F1 Career Challenge

PS2
Udgivelsesdato: 25 Juni 2003
Udvikler: Electronic Arts
Udgiver: Electronic Arts

Oversigt

Hvis din største udfordring er at komme gennem dagen uden at blive fyret, så prøv lykken som racerkører i EA's Formel 1-verden...

Udgivelserne af racerspil har nærmest skabt kødannelse, og EA har derfor måttet skabe et fængslende og spektakulært spil for overhovedet at nå frem til alle jer fartgale spillere. Denne gang lancerer EA en god portion af den sædvanlige pakke krydret med muligheden for at designe din egen hjelm (vi foretrækker Boba Fett-designet), forbedret KI, og computeranimerede pit-stops, der får selv den mest hærdede mekaniker til at savle. Det store plus ved F1CC er dog, at spillet giver dig mulighed for at starte fra bunden og opbygge din karriere, status og erfaring gennem hele fire sæsoner i stedet for blot at køre mod eliten i Formel 1 i en enkelt sæson. Mulighederne er nærmest uendelige!

Du starter som en grøn nybegynder med ambitioner om at blive en berømt Formel 1-kører og kun ved at gennemføre tidskørsler og dermed tilkæmpe dig chancen for at køre på de bedste hold og fuldføre testdagene, kan du stige i graderne. Efter en tid, hvor du kører løb og konkurrerer på forskellige hold, nærmer du dig din ambition om at blive en skrap Formel 1-guru. Det skulle kun tage dig 4 sæsoner (fra 1999 til 2002) at nå dette mål. Spillets detaljer er så overbevisende, at du bliver ved med at spille, også hvis du vælger at køre alle 4 sæsoner. EA har hengivent genskabt biler, baner, køreegenskaber og kørere, så du virkelig får en enestående køreoplevelse.

Ud over muligheden for at spille en af de sædvanlige stjernekørere i Formel 1 kan du oprette og udvikle din helt egen kører, så muligheden for at lege Formel 1-prof er bestemt til stede. Den individuelle tilpasning slutter dog ikke her. Du kan teste dæk og kalibrere motoren i din racerbil, hvilket giver dig mulighed for at skabe en virkelig unik oplevelse af din helt egen racerbil.

Takket være de fænomenale detaljer, skabt af EA's motorfreaks, har Formel 1-verdenen aldrig set bedre ud. Grafikken i F1CC kan næsten ikke blive mere virkelighedstro, dog med den undtagelse, at man ikke bliver gennemblødt på tribunen. Hvis du er lidt af en F1-veteran, er Career Challenge et værdigt supplement til din samling af racerspil, og er du fartgal amatør, er dette spil virkelig værd at prøvekøre.

 

  • Career-mode over fire sæsoner (1999-2002) med virkelige kører- og holddata for hver sæson


  • Forbløffende virkelighedstro sponsor-branding og perfekte detaljer


  • Forbedrede køreegenskaber giver bedre kontrol over køretøjet end nogensinde før


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag