Yakuza 2™

PS2
Udgivelsesdato: 19 September 2008
Udgiver: Sega

Oversigt

I Yakuza er frygt ikke en mulighed.

Yakuza 2 kaster dig ud i en voldelig japansk underverden, hvor ære og respekt styrer.

Endnu engang skal du kontrollere Kazuma Kiryu, når han udforsker Tokyo og Osaka, mens han forsøger at forebygge en storstilet krig mellem rivaliserende bander, politiet og den koreanske mafia. Spillet beskriver en farverig og levende verden, som du frit kan udforske, såvel som den brutale, intense kamp, der gjorde det originale Yakuza-spil til en succes.

Forbered dig på et grovkornet portræt af Tokyos mørke sider og en gribende historie om ære og forræderi.

  • Indeholder fantastiske filmiske billeder og de originale japanske stemmer med undertitler
  • Udforsk Tokyos natteliv, der er fanget i denne fantastiske realisme
  • Nedlæg dine rivaler med ondskabsfulde kombinationsangreb og kontekst-afhængige afslutninger

Preview

Ingen plads til frygt

Yakuza 2 giver et elegant og kompromisløst glimt af den japanske underverden.

Selvom Yakuzaen har været med i flere spil før Segas PlayStation 2-titel Yakuza, f.eks. Grand Theft Auto-serien, er der kun få spil, der er dykket ned i historien og kulturen bag Japans mest frygtede mafia.

Yakuza 2, som fås til PlayStation 2, fortæller videre på historien fra det tidligere spil, der fik stor ros for sin autenticitet og modne historiefortælling. Tojo-klanen er ved at falde fra hinanden og er på kanten af en krig med den Osaka-baserede bande Omi-rengo. Som en sidste udvej henvender Tojo sig til sin tidligere formand Kazuma Kiryu for at få hjælp. Dermed forstyrres det fredelige liv, han har sammen med Haruka, den unge pige, som han reddede i det første spil. Spilleren overtager rollen som Kiryu, da han drager af sted til Osaka for at finde en fredelig måde at undgå en total krig.

Ligesom forgængeren er Yakuza 2 et modent spil, både når det gælder indhold og historiefortælling. Det er meget voldeligt og bestemt ikke for børn eller svage sjæle - præcis som man kan forvente det af en barsk beskrivelse af bandekrig. Historien rykker frem med en mere metodisk hastighed end mange actiontitler, og dialogen er noget af det mest velskrevne og medrivende, der er hørt i et PlayStation-spil. Det er meget troværdigt, og det står klart, at udviklerne har researchet grundigt - den europæiske version af spillet har endda undertekster i stedet for synkroniseret tale for at bevare autenticiteten.

Gameplayet lægger yderligere til denne fokusering på historiefortælling takket være en blanding af kampscener og udforskning, der er godt afbalanceret. Gaderne i Tokyo og Osaka er flot genskabt med en opmærksomhed på detaljen, der ikke tidligere er set magen på PlayStation 2. Forbipasserende går ind og ud af butikker og klubber, så natten virker levende, og til tider er der også sidemissioner, hvor du f.eks. bliver bedt om at beskytte en af dem mod en lokal bølle eller, i et tilfælde, vinde en præmie til en persons kæreste i et arkadespil.

Butikker, barer, arkader og pachinko-haller findes på de mere travle gader og giver dig mulighed for at bruge nogle af dine yen. Du kan købe objekter, der øger dit helbred under kampe, eller få et par drinks for at styrke din selvtillid. Bestemte bygninger indeholder minispil, f.eks. arkadespil, pachinko-maskiner og endda en driving range, som fungerer som en distraktion og en mulighed for at vinde unikke præmier.

Når det er tid til kamp, er der et stort udvalg af angreb og kombinationer, du kan bruge. Du kan slippe en kombination af hurtige slag løs, og hvis din timing er rigtig, kan du slutte af med et hårdt slag. Du kan også gribe fat i dine modstandere og banke løs på dem, og hvis din vredemåler står højt nok, kan du bruge omgivelserne til at lave en grum afsluttende manøvre. Genstande, der ligger rundt omkring, f.eks. trafikkegler og ølflasker, kan også samles op og bruges til at fremkalde smerte.

Yakuza 2 er bestemt kun for voksne, og spillets største succes er den måde, hvorpå det appellerer til sit voksne publikum ved at levere en moden, fantastisk skrevet historie, fuld af stil og spænding og rundet af med en utrolig produktion. Der er lavet masser af spil, der er baseret på bandelivet, og der er få, der kan prale af den dybde i forarbejdet og opmærksomhed på detaljen, som ses i Yakuza 2.

Det er umiskendeligt japansk og et af de mest medrivende actioneventyr på PlayStation 2.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag