Fallout: Brotherhood of Steel

PS2
Udgivelsesdato: 2 April 2004
Udvikler: Interplay Productions
Udgiver: Interplay Productions

Oversigt

Det dommedagsplagede, radioaktive og ødelagte land vil tiltrække dig i dette actionfyldte RPG fra folkene, der bragte dig Baldur's Gate.

Verden er blevet smadret af en atomkrig, og de "heldige" overlevende må kæmpe sig gennem deres desperate liv, som de nu bedst kan. Nogle bliver voldelige og kaster sig over de svageste for at overleve, mens andre forsøger at bringe en eller anden form for orden i kaos ved at danne fredelige, små samfund og derved opnå noget, der bare minder om normalitet igen.

Ud over den farlige radioaktive stråling må de efterladte også se en ny fare i øjnene i form af barbariske og stærke mutanter, der for nogles vedkommende er stålsatte på at blive den herskende race på planeten. Ind i dette helvede på jord kommer Brotherhood of Steel, en orden knyttet til lov og orden via højteknologi og fredelig sameksistens. Da nogle Brotherhood medlemmer forsvinder på en rutinemission, beder ordenen en lavtstående Initiate (Indviget) om at gå ud og finde dem igen. Er du kvinde, mand eller mutant nok til at klare jobbet?

Interplay har bygget videre på deres succes med Baldur's Gate: Dark Alliance serien for at tilbyde dig dette mørke, sci-fi baserede action-RPG, der foregår i en farlig fremtid. Som i originalspillet BG:DA vælger du mellem en af tre figurer, Cyrus (den stærke), Nadia (våbeneksperten) og Cain (mutanten, der kan tåle store mængder stråling) - og drager ud i ødemarken for at finde ud af, hvad der skete med dine brødre.

Snart er du viklet ind i et mørkt plot, der involverer farlige fjender og planer om at overtage magten i denne smadrede verden. Du vil møde mærkelige og interessante figurer: Nogle af dem er hjælpsomme, andre skadelige og andre igen vil blot forsøge at opsuge dig i glødende slim. Men du er ikke forsvarsløs. Mens du rejser, kan du redde eller købe et stort udvalg af våben, beskyttelse og udstyr inklusive sværd, skydevåben, beskyttelsesudstyr, hjemmelavede bomber og stimpacks (helbred). Du kan også opbygge dine erfaringer og få brugbare og mærkelige evner så som First-Aid, Pyromaniac og Rad-Child. Der er endda mulighed for lidt two-player samarbejde for de af jer, der ikke vil drage alene ud i dette glødende vildnis.

 

  • Vælg mellem tre ultra seje Brotherhood Initiates til at udfordre mutanterne


  • Top-down RPG gameplay som i det berømte Baldur's Gate: Dark Alliance, denne gang i en skånselsløs fremtid


  • Mød et udvalg af dødelige skabninger som muterede skorpioner og stærkt bevæbnede banditter


  • Du kan møde, samarbejde og handle med et stort udvalg af figurer, inklusive gamle lejesoldater og afskyelige mutanter


  • Slut dig sammen med en ven for sammen at møde rædslerne "efter bomben"


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag