Return To Castle Wolfenstein

PS2
Udgivelsesdato: 6 Juni 2003
Udvikler: Raster
Udgiver: Activision

Oversigt

Gott im Himmel! iD's pc-klassiker og utroligt populære slagt-og-smadr-spil Wolfenstein går i strækmarch i en opdateret version til PS2

Efter at have pyntet på pc-versionen har Raster rettet opmærksomheden mod at bringe det Nazi-smadrende løbe-og-skyde-spil med den uhyggelige historie om genetiske eksperimenter og de obligatoriske horder af zombie-stormtropper, der udgør spillets kanonføde, til PS2. Dem, der har spillet den skelsættende originalversion til pc, er uden tvivl fortrolige med det "Hitler-elsker-det-okkulte"-baserede eventyr (der minder en del om Raiders of the Lost Arc) og behøver ingen introduktion til handlingen, men for dem, der gik glip af den første omgang, er der her lidt baggrundshistorie...

Du spiller Army Ranger B.J. Blazkowicz, og det er din opgave at afsløre Det Tredje Riges skumle og listige planer, torpedere Førerens planer om verdensdominans og dræbe masser af Hitlers håndlangere undervejs. I Return to Castle Wolfenstein, der foregår midt under Anden Verdenskrig, vover du dig ind i Nazityskland for at lave ravage på ægte amerikansk maner. Sammen med en anden agent, Agent One, begynder din rejse i Ægypten, hvor du leder efter beviser for Himmlers geneksperimenter. På denne mission kommer du i kamp med alt fra SS-vagter til afskyelige mutant X-væsner (resultatet af X-laboratoriets eksperimenter) og begiver dig ud på en episk mission i krigstidens Nazityskland.

Din opgave er altså at finde vej gennem nogle virkelig udfordrende baner og eliminere de nazifjender, du møder med en kombination af list og rendyrkede kamphandlinger. Efterhånden som du kommer længere frem i handlingen og virkelig begynder at give Hitlers horder røvfuld, får du samlet tilstrækkelig med ildkraft til stort set at vinde krigen på egen hånd. Du begynder med en pistol og fortsætter med seriøse våben som et maskingevær, en riffel med natkikkert, et elvåben (Tesla gun) og endda en flammekaster.

Der er mange forskellige niveauer, der skal gennemføres, og efterhånden som du udrydder fjenden, afdækker du gradvist det fulde omfang af Himmlers djævelske planer. Og apropos niveauerne, så er spillets miljøer virkelig omfattende. De er grafisk overvældende, og synet af smukt gennemførte borge og utrolig detaljerede miljøer får en til at måbe.

Spillet indeholder det bedste fra FPS-genren, og det store antal snigemissioner gør Return to Castle Wolfenstein: Operation Resurrection til en velkommen opdatering af det klassiske, originale Wolfenstein, der for år tilbage introducerede spillerne for 3d-skydespil. Det er et episk eventyr med en fængslende handling fra starten. Gameplayet og grafikken er perfekt, og selvfølgelig skal du dræbe en masse nazister. Perfekt, ikke?

 

  • Saml et enormt arsenal af våben, bl.a. et maskingevær, elvåben (Tesla) og en flammekaster


  • Forpur Førerens usle planer om at opnå verdensherredømmet med en kombination af løbe- og skydeaction samt taktisk snilde


  • Eliminér de mange sindssyge og frygtindgydende skurke


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag