Mafia

PS2
Udgivelsesdato: 28 Januar 2004
Udvikler: Illusion Softworks
Udgiver: Take 2 Interactive

Oversigt

Med Take 2s actionmættede mafiaspil træder PlayStation.com forventningsfuldt ind i den lurvede underverden i 30'ernes Amerika...

Du er nu en del af Familien. Bliv optaget i mafiaen som menigt medlem, udfør jobs for at vinde respekt og belønning, og stig i hierakiet indtil du selv bliver boss. Byen, Lost Heaven, er pga. en gangsterkrig blevet delt i to, og de rivaliserende familier, Salieris og Morellos, kæmper om kontrollen. Du starter med at arbejde som en simpel taxichauffør for Salieris-familien for derefter at blive involveret i diverse lyssky forretninger. Du skal bl.a. køre flugtbil, give dig ud for at være en racerkører og udføre lejemord for Familien.

Historien udfolder sig over 20 missioner med en række ekstra opgaver som bl.a. indbefatter biljagter, lejemord og skuddueller. Udfører du jobbet godt, vinder du Familiens respekt og forhøjer din status i mafia-verdenen.

På samme måde som i Grand Theft Auto udforsker du byen ved enten at gå eller køre rundt, lede efter missioner og undervejs undgå politi og rivaliserende bander. Som i GTA: Vice City er arkitekturen og atmosfæren i spillets omgivelser blevet genskabt utrolig flot, som f.eks Lost Havens faldefærdige hoteller, de skumle og snuskede skibsværfter samt de røgfyldte barer, der er fulde af frygtindgydende mafiosi.

Men du kommer ikke til at nyde udsigten længe, for det lader til at størstedelen af byens indbyggere er ude efter dig, og du må undvige kugleregnen hurtigere end du kan sige Cosa Nostra. Heldigvis er du udstyret med en tilfredsstillende stor samling af våben fra perioden med alt fra Tommy Guns til pumpguns, som du kan bruge, når du skal rydde gaderne for de lidt for irriterende strømere. Skydevåben, klassiske biler og en masse af mafiosi i bredskuldrede jakkesæt - hvad er der at brokke sig over?

 

  • Bliv optaget i mafiaen, gå ærinder for at vinde respekt og stig i hierarkiet til du selv bliver en frygtet mafia boss


  • Udfør mere end 20 missioner med en række underopgaver for at opnå ekstra belønning


  • Kør i næsten 60 forskellige køretøjer med realistisk udseende og køreegenskaber


  • Lær at håndtere Tommy Guns, Magnums, colts and pumpguns på din færd


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag