EverQuest Online Adventures

PS2
Udgivelsesdato: 29 Oktober 2003
Udvikler: Sony Online Entertainment
Udgiver: SCEE

Oversigt

Træd ind i en enorm fantasiverden med tusindvis af levende figurer

Hvis du nogensinde har læst en fantasyroman eller set en film med sværd og trolddom og har fået lyst til at krydse klinger med en ork-høvding eller kaste ildkugler efter en ond troldmand, så er EverQuest det perfekte spil for dig.

En kæmpestor online, virtuel verden med uhyrer, galninge og tusindvis af andre spillere, der udlever deres fantasytilværelse på nettet. Det lyder måske lidt som The Matrix... bare med drager. Hvis du vil se, hvor dybt hullet virkeligt er, skal du gribe til våben og drage ud i EverQuest Online Adventures' fantastiske verden.

EverQuest er det første MMORPG-spil (Massively Multiplayer Online Roleplaying Game) til PS2, hvilket rent faktisk betyder, at tusindvis af spillere kan spille i den samme verden på samme tid via nettet. Når du først har oprettet en konto og et abonnement, kan du gå i gang med at skabe din helt (du skal betale et månedligt gebyr for at holde spillet kørende). Du kan vælge mellem ni racer, bl.a. dværge, alfer og trolde, og 14 professioner (eller klasser), f.eks. kriger, troldmand, slyngel, skjald eller munk. Når alt dette er valgt, kan du tilpasse dine heltes udseende, så de bliver unikke i landet Norrath, og sidst men ikke mindst kan du give dem navne, der passer til deres personlighed. Men du skal nok regne med, at "Bilbo" og "Conan" er taget.

Når dine helte er skabt i Norraths verden, er det op til dig at styre dem. Du kan følge de missioner, som du får af de venligsindede NPC'er (computerstyrede Non-Player Characters), eller du kan drage ud i vildmarken for at udfordre de forskellige skabninger, uhyrer og monstre, der lever på kontinentet Tunaria. Du kan spille alene, men EverQuests fulde potentiale kommer først rigtigt til udtryk, når du rekrutterer andre eventyrer og danner en stærk alliance med forskellige deltagere for at være bedre rustet til de udfordringer, der venter. Og tro os - det er langt sjovere at hærge en ork-lejr, når du har dine venner med.

Som i det virkelige liv står Norrath ikke stille, bare fordi du standser din vandring - planeten roterer også uden dig. Og husk at stille vækkeuret, hvis dit team skal nedkæmpe en drage kl. 6, og du først tropper op kl. 7, kan det være for sent, og du må nøjes med at slukke den brændende dværg. Eller hvis du f.eks. holder auktion over et magisk skjold kl. 8, må de, der ikke møder til tiden, vende tomhændede hjem.

Da spillet kan spilles af tusindvis af spillere med egne mål og interesser, er spillerne i høj grad med til at præge handlingen i EverQuest. Det er heldigvis let at kommunikere med andre spillere, takket være spillets integrerede tastatur, understøttelse af USB-tastaturer og indbyggede lister over venner og mailfunktioner, der gør det muligt at holde kontakt til medspillerne gennem eventyret.

I EverQuest kan du vinde magt, rigdom og berømmelse - hvad du vælger at bruge disse egenskaber til afhænger af din gode eller onde natur. Den levende Norrath-verden venter dig. Hvordan du vil leve i denne eventyrlige verden, er helt op til dig.

 

  • Udforsk en enorm verden, der bebos af tusindvis af andre spillere


  • Vælg mellem 2 køn, 9 racer og 14 figurklasser


  • Chat, knyt venskaber, indgå alliancer, dan grupper og lav


  • Opnå heltestatus ved at fuldføre de utallige opgaver i Tunaria


  • Læg ud med at dræbe i 20 minutter, eller brug timer i Norrath på at dygtiggøre dig


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag