Breath of Fire: Dragon Quarter

PS2
Udgivelsesdato: 26 November 2003
Udvikler: DynaComware Corporation
Udgiver: Capcom

Oversigt

Capcoms legendariske RPG-serie kommer for første gang på PS2 med flot celluidskygget grafik og en hær af nyskabelser

Hardcore-rollespillere kender uden tvivl allerede Capcoms roste franchise, Breath of Fire, og med dette seneste spil synes serien at ville nå svimlende højder. Breath of Fire: Dragon Quarter kan prale med lækker celluidskygget grafik, mange tilføjelser og forbedringer af den velkendte Breath of Fire-opskrift.

Alle Breath of Fire-spil kan som Final Fantasy stå alene, hvilket er meget praktisk for nybegyndere. Den visuelt smarte handling er her koncentret om Ryu, en fyr med blåt hår, der kan udnytte kraften fra sin indre drage (hvilket lyder yderst bekvemt. Hvis min indre drage ved et tilfælde skulle læse disse linier, så kom bare nærmere. Jeg vil gerne chatte). Ryu er ranger i Deep Earth, et underjordisk område bygget af planetens indbyggere, efter at en økologisk katastrofe tvang dem ned under jordoverfladen. Da Ryus indre drage vækker en skrækindjagende kraft til live, bestemmer han sig for at gå på opdagelse i livets hemmeligheder på jordoverfladen. Han drager af sted sammen med Nina og Lin.

Gameplayet er væsentligt forbedret med PETS (Positive Encounter & Tactics System), som gør spillet langt mere strategisk. Det gør det muligt for dig at se fjender på lang afstand og beslutte, om du vil kæmpe eller stikke af. Du får også mulighed for at lave afledningsmanøvrer og sætte fælder. Der er også et nyt system af kombinationsangreb, der gør det muligt for dig at opbygge ødelæggende angreb, der involverer mange former for våbenhåndtering. Dertil kommer, at du kan overføre erfaringspoint og genstande, hver gang du begynder på et nyt spil, hvilket gør det let at spille Breath of Fire:Dragon Quarter igen og igen.

Et must for fans af den legendariske RPG-serie, men også en meget underholdende og enestående spiloplevelse for nybegyndere.

 

  • Den populære RPG-serie i splinternyt look med fantastisk tegneserie-grafik


  • Nyt PETS (Positive Encounter & Tactics System) gør spillet langt mere strategisk og taktisk


  • Nyt system af kombinationsangreb - ødelæggende angreb på dine fjender via en kombination af forskellige former for våbenhåndtering


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag