Alias

PS2
Udgivelsesdato: 7 April 2004
Udvikler: Acclaim Entertainment
Udgiver: Acclaim Entertainment

Oversigt

Den velduftende Jennifer Garner stiller sin stemme til rådighed i spillet, der er baseret på den succesfulde amerikanske spionserie Alias

Efter at være blevet kult i USA og have modtaget et hav af priser, bliver Alias nu med et snuptag overført til PS2 i form af et stealth/action-spil med originale historier og manuskripter skrevet af seriens forfattere. Spillet handler om den modige teenager Sydney Bristows (Jennifer Garner) bedrifter. Hun er college-studerende om dagen og over-spion for CIA om natten. Alias er en slags kvindelig udgave af James Bond - bare med pænere skuespillere. Vi bør også lige nævne, at Sydney faktisk er dobbeltagent og arbejder inde i 'SD-6'-divisionen for at få ram på de slyngelagtige agenter, der er ansvarlige for mordet på hendes forlovede. Du er sikkert enig i at det lyder indviklet, men når først du kommer i gang, bliver det hele mere forståeligt. Tro os!

Du spiller den vrede bevismaterialesamlende agent Sydney og vil blive sat på missioner af forskellig karakter, hvor der er fokus på list snarere end kamp, og som desuden involverer udstyr og masser af forklædninger. Men frygt ikke, det ville ikke være Alias, hvis ikke der var mulighed for at sparke højt, føre sig frem som kampsportsekspert og meje modstanderne ned med diverse karate-tricks. Kæmp mand mod mand mod en række modstandere, ram udspekulerede CIA-agenter i hovedet med cirkelspark og brug hverdagsting som våben.

Spillet vil uundgåeligt blive sammenlignet med Splinter Cell og MGS, men Alias' mix af list og action har en unik kamerafunktion med 'splitscreen', der adskiller det fra den succesfulde genres øvrige spil. Når Sydney udforsker sine omgivelser og forsøger at lokalisere sine mål (som regel vitalt bevismateriale såsom en diskette), deles skærmen i to, hvor du i den ene side kan følge Sidney og i den anden får et bekvemt kig på kommende forhindringer. Sydney bruger også meget tid på gemmen spionage, hvor hun er forklædt som servitrice og alt muligt andet, at få adgang til gode beviser og overbevise lejemordere om, at de skal dele deres tophemmelige oplysninger med hende. Så selvom der er masser af action, der kan holde spillere med mangel på langtidshukommelse i gang, skal du for at komme igennem de enkelte levels holde lav profil og bruge din sunde fornuft.

 

  • Originale historier og manuskripter skrevet af seriens forfatter-team


  • Stemmetalenter fra serien spiller med, inklusive Jennifer Garner


  • Unik split-screen-kamerastil


  • Brug tilfældige ting som improviserede våben


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag