IndyCar Series

PS2
Udgivelsesdato: 18 Juni 2003
Udvikler: Codemasters
Udgiver: Codemasters

Oversigt

Brandvarm nyhed på banen - Codemasters løfter sløret for deres seneste mesterværk af et racerspil IndyCar Series

Indianapolis 500 er den ultimative begivenhed for alle motorsportfans og det absolutte højdepunkt inden for racerløb (som de skriver på deres hjemmeside). Hvert år sætter Indy-eliten hinanden stævne i ét af verdens mest prestigefyldte løb og spiller med hestekræfterne for at nå først over målstregen. Du kan nu selv få del i denne ego-fikserede, dækafbrændende action - takket være den bilgale flok hos Codemasters.

IndyCar Series sætter nye standarder for realisme og detaljer og hører til blandt de mest hjernevridende sims, vi har set i lang tid. Spillets action er utrolig overbevisende, idet de suveræne udviklere fra Brain in a Jar, har integreret et revolutionerende kører-KI-system, som gør modstanderne smartere end nogensinde. Men det er ikke kun modstanderne, der har fået en ansigtsløftning. Bilerne er lavet, så de reagerer på nøjagtig samme måde som under virkelige forhold, og dette giver en imponerende realistisk og intuitiv køreoplevelse. De særlige "open-wheel"-racere er realistiske, og kollisioner i høj hastighed slynger dig omgående op i luften og ud af løbet.

Der er også gode nyheder til alle hjemmemekanikere. De avancerede niveauer gør det muligt at tilpasse din elskede racer efter ønske, og du kan dermed opnå fuld kontrol over bilens ydeevne. Og med Player Profile kan du sammensætte dit eget hold og sætte dit præg på alle detaljer, helt ned til bilens design. Ud over standardmoden Quick Play, der giver adgang til alle hold fra starten, byder spillet også på Indy 500, der sender dig lige ind i orkanens øje, hvor du skal gennemføre en række kvalifikationsniveauer i kampen om at komme på podiet.

Grafisk har IndyCar Series indtaget førerpositionen og ligger flere længder foran andre racer-sims, så hvis du er vild med realistiske kørespil, er dette spil virkeligt et værdigt supplement til samlingen. Lyseffekterne, landskaberne og tilskuerne er virkelig flot gengivet, og bilerne er noget af det mest nøjagtige maskineri, vi har set siden GT (Gran Turismo). Intensiteten under selve løbet er gengivet helt perfekt, og bilernes køreegenskaber ved 320 km/t er også utrolig overbevisende. IndyCar Series er suveræn til folk med benzin i blodet, men er også en godbid for nybegyndere...

 

  • Vælg mellem mere end 27 racerbiler, 14 officielle baner og 15 løb


  • Masterclass-mode, hvor Eddie Cheever, vinder af Indy 500, lærer dig alle manøvrerne


  • Spillerprofil giver dig mulighed for at sammensætte dit hold ned til mindste detalje


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag