Indiana Jones and the Emperor's Tomb

PS2
Udgivelsesdato: 27 August 2003
Udvikler: LucasArts
Udgiver: Activision

Oversigt

LucasArts og The Collective præsenterer en ny slags gravrøver på PS2

Vidste du, at Lara Croft begyndte livet som mand? 'Skandaløst!', kan vi høre dig råbe! Det behøves altså ikke - vi mener bare, at i den oprindelige version af det nu utroligt berømte Tomb Raider var det en mand, og han var baseret på Harrison Fords mest eventyrlystne rolle, Indiana Jones. Det siger sig selv, at det digitale kønsskifte lader til at have haft den ønskede virkning - Lara blev utroligt populær og er det stadig i dag, mens Indy indtil nu kun har kunnet sole sig i fordums storhed reflekteret fra det hvide lærred. Men det er der blevet lavet om på, takket være Jones' opdukken i hans seneste eventyr, Indiana Jones and the Emperor's Tomb, som du naturligvis kan spille på PlayStation 2.

Som altid drøner Indiana kloden rundt i et forsøg på at samle de tre, spredte dele af Dragon Seal (drageseglet), nøglen, der skal bruges til at låse op for krypten med Kinas første kejser, der også er hjem for Heart of the Dragon (dragens hjerte), som er en sort perle, der har magt til at forme menneskets sind, som han skal finde før en ond undergrundskoalition finder den og kan bruge den til deres forbryderiske formål (og ... træk vejret). Det er noget af en handling, og det minder lidt om nogle af Laras egne eventyr. I samme stil er The Emperor's Tomb et action-spil spillet i tredjepersonsperspektiv, og du får mulighed for at udforske de vilde og vidunderlige miljøer i form af et tjekkisk slot fra det 15. århundrede, en kinesisk fæstning på en bjergtop og et spændende palads under vandet i Istanbul. Disse eksotiske kulisser er smukt lavet takket være Collectives egen 3D-motor. Spillet foregår for cirka 70 år siden og består af 10 enorme niveauer, hvor du kan kaste dig ud i mand mod mand-nærkamp, skyde skarpt med din pistol eller piske din ... pisk frem. Desuden kan improviserede våben såsom skovle, stole og bordben anvendes, hvis du pludselig ikke har mere ammunition. Spillet kan også prale med en (forudsigeligt) biografagtig stemning med actionsekvenser, der foregår på gondoler og rickshaws i bevægelse.

Hvis du er fan af Tomb Raider-serien, er der en god chance for, at du vil kunne lide Indiana Jones and the Emperor's Tomb. Hvis du også er Indy-fanatiker, når det kommer til filmene, er det absolut værd at kigge på. Kort sagt: det er en historiedrevet blanding af kamp og puzzle-løsning. Nemlig.

 

  • Afprøv de ti store niveauer, der foregår i en række internationale kulisser


  • Action-eventyr i tredjeperson med kampe, udforskning og puzzle-løsning


  • Du styrer den oprindelige action-arkæolog i et helt nyt eventyr


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag