Primal

PS2
Primal packshot en
Udgivelsesdato: 9 April 2003
Udvikler: SCEE
Udgiver: SCEE

Oversigt

Genskab balancen mellem orden og kaos i dette fantastiske gotiske fantasy og science fiction eventyr.

Primal blander lige dele fantasi, science fiction og skrækindjagende elementer; tilsætter nogle dæmoner og placerer en krigerisk kvindelig figur ved navn Jen i historiens midte. Udviklerne til den anerkendte MediEvil-serie har hermed udgivet deres første titel til PlayStation 2. Action-eventyret, som udspilles i tredjeperson, finder sted i et parallelt univers, hvor balancen mellem kaos og orden er blevet forstyrret. Jen er personen udvalgt til at genskabe harmonien, men det er ikke nemt at være universets redningsmand. Kampe mod dæmoner, vanskelige forhindringer og svære gåder er bare nogle af de prøvelser Jen bliver udsat for på sin rejse. Åh ja, og så er der lige et lille problem med at redde hendes kidnappede kæreste, Lewis. Som et kryds mellem en fremtidsagtig rocktøs og Buffy, er Jen en af de mest enestående figurer nogen sinde vist på PlayStation og tilføjer hermed en ordentlig omgang status til fantasi- og eventyrgenren.

Jen's historie begynder i den virkelige verden, hvor hun og Lewis, efter en rockkoncert, bliver angrebet af en kappeklædt figur, som kidnapper Lewis og efterlader Jen i en koma. Mens Jen ligger bevidstløs bliver hendes sjæl ført bort til en anden sfære - den astrale verden Oblivion. Her møder hun Scree, en diminutiv gargoil, hvis underlegne fysiske proportioner forråder hans mægtige kræfter. Selvom han engang var en stærk kriger, er Scree nu en udødelig sjæl forvandlet til en gargoil af Kaos. Scree bliver hurtigt Jen's mentor, og efterhånden som Jen begynder at forstå den komplekse sammenhæng, indser hun, at hvis Lewis skal reddes, må hun krydse Oblivions fire dæmonverdener. Den almindelige pige, som før tilbragte tiden med kærester og rockkoncerter, bærer nu hele verden som sin byrde og har skyggen af Kaos lige i hælene.

Kort sagt, Primal er et eventyrspil, og selvom det er umuligt at sammenligne med andre spil i den genre, kan man sige at titlen er på niveau med Final Fantasy. På sin rejse gennem de fire enorme verdener møder Jen en række forskellige dæmonracer, hver med enestående egenskaber, kulturer og samfund. Efterhånden som historiens gang finder sted, lærer du mere om hovedfigurerne og deres motiver for at kæmpe imod Kaos. Men det er Jen som virkelig sætter gang i fantasien i spillet, ikke mindst da hun opdager at hun har evnen til at skifte mellem dæmon- og menneskeskikkelse, hvilket gør hende til en sand krigsmaskine. Scree har både mental og fysisk smidighed, hvilket er en god hjælp til at løse gåder og overkomme en lang række forskellige omgivelser i løbet af spillet.

Primals uforudsigelige handling komplimenteres af smukt udførte omgivelser og figurer, og grafikken gengiver alt, lige fra vandets realistiske reflekser til energistråler. Vidunderligt at se på, og med en fascinerende handling er Primal en uforglemmelig titel med tilpas originalitet og troværdighed til at holde dig beskæftiget langt ind i de sene nattetimer.

  • Næste generations action-eventyr med sofistikerede figurer og spændende handling


  • Enorme niveauer - fire dæmonverdener


  • Dramatisk kampsystem indeholdende en række forskellige kampstile


  • Krigerisk og cool kvindelig hovedperson som giver dæmonerne en ordentlig gang klø!



Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag