentisk som en rigtig mors.
8. Legendarisk art director
Hokyo Lim, der er art director på The Unfinished Swan, var tidligere art director på League of Legends fra Riot Games. Hokyos stærke 2D-evner passer fantastisk til både League of Legends og The Unfinished Swan, selvom stemningen i spillene er meget forskellig.
9. Bliv lidt længere
The Unfinished Swan består af fire kapitler, der hver har deres helt egen visuelle stil og teknik. En del af designfilosofien bag The Unfinished Swan er, at spillerne selv skal finde deres vej gennem spillet, så der er nogle dele af spillet, vi aldrig har vist før.
10. At blive en minimalist
Minimalist trophy, der bliver låst op, når spilleren går gennem startområdet uden at bruge mere end tre malerklatter, krævede oprindeligt, at man ikke kastede en eneste klat. Vores banedesigner Ben kunne kæmpe sig gennem den ved at bruge lyd, men da resten af holdet skulle prøve, var der ingen, der kunne finde ud af, hvordan man undgik at bruge maling. Da grænsen blev ændret til maksimalt tre malerklatter, virkede udfordringen lidt mere velbalanceret.
Vil du vide mere om The Unfinished Swan? Følg med på eu.playstation.com og PlayStation.Blog på blog.eu.playstation.com for at høre det seneste nye om dette smukke og unikke spil.
| Dato: | 09/10/12 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Besøg vores officielle danske Facebook-side for at skaffe dig en 30 dages prøveperiode uden ekstra omkostninger.