Ace Combat: Distant Thunder

PS2
Udgivelsesdato: 6 Februar 2002
Udvikler: Namco
Udgiver: SCEE

Oversigt

Indtag skyerne og genskab freden i det krigshærgede Erusia.

I en fiktiv verden, der minder meget om vor egen, er der udbrudt uro i Erusia, en lille ø i Eugea-kontinentet. Landets størrelse til trods har Erusias militær indtaget hovedstaden i et neutralt naboland og faet kontrol over "Stonehenge", en elektromagnetisk kanon, der kan bruges som et altødelæggende luftværnsvaben.

En international koalition ved navn ISAF (Independent States Allied Force) oprettes i et forsøg pa at bekæmpe truslen. Du spiller rollen som den nyeste rekrut - en ung pilot, der søger at hævne sig pa den pilot, der ødelagde hans hjem og dræbte hans forældre.

Denne fjerde episode i den populære luftkampsserie gør brug af PS2's styrke til at kombinere hurtigt gameplay i arkadestil med flot grafik, hvis realisme fuldt ud lever op til de bedste flysimulatorer. Der er over 20 forskellige flytyper, som alle er nøjagtigt modellerede over deres virkelige modstykker og fyldt med den seneste vabenteknologi. Deltag i nervepirrende kampe mod intelligente modstandere, ødelæg antiluftskyts og stands atommissiler pa vej til malet!

Spillet indeholder ogsa en spændende mulighed for to spillere i split-screen, hvor man kan konkurrere om herredømmet i luften i en række angreb og intense nærkampe.

Ace Combat: Distant Thunder vil appellere til fans af arkadeaction savel som til flysimuleringsentusiaster, og spillets ekstremt høje actionniveau vil fa dit hjerte til at galopere og adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen!

Preview

Ace Combat: The Belkan War

Kontroller alle de nødvendige ting, inden afgang, og gør dig klar til at lette. Dette er en flyvetur, du ikke bør gå glip af.

Lås dit sigte fast på målet, og giv efterbrænderen fuld kraft, når du giver den som pilot i Ustios luftvåben, regionens sidste forsvar mod piloterne fra angrebsmagten Belkan. Indtag luftrummet for at afskære vejen for bombeflyene fra Belkan. Ustios skæbne ligger i dine hænder. Befolkningens fremtid hviler på dine skuldre.

Ace Combat: The Belkan War er det nyeste PlayStation 2-udspil i den populære Ace Combat-serie. Aldrig før har dine evner som pilot og resultatet af dine kampe betydet så meget for, om din mission lykkes og for historien.

Funktionerne i Ace Combat: The Belkan War er blevet forbedret i forhold forgængeren i serien, Ace Combat: Distant Thunder, og evnen til at påvirke historien og andre figurer via dit individuelle gameplay er det mest spændende.

De beslutninger, du tager under en mission, afgør din "pilottype". Din type kan være lige fra nådesløs lejemorder, pragmatisk soldat til nobel ridder. Det er en spændende proces at nå frem til, hvilken type pilot du er, men du skal bare passe på med at være for kæphøj over for dine støttepiloter, da de hurtigt kan miste respekten for dig. Det emotionelle feedback-system betyder at kamphandlinger og svar over radioen påvirker, hvordan de andre figurer reagerer.

På den måde bliver Ace Combat: The Belkan War mere end bare et arkadespil, og et fleksibelt gameplay resulterer i mere end bare simulation, hvor du er helt inde i historien og er med efterhånden som plottet udvikler sig. Dette illustreres meget godt, når man efter missionens afslutning ser scener med piloter fra fjendtlige eskadroner, som du har kæmpet mod. Piloterne bliver interviewet flere år efter krigens afslutning, og deres minder varierer i forhold til, hvordan du reagerede i kamp.

Du kan spille historien igennem flere gange, da din "pilottype" påvirker missionerne, og du kan dermed opleve alternative missioner ved at variere den måde, du spiller på.

Ace Combat har rødder i luftbårne kampe, og den måde, hvorpå de nye funktioner giver dig indflydelse på historien, og forbedret A.I. hos fjenderne gør oplevelsen mere intens og overraskende. Nogle fjender vil slå sig sammen, andre vil kæmpe mand mod mand, og der vil altid være rivaliserende piloter, der forstyrrer din koncentration.

Hvis du selv skal have tid til at fokusere på missionen kræver det god koordination af dine støttepiloter, og med nye kommandoer til støttepiloterne kan du foretage dødbringende angreb.

Billedsiden er også blevet bedre, og spillet indeholder en lang række moderne kampfly, herunder mere end 30 fuldt licenserede fly. Der er 18 missioner, hvor du skal bekæmpe fjenden og sikre Ustios fremtid. Derudover er der en spilmode for to spillere, hvor du kan kæmpe mod en ven i split-screen-kampe med 10 forskellige stadier.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag