Dark Chronicle

PS2
Udgivelsesdato: 10 September 2003
Udvikler: SCEI
Udgiver: SCEE

Oversigt

RPG-fans. Glæd jer! Den utrolige efterfølger til Dark Cloud kommer til PS2 i efteråret. Det bliver ren magi...

Efter den succes SCEE havde med Dark Cloud i 2001, var det kun et spørgsmål om tid, før den utroligt populære og fantastisk spilbare originaludgave fik en frisk lille efterfølger. Og Dark Chronicle formår endda at overgå sin forgænger på snart sagt alle områder. Med sin nye åh så moderne, celluid-skyggede grafiske opgradering; sine helt nye opfindelsesfunktioner og sit stærkt forbedrede Georama-verdensbygningssystem forener Dark Chronicle traditionelle RPG-elementer med et action-eventyr- og simuleringsagtigt gameplay og skaber en højst ambitiøs og helt unik oplevelse.

Dark Chronicle foregår 100 år efter førsteudgaven og følger de eventyr, det teknologiske vidunderbarn, Maximillian, og den sværdsvingende prinsesse Monica oplever, mens de kæmper for at stoppe en tidsrejsende galning, der er ude efter verdensherredømmet (er de ikke altid det?), og genoprette verdensfreden. Med sin handling, der er tilpas tæt på det oprindelige spils, sender Dark Chronicle dig ud på et nærmest episk eventyr, hvor du skal gå igennem forræderiske huler, kæmpe mod onde håndlangere og i det hele taget redde verden.

Det patenterede Georama-system, der gjorde den første udgivelse så unik er bibeholdt, og udvikleren, Level 5, har gjort sig store anstrengelser for opdatere og forbedre udstyret til verdensbygning. Der er f.eks. øget fleksibilitet i forbindelse med bygning af byer og forbedret mulighed for detaljeret udformning af huse. Under dine missioner kan du opsamle de nødvendige råmaterialer til bygningen af nye landsbyer og gemme råd vejledninger til hvordan du opbygger verdenen efter dit hoved. De landskaber, hvori du samler de enkelte Georama-dele er smukt udførte med skove, klipper og floder og føjer yderligere dybde og følelse til omgivelserne. Desuden er en af de mest interessant funktioner ved det opdaterede Georama-system muligheden for at springe i tiden. Max skal bygge byer efter fastsatte kriterier og rejse gennem en Time Gate (tidsport) for at se resultatet af sine anstrengelser. Det meste af spilhandlingen foregår dog i hulemissionerne, der utroligt tidskrævende - på den bedst mulige måde, forstås.

Hulerne er enorme, og de indeholder nok udfordringer til at holde dig beskæftiget i flere dage, uger, ja endog måneder. Max og Monica bruger forskellige angrebsteknikker til at bekæmpe de fjender, de møder på vejen gennem de forskellige underverdener, og de er begge udstyret med langt- og kortrækkende våben. Til Max er der en alt for stor skruenøgle som han bruger til at slå skurkene fra sans og samling med, og hvis de er lidt længere væk, kan han gribe til sit håndvåben. Monica, som er en prinsesse fra fremtiden, har mere moderne måder at bekæmpe det onde på, idet hun eliminerer fjenderne med et Wonder Woman-agtigt armbånd. Hun kan nedkalde forbandelser så som ild og is over modstanderen, eller gøre brug af sit temmelig store sværd i nærkampsituationer.

Desuden har Max og Monica specielle evner de trækker på i kampene. Max har sin 'Ride-Pod', Steve, en stor, klodset robot, der kan opgraderes til anvende maskingeværer og lignende sindrigt udstyr. Monica kan omdanne sig til forskellige monstre på visse tidspunkter i spillet, og kan udveksle tips og ideer med monstre af samme type, hvis hun skulle støde på nogle.

Samtidigt med at han har et udvalg af våben ved hånden, kan Max også skabe opfindelser med den nye opfindelsesfunktion. Udstyret med sit trofaste kamera (som tilsyneladende er forsynet med zoomlinse), er Max i stand til at indfange en række objekter for derefter at sammensætte dem til noget brugbart. Så ved at kombinere f.eks. et vindue, en trækasse og en flod vil Max kunne lave et akvarium. Det fører os frem til minispillene, som inkluderer et fiskespil og et golflignende spil, der hedder Spheda. Ordet minispil er vildledende, da begge sidemissioner er meget omfattende. Detaljerigdommen og dybden er så stor, at de i praksis er selvstændige spil.

På den grafiske side har Dark Chronicle fået et celluid-skygget udseende, der forlener spillet med en eventyragtig stemning, der smukt kompletterer historien. Max og Monica bebor en smuk verden, fuldendt med atmosfærisk lys og vejreffekter, storslåede landskaber og en charmerende figuranimation. Og hvis du holder af overdådige, velproducerede cut-scenes, så vil Dark Chronicle hensætte dig i ekstase lige fra starten. Max og Monicas eventyr er blandede med smukt animerede sekvenser, der glider umærkeligt ind i gameplayet.

Vi er sikre på, at Dark Clouds efterfølger vil blive varmt modtaget af alle RPG-fans - helt efter fortjeneste. Dark Chronicle blander på mesterlig vis konventionelle rollespilselementer med real-time kampscener, for at skabe et fængslende action-eventyr fyldt med bonusoplevelser. Hvis genren er ny for dig, kan Dark Chronicle lige netop være det, der får dig med på vognen.

 

  • Omfattende hule-levels med et herligt afvekslende udvalg af skurke at kæmpe imod


  • Forbløffende tegnefilmsagtig animation, superbe specialeffekter og realistiske lys- og vejreffekter udgør tilsammen en blændende verden.


  • Et imponerende udvalg af kort- og langtrækkende våben, herunder transformationer til magiske monstre og standardangreb


  • Opdateret og stærkt forbedret Georama-system til festlig og afvekslende verdensbygning


  • Djævelsk vanedannende minispil, inkl. Spheda og fiskespil


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag