The Lord Of The Rings: The Two Towers

PS2
The Lord of The Rings The Two Towers packshot en
Udgivelsesdato: 6 November 2002
Udvikler: Stormfront Studios
Udgiver: Electronic Arts

Oversigt

...

Som man kan regne ud, ud fra titlen, er der en direkte forbindelse til Peter Jacksons kommende film De to tårne, men det er ikke det hele. Langt fra. EA har også medtaget lige så meget action fra storfilmen fra 2001, Eventyret om ringen. Det kan man kalde gavmildhed? Som en slags Golden Axe til en ny generation er The Two Towers et hack 'n' slash-epos i tredjeperson, hvor du konfronterer orkfjender som en af broderskabets tre helte: Aragorn, Legolas eller Gimli. Før din helt kronologisk gennem centrale kampscener fra de to film i et forsøg på at beskytte Frodo og Den Ene Ring mod Sauron og hans håndlangere, samtidig med at du forsøger at hytte dit eget skind. Autentisk genskabt filmaction og en horde af statister venter dig.

Spillet indeholder 12 niveauer (plus fire 'hemmelige' niveauer, der kan åbnes) med Midgårdsravage, herunder et møde med en huletrold i Balins klaustrofobiske grav og deltagelse i forsvaret af fæstningsværkerne i Helms Kløft mod tusindvis af uregerlige orker og Uruk-Hai. Heldigvis har du nogle kneb (og skarpe våben) i ærmet og ved at bruge kombinationer af fire enkle nærkampsangreb og et missilangreb, burde du kunne klare de fleste strabadser. Hver af de tre krigere har deres særlige styrker: Gimli excellerer med sin økse i nærkamp, men er langsom, mens Legolas er bedst med buen, men svagere, når modstanderen er tæt på. Aragorn er et godt universalvalg, eftersom han kan lidt af det hele uden dog at mestre noget af det. Som i alle gode kampspil kan du købe flere altødelæggende kombinationer og færdigheder, efterhånden som du arbejder dig frem i spillet.

Og tro os, når vi siger, at du vil få lyst til at arbejde dig frem, for ud over at være en gameplayfest er The Two Towers også en sand banket for øjnene. Flotte miljøer, der synes at have sprunget fra det hvide lærred ind på din PS2 danner den episke baggrund for dine kampe. I bålets skær på toppen af Vindhøj søger Aragorn ly bag ældgamle søjler og smuldrende statuer for at forsvare Frodo mod ringånderne, og i den dystre Fangorn-skov ses glimt af skyggeagtige skikkelser mellem træerne, mens du forsigtigt bevæger dig dybere ind i mørket. Hvis det ikke var for sværdlegen, ville du sikkert gøre holdt og beundre omgivelsernes skønhed.

Som et officielt licenseret produkt har EA fået stjernerne, der spiller figurerne i broderskabet, til at lægge stemmer til deres modstykker på skærmen. De liflige toner fra Viggo Mortensen, Orlando Bloom, John Rhys-Davies, Sir Ian McKellen og Elijah Wood vil snart strømme fra din PS2 både i selve spillet og i en række med vidunderlige klip fra filmene. Lige som du troede, det ikke kunne blive bedre, får du adgang til interviews med stjernerne og spillets udviklere, film med kig bag kulisserne og produktionsstillbilleder, der er som taget fra et dyrt dvd-bokssæt.

For at bruge Gollums ord er The Two Towers dyrebar. LotR-filmfanatikere vil være mindre end fuldendte, hvis dette spil ikke står i deres reol, idet de vil gå glip af autentiske spilniveauer, stemmer og eksklusivt bonusmateriale. Spilfans, der tørster efter smukt bearbejdet håndgemæng i Dynasty Warriors-stil, der er nemt at gå til, men svært at mestre, bør helt sikkert sætte kurs mod The Two Towers.

 

  • 12 fantastiske niveauer, der er taget fra Eventyret om ringen og De to tårne, plus fire hemmelige niveauer, du kan få adgang til undervejs
  • De visuelle effekter, musikken og stemmerne er tro mod Peter Jacksons film
  • Tre spilbare figurer - Aragorn, Legolas og Gimli - plus gæsteoptræden af Kong Isildur og en hemmelig figur
  • Opbyg din figurs færdigheder ved at optjene og bruge opgraderingspoint
  • Stemmeindtaling af stjernerne i filmen


 


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag