Enter the Matrix

PS2
Udgivelsesdato: 15 Maj 2003
Udvikler: Shiny Entertainment
Udgiver: Infogrames Entertainment

Oversigt

Den revolutionerende filmserie har nu fået sit eget banebrydende spil, der går i perfekt samspil med filmen. Er du klar til at tage den røde pille?

Enter the Matrix udkom på samme tid som filmen The Matrix Reloaded og udspiller sig inden for samme tidsramme. Du kan vælge at spille som Morpheus' kvindelige sidestykke Niobe eller den åndelige kampsportsmester Ghost og skal forhindre, at maskinerne udsletter de få "virkelige" mennesker, der er tilbage på den hærgede jordklode. I løbet af spillet får du naturligvis adgang til tusindvis af autentiske, instruerede kampteknikker og selvfølgelig våben... mange våben. Du får action i et sindssygt tempo og skal styre fartøjet Logos gennem Vagternes svært bevogtede tunneler i jordens indre. Har du lyst til at finde ud af, hvor langt ned du kan komme?

I modsætning til andre filmbaserede spil har Enter the Matrix fået kreative input fra filmens hovedpersoner, både foran og bag kameraet. Jada Pinkett-Smith og Anthony Wong, der spiller Niobe og Ghost, påtog sig deres roller fra filmen og deltog i indspilningen af den 1 time lange special og i alle actionscener til spillet. Ved hjælp af revolutionerende body capturing-teknikker er de to skuespillere blevet genskabt ned til mindste detalje. Og selvom du ikke får lov til at spille som dem, møder du både Neo (Keanu Reeves), Trinity (Carrie-Anne Moss) og Morpheus (Laurence Fishburne) i løbet af spillet, der springer ind og ud af handlingen fra The Matrix Reloaded.

Bag kulissen skrev Wachowski-brødrene en hel parallel historie til den anden film i trilogien og bidrog med input til spillets udvikling både med hensyn til det visuelle og gameplayet. Kampkoreografen Yuen-Wo Ping førte tilsyn med optagelserne af tusindvis af kampbevægelser. Og kulissefolkene satte deres præg på spillets kulisser.

Det meste af tiden går med at udrydde agenter (og mystiske vampyragtige fjender) i den del af spillet, der består af hæsblæsende actionscener til fods. Her bruger du dit "fokus" til at aktivere den velkendte "bullettime"-effekt, der sænker fjendens angreb til sneglefart. Du får dog også mulighed for at springe ind bag rattet i forskellige biler og deltage i medrivende bilscener, der minder om de utrolige biljagter i filmen Reloaded. Tilbage i den virkelige verden skal du hjælpe med at beskytte Zion, menneskenes sidste by, mod Vagternes mekaniske tentakler, styre Logos gennem kilometervis af nedlagte tunnelsystemer og sprænge druider i luften med dine kraftige våben.

Det er en kendsgerning, at Enter the Matrix ikke kun er et videospil med et filmunivers - det er en integreret del af det Matrix-multimedieunivers, som Wachowski-brødrene har forsøgt at skabe. Det er ikke kun spillet, der er smeltet sammen med Reloaded, filmen er også smeltet sammen med Enter the Matrix. Hvis du ikke har set filmen eller prøvet spillet, vil du aldrig forstå den fulde sammenhæng. Det er derfor glædeligt, at Enter the Matrix er en yderst spillevenlig og gennemarbejdet titel med en utrolig veludført produktion, der ikke kun er spillet til filmen, men i høj grad er spillet i filmen. Om det er det bedste filmbaserede spil til dato, må du selv afgøre...

 

  • Tusindvis af kampteknikker instrueret af Yuen-Wo Ping


  • Spil som to figurer, hver med forskellige evner og spilforløb


  • Over en time med live-optagelser, der er indspillet specielt til spillet


  • Hack ind i din konsol


  • Mød alle hovedpersonerne fra filmen - Neo, Trinity og Morpheus


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag