Monster Hunter Freedom Unite

PSP®
Udgivelsesdato: 26 Juni 2009
Udvikler: Capcom
Udgiver: Capcom

Oversigt

Slå følge med op til tre venner, når Japans mest succesrige PSP-titel, Monster Hunter Portable 2G, kommer til Europa.

Med over 500 timers gameplay og helt nye monstre, våben og missioner bliver Monster Hunter Freedom Unite helt sikkert det mest omfattende spil i serien til dato. Via ad hoc tilstand med trådløs funktion kan spillere opleve det sociale spillefænomen, der har grebet Japan, og drage på eventyr med op til tre venner for at opleve en spændende og brutal multiplayer-jagt. Lige fra strategiplanlægning til udførelse af angreb er samarbejdet med dine venner nøglen til at nedkæmpe de blodtørstige udyr.

Monsterjægere kan ruste sig til den ultimative kamp med mere end 2000 rustninger, 1500 våben og 400 missioner at vælge imellem og tilpasse deres figurer ud fra. Via det strategiske gameplay bliver spillere belønnet for deres evner i kampsekvenserne og taktik, hvilket opfordrer dem til at opsøge de mest erfarne monsterjægere og slå følge med dem for at lære af deres erfaring.

Noget helt nyt i Monster Hunter Freedom Unite er den brugerdefinerede følgesvend AI Felyne, der følger spillerne på deres færd og indsamler ekstra ressourcer til spilleren. PSP-ejere kan så dele deres følgesvende med andre spillere via felyne-overførsel, hvor brugere overfører data via PSP-systemets Sleep Mode.

En anden nyskabelse i Monster Hunter Freedom Unite er den forbedrede mulighed for installering af medier, der gør det muligt for spillere at gemme deres spil på en memory stick, så spillet kan indlæses fra memory stick og UMD samtidig og dermed hurtigere. Fans af serien får mulighed for at overføre deres data fra Monster Hunter Freedom 2 til det nye spil.

• Sammensæt et hold på op til fire spillere i ad hoc tilstand, og oplev det sociale multiplayerspillefænomen

• Den største Monster Hunter-titel til dato med over 500 timers gameplay

• Mange muligheder for tilpasning af figurerne, herunder 1500 våben og 2000 rustninger

 

Preview

Indtag en verden af mystiske monstre

Bliv den ultimative monsterjæger på PSP i Capcoms superfængslende uhyrejagt, Monster Hunter Freedom Unite.

Velkommen til en verden med monstre, der strejfer omkring i et smukt landskab og svæver gennem skyerne. Monster Hunter Freedom Unite er Capcoms nyeste skud på stammen i den fænomenale serie, der har taget verden med storm på PSP. Monster Hunter spiller dig ud mod en række bæster, alt imens du finpudser dine jagt-, samle- og kampfærdigheder, og spillet indeholder endnu flere væsener, våben og hundredvis af ting, der kan låses op for gennem hele dette enorme spilopus.

Når du begynder dit eventyr, bydes du velkommen med en omfattende træningsproces, der fører dig gennem hvert af de våben, du kan gøre brug af i løbet af spillet. Her fremhæves alle egenskaber, så du kan få en idé om, hvilken våbentype du måske vil bruge, og hvilken taktik du kan få brug for med hver af dem, når du jager nogle af de større bæster senere i spillet.

Kamptaktik

Lansen er f.eks. fremragende til defensive formål, men den har langt færre angrebsmuligheder sammenlignet med et sværd. Så selvom den rammer fjenderne med stor kraft, er den langsom om at blive angrebsklar igen, hvilket gør dig udsat for modangreb. Det er altafgørende at bruge selv den mindste smule tid på at bruge hvert enkelt våbensystem, eftersom nogle væsener kan modstå og undgå bestemte våben i kamp, hvilket betyder, at en grundlæggende indføring i alle stilarter betaler sig under monsterjagten senere.

Når du begiver dig ud på en mission fra din lejr, modtager du en blå æske, der kan fyldes med alle mulige slags materialer, herunder våben, trylledrikke, proviant, ammunition og værktøjer, der kan bruges til at holde dine våben skarpe. En anden detalje i spillet er, at spilleren også skal holde øje med hvor skarpe, sværdene og lansen er. Hvis klingen bliver sløv i kamp, og du ikke når at slibe den før næste jagt, vil du formentlig stå overfor en vanskelig udfordring, når det drejer sig om at nedlægge bæsterne.

Mens missionerne næsten udelukkende er baseret på at jage og dræbe ét stort væsen eller et antal mindre væsener, er nøglen til en succesfuld ekskursion planlægning. Før du begiver dig ud i vildnisset, er det af yderste vigtighed, at du bruger så meget tid som muligt på at indsamle de rette våben, slibesten, trylledrikke og alt andet, der kan være nødvendigt, fra din blå æske eller landsbyens beboere. I de fleste tilfælde kan yderligere nødvendige genstande findes på vejen til dit mål på steder såsom i vandløb, gødningbunker og malmårer.

Bæsternes færdigheder

Kampen mod væsenerne er en kunst i sig selv. At springe direkte i hovedet på en monster er sjældent en god idé og vil formentlig resultere i den sikre død. Tricket er at kombinere undvigelser og angreb, samtidigt med at man lærer et monsters angrebsmønstre og bevægelser udenad, mens man forsøger at nedkæmpe det. At mestre denne teknik hjælper dig, når du er ved at løbe tør for helbredspoint, eller hvis du har brug for at hvæsse klingen, mens monstret tager et skridt tilbage for at forbedrede et angreb på dig. I de fleste tilfælde kræver det færdigheder, timing og tålmodighed at kæmpe mod de gigantiske væsener, og belønningerne kommer i overflod efter hver enkelt kamp.

Den nyeste tilføjelse til Monster Hunters univers er din Felyne-ven, som kan hjælpe dig med at distrahere et monster under et angreb, mens du samler kræfter, helbredes eller tager dig af dit våben. At have den ved din side fjerner et stort pres fra skuldrene under kamp, fordi fjenderne tvinges til at dele deres opmærksomhed mellem dig og din makker. Det åbner dem for knusende angreb, hvis de ellers udføres korrekt.

Du er aldrig alene

Én af Monster Hunter Freedom Unites mest vanedannende modes er muligheden for at slå pjalterne sammen med tre af dine venner i ad hoc-tilstand og med forenede kræfter jage nogle af spillets største monstre. Det er næsten umuligt at få ramme på disse skabninger på egen hånd, hvilket er en af grundene til, at spillet opfordrer dig til at slå dig sammen med tre af dine venner og kombinere jeres færdigheder som et hold, når det handler om at jage disse præmietrofæer.

Monster Hunter Freedom Unite er proppet med hundredvis af gameplay-timer, tusindvis af våben, rustninger og power-ups. Det er en af de dybeste, mest udbytterige PSP-spiloplevelser, man kan ønske sig, takket være de rundhåndede mængder af indhold, der hældes ind i spillet af Capcom. Hvis du er på udkig efter en unik og fremragende udfordring, som du enten kan spille alene eller med tre af dine venner, ender din søgen ved Monster Hunter.

Få en smagsprøve på Monster Hunter nu ved at downloade demoen fra PlayStation Store.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag