LEGO Island Xtreme Stunts

PS2
Udgivelsesdato: 5 December 2002
Udvikler: Silicon Dreams
Udgiver: Electronic Arts

Oversigt

Ekstremsportens verden når til Lego Island med EA's seneste, stuntastiske udgivelse, der kommer lige i hælene på deres forrige racingspil...

Den diminutive Lego-helt og stuntkører Pepper Roni (!) går forrest i dette ekstremsportseventyr fra EA. Da et stort produktionsselskab kommer til øen på udkig efter folk til at udføre hårrejsende stunts i deres kommende actionfilm, er Pepper Roni en sikker kandidat til en af rollerne... lige indtil hans evige fjende Brickster (!!) beslutter at dukke op og stikke en kæp i hjulet. Det er op til dig, der spiller som Roni at vise, hvad du kan og sætte en stopper for dit nemesis Bricksters udspekulerede skurkestreger en gang for alle.

Der er fem forskellige stuntspil, du kan køre, flyve, springe og skøjte igennem for at få testet dine ekstremsportsevner til det yderste. Brænd asfalten af, mens du drøner ud ad motorvejen og undviger de øvrige trafikanter i dit forsøg på at opspore Brickster; spring op på en motorcykel, og styr den sikkert rundt på en byggeplads; sus henover de høje bølger på jet-ski; svæv rundt i skyformationer på et skyboard; og bevæg dig fra udfordring til udfordring på Ronis skateboard. Der er ekstra sidemissioner og opgaver, der, hvis du løser dem, giver dig adgang til flere godbidder, såsom minispil, du kan spille i Arcade eller Versus-mode.

Med sine mere end 25 udfordringer og sidemissioner at udforske og en flot brugerdefinerbar mode, der giver dig mulighed for at skifte figur og miljø, indeholder Island Xtreme Sports alle de elementer, et stunt-racingspil i topklasse skal have.

 

  • Vælg blandt 14 forskellige fartøjer, som du kan køre, flyve og styre rundt, og som du kan bygge af ægte LEGO-klodser


  • En gigantisk skatepark midt på hovedøen giver dig mulighed for at lære at lave grabs, spins, fakies og grinds og i det hele taget udføre nogle fantastiske bevægelser


  • Over 25 udfordringer, du kan udforske og låse op for


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag