Stuntman

PS2
Udgivelsesdato: 6 September 2002
Udvikler: Reflections
Udgiver: Infogrames Entertainment

Oversigt

...

Kør op på fortovene, drøn ind i fortovscafeer eller få bilen til at slå kolbøtter hen over en kløft... og få penge for det. Nemlig, for nu er det tid til at pakke færdselsloven væk og køre lige nøjagtigt så uforsvarligt som instruktøren befaler, for du er ved filmen og det er dig der er Stuntman. Til at begynde med er du kun en simpel nybegynder, der medvirker i den type film der inden for en uge fås på video, men hvis du formår at opbygge et renommé som vovehals foran kameraet og i Stuntarenaen, vil du snart få mulighed for at deltage i nogle af de helt store filmprojekter, hvor du får lov til at sætte livet på spil, så filmstjernerne kan se godt ud.

Nu skal du ikke bekymre dig mere end højst nødvendigt, for der vil ikke blive sat ild til dig, og du vil heller ikke blive sparket ind gennem et vindue eller kastet ud fra Empire State Building og ned i et glas vand. I Stuntman specialiserer du dig i køretøjer (som der måske er sat ild til, måske buldrer ind gennem et vindue eller måske styrter ud fra et højhus). Inderst inde er Stuntman et tredjepersons bilspil med en fornem stamtavle, da spillet er udviklet af de samme personer som stod bag Driver-serien. Spillet er opdelt i 6 'film', som afspejler din fremgang fra lavbudgetsfilmene til dem der for alvor får kasseapparaterne til at ringe. Du starter med gangsterkomedien Toothless in Wapping fra 1970, og hvis du er god nok, går du videre til film, der har ladet sig inspirere af The Dukes Of Hazzard og Indiana Jones, indtil du til sidst får lov til at medvirke i stuntfilmen over alle, nemlig den Bond-lignende Simon Crowne-film. De forskellige film består af et antal scener, som hver omfatter en række stuntnumre - her kan der f.eks. være tale om at lade bilen køre for fuld fart ind i nogle kasser, foretage håndbremsevendinger eller køre op over en rampe og ud i vandet. Fuldfør hver scene hurtigst muligt og efter instruktørens smag, og du vil gøre fremskridt. Hvis din bilkontrol er i orden, vil filmen blive produceret og du får selvfølgelig den tilfredsstillelse at se alle dine imponerende stuntnumre i fuld længde i form af en filmtrailer. Og så er det ellers bare om at komme videre til den næste film - eller er det?

Til tider vil du være nødt til at skabe dig et navn ved at imponere publikum i den Evel Kneviel-inspirerede Stuntarena. Her vil du f.eks. komme ud for udfordringer som at flyve hen over 10 biler i en monster truck eller gennem 3 antændte ringe i en sportsvogn. Hvis du klarer den, vinder du ikke kun publikums gunst, men også din næste filmkontrakt. Stuntarenaen kan også bruges som en enkeltstående træningsbane, hvor du kan indøve egne stuntnumre og prøve at tage livet af dig selv, før du gør det foran kameraet. Ekstra ramper, forhindringer og lignende 'legetøj' frigives, når du fuldfører stuntnumre i arenaen eller i spillets Story Mode.

Stuntman har alt hvad dine yndlingsfilm har - forfølgelsesløb, eksplosioner, dødsensfarlige ramper, humor og utildækket nøgenhed. Hvis du nogen sinde har drømt om at gentage de berømte kolbøttevendinger fra Manden med den gyldne pistol eller lade din bil flyve hen over 30 biler som en hyldest til Eddie Kidd, så er Stuntman lige noget for dig. Og så må vi hellere lige gøre opmærksom på, at det men nøgenheden var en joke.

 

  • 27 køretøjer som du kan smadre mod husmure, sætte ild til og eksplodere, heriblandt sportsvogne, tankvogne, snescootere og monster trucks

  • 6 udfordrende film sat i eksotiske omgivelser fra London til Bangkok

  • Se dig selv i aktion i de virkelighedstro filmtrailere fra hver enkelt film

  • Finpuds dine færdigheder i den brugerdefinerbare Stuntarena

  • Specielle DVD-egenskaber, herunder The Making of Stuntman og optagelser med rigtige stuntmen i aktion


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag