Ghosthunter

PS2
Udgivelsesdato: 3 December 2003
Udvikler: SCEE
Udgiver: SCEE

Oversigt

Der er spøgelser og anden uhygge, når SCEE's Studio Cambridge slipper dets overnaturlige, nye scare 'em up løs på intetanende dødelige.

Ghosthunters hovedperson er Lazarus Jones, en idealistisk, ung strømer. I hans første uge på jobbet falder Laz og hans partner Anna Steele over forsøgslaboratoriet tilhørende professor Peter Richmond, som i 1970'erne opdagede spøgelsers eksistens, mens han arbejdede på et hemmeligt forsøgscenter tilhørende det amerikanske militær. Efter at det ulykkelige par intetanende befrier hele professorens samling af spøgelser, bliver Lazarus clairvoyant, så han kan se overnaturlige enheder, mens hans partner Steele kidnappes af en ondsindet enhed. Lazarus, som i begyndelsen er skeptisk, påtager sig modvilligt rollen som Ghosthunter (spøgelsesjæger) og drager ud på et eventyr for at opspore Steele og bringe spøgelserne tilbage i professorens forvaring.

Professorens laboratorium (der ligger i en nedlagt skole, hvor der skete en række brutale, uopklarede mord nogle år tidligere) fungerer som et centrum, hvorfra der er adgang til andre områder. Miljøerne, der omfatter et forladt skib, en sump, et gammelt fængsel og en skrotplads, har nogenlunde samme omfang som dem i Primal, men de er en del mere klaustrofobiske i deres design. Lazarus' arsenal omfatter i begyndelsen traditionelle våben fra denne verden, der kan bruges til at undertrykke og svække spøgelser, så de kan indfanges. Men i takt med historien får han stærke, overnaturlige våben og dingenoter, herunder Ghost Lassoes (spøgelseslassoer), Capture Grenades (indfangningsgranater) og Spectral Goggles (spøgelsesbriller), som drives af de indfangne enheders sjæle. Såvel som at indfange spøgelser vil der være forskellige mål, der skal nås, og puzzles at løse, når Lazarus bevæger sig rundt i de trykkende miljøer.

Selvom dette måske lyder som et ret almindelig overlevelsesrædselsspil, afviger Ghosthunter ofte fra den velkendte Alone in the Dark/Resident Evil/Silent Hill-opskrift. Til at begynde med bruger spillet en forbedret version af Primals teknisk fantastiske 3D-motor (i modsætning til de mere traditionelle forudgengivne baggrunde), så der er ingen af frustrationerne forbundet med stationære kameravinkler. Enhver, der har prøvet at blive halshugget af en zombie, der er lige uden for skærmbilledet, ved, hvad vi taler om. Så frem for konstant at skyde uden for skærmen, kan du rotere kameraet, så meget du lyster, og der er en fuld visning i førsteperson inkluderet som standard. Derudover bringer et tastetryk Lazarus i en sigteposition, hvor han gør sit våben klart og bevæger sig omkring fjenden (frem for at rotere til venstre og højre), hvilket gør det nemmere at bevæge dig rundt, mens du sender kugler eller plasma ind i dine fjender.

Når vi nu taler om plasma, er vi nødt til at næve Ghosthunters pragtfulde special effects, der ser ud til at overgå alt, hvad vi hidtil har set på PS2. Studio Cambridge har allerede demonstreret dets talent for at bruge polygoner i Primal, men du kan forvente masser af fyrværkeri, der vil ledsage tilsynekomsten af dine overjordiske modstandere og deres efterfølgende hedenfart.

 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag