The Mummy™: Tomb of the Dragon Emperor

PS2
Udgivelsesdato: 8 August 2008
Udvikler: Eurocom Entertainment

Oversigt

Kast dig ud i et actionmættet eventyr på tværs af Kina i spillet, der er baseret på den fremragende film.

I The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor skal du kontrollere den berømte eventyrer Rick O'Connell og hans søn, Alex, i deres jagt på at stoppe en magtfuld formskiftende mumie, som forsøger at omstyrte en gammel forbandelse.

Deres rejse tager dem gennem forbudte kinesiske grave, over Himalayabjergene og tværs igennem mange andre utrolige omgivelser, og på deres vej må de bekæmpe vagter, krigere og overnaturlige skabninger så som den trehovedede Gorgon og Terracotta krigerne.

  • Oplev intense kampe, der umærkeligt skifter mellem håndgemæng og våbenbaserede angreb
  • Lås op for skjulte rum og skatte ved at løse puzzles
  • Med autentiske ligheder med figurer fra filmen

Preview

Bekæmp ældgammel ondskab

I The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor er du oppe imod en forbandet kinesisk mumie og hele terrakottahæren.

I 1946, 13 år efter begivenhederne i The Mummy Returns, har eventyreren Rick O'Connell og hans kone trukket sig tilbage, mens deres søn, Alex, er fulgt i deres fodspor og blevet opdagelsesrejsende. Som ansat af en arkæologiprofessor opdager Alex Kinas første kejser Hans grav. Han var ifølge sagnet blevet forbandet af en heks i sin jagt på udødelighed.

Samtidig keder den ældre del af O'Connell-familien sig, efter de har trukket sig tilbage, og de accepterer derfor en anmodning fra den britiske regering om at transportere Shangri-Las øje tilbage til Kina. De løber imidlertid ind i en paramilitær gruppe, som bruger øjet til at ophæve forbandelsen over den tyranniske Han og vække ham til live igen, fordi de tror, at han er den eneste, der kan skabe orden i Kina. O'Connell-familien, som får følgeskab af den mystiske kvinde Lin, skal finde frem til Shangri-La og forsøge at gøre en ende på Hans hærgen.

På første niveau i The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor styrer du Alex, mens han finder Hans grav. Han overfaldes af horder af mystiske krigere og må kæmpe sig ud sammen med sin velgører, Roger Wilson, og tage Hans lig med til Shanghai.

Gameplayet består af en blanding af kamp, platformspil og opgaveløsning. Mens bølger af fjender angriber, kan spilleren anvende hurtige, hårde angreb og gribe fat og derved sammenstrikke kombinationer. Senere har fjenderne skydevåben, og både Alex og Rick har deres eget arsenal, bl.a. håndvåben, haglgeværer, maskingeværer og granater, som de kan svare igen med. Det er nemt at skifte mellem mand mod mand og våbenbaseret kamp, og det giver rasende kampe, især senere i spillet, hvor modstanderne kommer lige efter hinanden.

Platformsektionerne ligner dem i spil som Prince of Persia og Uncharted: Drake's Fortune. Du skal bl.a. springe over huller, hænge fra smalle afsatser og undgå fælder. Nogle af disse sektioner skal gennemføres indenfor en bestemt tidsgrænse, for at du kan nå igennem en dør, som er ved at lukke, eller nå at trykke på en bestemt kontakt.

Gåderne er særligt interessante og giver spilleren mulighed for at styre figurens hænder og betjene kontakter ved at bruge venstre og højre styrepind. Det er et intuitivt kontrolsystem, og det giver nogle svære udfordringer senere i spillet, hvor der er adskillige håndtag og kontakter, som alle kan gå i forskellige retninger.

Det hele bliver bundet sammen af en actionmættet historie, som fortælles gennem cutscener med skuespillerstemmer fra filmen. Spillets niveaudesign er også værd at nævne: Det rummer glemte gravkamre, Shanghais gader og snedækkede bjergtoppe i Himalaya.

The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor er et spil med masser af action i samme ånd som filmen, som det har sit navn fra. Spillets varierede kampsystem og originale tilgang til gåder er særligt imponerende og de varierede miljøer og det gennemtænkte plot sikrer, at det er et spil, du vil spille helt til ende.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag