Tom Clancy's Splinter Cell

PS2
Udgivelsesdato: 26 Marts 2003
Udvikler: Ubisoft
Udgiver: Ubisoft

Oversigt

...

Mesteren af moderne spionage Tom Clancy henter NSA-agenten Sam Fishers hemmelige verden ud af skyggerne og ind på din PS2. Som en del af et tophemmeligt 'ikke-eksisterende' initiativ inden for NSA er du en enmandsenhed til indsamling af informationer, der er udviklet til at være lille, skarp og næsten usynlig. En 'Splinter Cell'. Ved hjælp af højteknologisk udstyr, avancerede snigteknikker og din dødelige militære uddannelse står du (som Sam) over for den ultimative udfordring, da en slyngelstat kaster sig ud i computerterrorisme mod USA. Find dem, observer dem, fjern dem.

Lige i hælene på spillene The Sum of All Fears og Ghost Recon giver Clancy os endnu en gang et taktisk skydespil i tredjeperson. Men lad dig ikke narre til at tro, at dette er endnu en holdbaseret, specialstyrke-klon. Denne gang er du alene, og snigen og omtanke erstatter holdtaktik og ildkraft. I et spil, der minder mere om MGS2 end Conflict Desert Storm, lister du din vej gennem 11 udfordrende missioner, lige fra at infiltrere CIA's hovedkvarter til at igangsætte en nedsmeltning på et kraftværk.

Som agent mod en sand hær af terrorister er du nødt til at udnytte nattens mørke og absolutte stilhed for at undgå, at du bliver opdaget. Den fantastiske grafik håndterer lyssætning på revolutionerende vis, og hvis du står stille og holder mund i et mørkt område, kan vagterne gå lige forbi dig. Brug mørket til din fordel ved at skyde lys og kameraer i stykker og skift til dine infrarøde briller eller varmesensitivt syn. Sidstnævnte gør det muligt for dig at se gennem døre og vægge og observere varmeomridset af personer, så du kan planlægge din indsættelse i lokalet.

Du kan få adgang til et enormt arsenal af våben og udstyr, der kan hjælpe dig igennem missionen uskadt og uden at blive opdaget. Våben med lyddæmpere, granater og ikke-dødelig ammunition betyder, at enhver modstander eller mulige vidner kan neutraliseres fra skyggerne. Fyld din bæltetaske med alt muligt lækkert spionudstyr, inklusiv et fiberoptikkamera til at snage under døre og ind i lokaler, en vibrationssensitiv dirk og et klæbekamera, som du kan kaste op på vægge for at kunne se rundt om hjørner.

Ud over al denne teknologi er du fysisk trænet til at kunne klare strabadserne ved antiterrorisme. Du kan klatre, suse på en glideline, gå armgang, snige dig langs vægge og endda hænge i en split mellem to vægge i Leon-stil for at sikre, at du forbliver 100% usynlig.

I en stealth 'em up-verden med MGS2, Tenchu og Hitman har en ny spiller meldt sig på banen. Sam Fisher tager alt, hvad der er godt i denne stealth-genre og tilføjer troværdige scenarier, fuldt ud interaktive miljøer og mere spænding end i to Hitchcock-film. Hvis den stille, skyggeagtige verden af international spionage kalder på dig, er Splinter Cell spillet, der kan svare på din kalden.

 

  • Et af de mest ivrigt afventede spil, uanset platform


  • Tekno-thriller-historie baseret på storsælgende forfatter Tom Clancys skyggeagtige verden


  • Instinktiv brug af skygger, dække og lyd


  • Brug akrobatik, dingenoter og våben til at udmanøvrere modstanderne med både hjernekraft og ildkraft


 


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag